1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hjørring
UDLØBET

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Kontorchef til regnskabsafdelingen i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Fuldtid

Permanent

Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566320
|
Indrykket for 25 dage siden

Vil du være med til at formidle de strategiske retningslinjer og sikre, at der arbejdes for det samlede mål i organisationen? Kan du lede og sætte retning for en kompetent afdeling, hvor kvalitet og formidling af faglige løsninger på koncernniveau er højeste prioritet? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en kontorchef til afdelingen for Regnskab, Finansiel Controlling og Proceskontrol i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS).

Om os


Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne. Vi er organiseret i fire afdelinger med i alt 270 medarbejdere, hvoraf 33 er ansat i Regnskabsafdelingen.

I FRS er vores mål at være et stærkt shared service center og give den bedste kundeoplevelse. Det gør vi med høj faglig stolthed inden for hele regnskabsområdet, en god samarbejdskultur og en bred vifte af kompetencer, som vi hele tiden ønsker at optimere.

Vi arbejder på at være en spændende og inspirerende arbejdsplads hvor vi har en bred medarbejdersammensætning - og bestræber os på at skabe et arbejdsmiljø, hvor hver medarbejder føler sig værdsat. Vores faglighed, fællesskab og proaktive tilgang danner grundlaget for vores daglige arbejde. Vi ønsker at være et godt sted at udvikle en meningsfuld karriere, både som medarbejder og leder.

Om stillingen


Du får det ledelsesmæssige ansvar for to teamledere - og selvstændige og koncernfælles fagområder, der omfatter, dels:
• Regnskabssektionen, hvis primære opgave er at sikre at den samlede balance for Forsvarets 6 styrelser i al væsentlighed er korrekt
• Finansiel Controllingsektionen, hvis primære opgave er at sikre at forbrugstallene (udgifter = bevilling) i al væsentlighed er korrekt
• Proces Controllingteamet, hvis primære opgave er at efterse og vurdere, om der er anvendt korrekt forretningsproces.

Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan væsentlige finansielle processer tilrettelægges og gennemføres med baggrund i en risikovurdering. Den konstante udvikling af fagområderne kræver ligeledes et ledelsesmæssigt fokus på at understøtte opgaverne med moderne digitale løsninger, samt faglig rådgivning og sparring med de styrelser der leverer input til regnskabsudarbejdelsen.

I rollen som kontorchef indgår du i ledelsesgruppen og bidrager dermed aktivt og tillidsfuldt til at styrke den samlede ledelse og være i direkte reference til direktionen.

Stillingen giver dig en unik mulighed for at få et godt indblik i både de enkelte områder i hele Forsvaret, men i lige så stor grad mulighed for et værdiskabende chefvirke på koncernniveau.

Kontorchefens ansvarsområde er bredt forankret, og der må til sagsområdet forventes en vis bevågenhed både internt og eksternt, som i den store offentlighed.

Om dig


Som kontorchef er det vigtigt, at du har en høj regnskabsfaglighed og en solid ledelseserfaring med ledelse af ledere. Din regnskabsfaglige viden er suppleret med interesse for en sikker og optimal driftsafvikling af de store tal samt et afstemt og stærkt kontrolmiljø for ansvarsområdet.

Som leder forventes det, at du personificerer dygtighed, engagement og ansvarlighed på dit område. At være dygtig indebærer også at være dedikeret til konstant forbedring og opdatering. Endvidere skal du sikre de gode rammer for trivsel og samarbejde i hele afdelingen.

Vicedirektør Jan sætter nogle ord på:
”Du skal formå at formidle de strategiske retningslinjer - uden at miste sansen for detaljen. Du skal løbende orientere dig bredt i organisationen og have et mind-set til at tænke helhed og stor procesforståelse.

Du er god til at kommunikere og samarbejde både internt og eksternt. Du formidler et budskab tydeligt og samarbejder nemt med andre.

Du bliver motiveret af at løse vigtige samfundsopgaver ”Fordi noget er værd at kæmpe for”. Dermed bidrager du til at løse en vigtig opgave i arbejdet med at sikre tilliden til den offentlige sektor. Du trives i det faglige og politiske miljø og motiveres af dit arbejdes relevans.

Vi forestiller os også, at du:
• har en relevant økonomisk uddannelse som fx cand.merc.aud. eller lignende
• har erfaring med revision/regnskab og rådgivning fra revisionsbranchen
• har stor erfaring som leder, især leder af ledere
• drives af forretningsmæssig tankegang og forståelse.

Ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der er mulighed for at ansættelse kan ske på åremål.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. juli 2024.

Dit daglige tjenestested er Hjørring Kaserne, Arsenalvej 55C, 9800 Hjørring.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Møller Pedersen på telefon 4096 0202 eller mail: [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Tina Nielsen på tlf. 3266 5973.

Ansøgningsfristen er den 24. april 2024.

1. samtaler forventes afholdt den 2. maj 2024 og 2. samtaler i uge 20.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
Nordjylland
Kontorchef
Hjørring
Økonomi
Nordjylland
Økonomi
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

    Chef til regnskabsafdelingen i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

    Fuldtid

    Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Landlyst 8, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job