1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Beskæftigelsesministeriet

Kontorchef til Minister- og Ledelsessekretariatet i Beskæftigelsesministeriets departement

Fuldtid

Tidsbegrænset

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2570036
|
Indrykket for 23 dage siden
Vi vil skabe en arbejdsplads og et arbejdsmarked i verdensklasse. Lige nu søger vi en kontorchef, som skal stå i spidsen for det stærke hold i Minister- og Ledelsessekretariatet.

Bæredygtige løsninger i samarbejde Minister- og Ledelsessekretariatet (MLS) spiller en central og tværgående rolle i departementet. Sekretariatet styrer sager og formidler information til og fra ministeren og departementschefen og sørger for en effektiv og professionel betjening af ministeren. Herudover er MLS ansvarlige for taler og koordinerer politiske forhandlinger og lanceringer samt lovarbejdet i forhold til Folketinget og det daglige pressearbejde samt ministeriets interne og eksterne kommunikation.

Vi tilbyder et uformelt, men ambitiøst fællesskab, som løbende vil udfordre og udvikle dig. Vi ved, at vi finder de bedste løsninger, når forskellige fagligheder spiller sammen. Samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver, uanset om det er internt i kontoret, i departementet eller eksternt med de mange vigtige eksterne samarbejdspartnere.

Din hverdag som kontorchef Som kontorchef for MLS skal du være med til at skabe de bedste rammer for, at vi i departementet omsætter overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater og omsætter idéer og politiske visioner til fagligt solide beslutningsgrundlag. Du skal i hverdagen være sparringspartner for dine medarbejdere og kolleger og være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • medvirke til en effektiv og professionel betjening af ministeren, bl.a. i forbindelse med ordfører- og forligskredsmøder, forhandlinger, besøg mv.
  • varetage den strategiske koordinering af regeringens planer på Beskæftigelsesministeriets område i tæt samarbejde med resten af departementet.
  • understøtte en effektiv pressehåndtering og kommunikation medvirke til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer såvel internt i ministeriet som med eksterne samarbejdspartnere, så du understøtter sekretariatets tværgående funktion.
Du får personaleansvar for en souschef, og sammen deler I personaleledelsen af kontoret. Den konkrete arbejdsdeling afhænger af din profil og erfaring Du skal være med til at skabe en hverdag, hvor medarbejderne trives, og et miljø, hvor medarbejderne bliver udfordret og udviklet. Du indgår i departementets chefgruppe, og du refererer til departementschefen.

Om os i Minister- og Ledelsessekretariatet Du bliver en del af et fagligt spændende kontor med 17 medarbejdere fordelt på DC- og Ministersekretariatet, Presseenheden, Kommunikationsenheden og Politik & Strategi samt ministerchaufførerne. Vi har et godt sammenhold, og vi hjælper hinanden. Vi er et kontor, hvor vi giver hinanden et skulderklap for hverdagens små succeser og fejrer de store resultater.

Kontorchef som skaber resultater gennem en anerkendende ledelsesstil Du lykkedes bedst i rollen, hvis du besidder følgende kompetencer og færdigheder:

  • drives af at skabe resultater gennem en anerkendende og motiverende ledelsesstil – og gerne har erfaring med ledelse
  • har erfaring med styring og koordinering af sags- og beslutningsprocesser fra et departement
  • har politisk tæft og kan agere på et område med stor politisk bevågenhed
  • har stærke kommunikative kompetencer og kendskab til pressearbejde
  • har en relevant akademisk uddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse.
Vi forventer, at du som person er ambitiøs, nytænkende og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne planlægge, koordinere og styre en stor variation af opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. august 2024.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte departementschef Søren Kryhlmand på tlf.nr. 7220 5100 eller afdelingschef Marianne Sørensen på tlf.nr. 2178 1632.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Perlman i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5174.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 28. april 2024.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 2. maj og 2. samtaler tirsdag den 14. maj. Der indgår test som en del af ansættelsesforløbet.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
København
Souschef
Hovedstaden
Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Kontorchef til Erhvervsministeriets Koncern HR

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Børsgade 4, 1215 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job