1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Faxe

Faxe Kommune

Kontorelev til Staben i Center for Børn, Unge & Familier

Fuldtid

Tidsbegrænset

Tingvej 7, 4690 Haslev, Danmark

SE PÅ KORT
Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade 9
ID: 2574275
|
Indrykket for 14 dage siden

Er du klar til at tage din karriere i egne hænder?

Vi tilbyder en 2-årig uddannelse inden for offentlig administration, hvor vi prioriterer høj faglig kvalitet. Vi stræber efter et positivt socialt arbejdsmiljø, med en afslappet atmosfære. Vi værdsætter balance mellem arbejde og fritid og vil sørge for, at du får både solid teoretisk viden og praktisk erfaring, som kan være nyttig i din videre professionelle karriere.
Du kommer til at indgå i vores allerede etablerede elevnetværk for 1. og 2. års elever i administrationen. Du vil også få en dedikeret elevansvarlig på dit arbejdssted, som vil guide dig og hjælpe dig med at lære og vokse under din uddannelsesperiode.
Uddannelsesperioden starter den 1. september 2024 og du vil være udlært kontorassistent med speciale i offentlig administration den 31. august 2026.  

Elevstillingen er placeret i Staben i Center for Børn, Unge & Familier, beliggende på Tingvej 7 i Haslev. Her er vi 18 ansatte med stillinger som administrative medarbejdere, skole-, dagtilbud-, og udviklingskonsulenter, økonomimedarbejdere, politisk udvalgssekretær, pladsanvisning, familie-, dagtilbuds-, skole- samt centerchef. 
Du vil som kontorelev i Staben udføre og få kendskab til opgaver som administration på skole- og dagtilbudsområdet, sagsbehandling, økonomi, daglig drift, mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver og meget mere.
En del af din elevtid foregår, i en kortere periode, på/i én af centerets decentrale enheder. Centerets decentrale enheder er Faxe Kommunes folkeskoler, dagtilbud, Tandplejen, Sundhedsplejen, PPR og Børn & Unge.
I Staben varetager vi mange former for opgaver som administration på skole- og dagtilbudsområdet, politisk sagsbehandling, projekter, tilsyn på skoler og institutioner samt økonomistyring. Vi udfører diverse drifts- og udviklingsopgaver i samarbejde med vores decentrale enheder og de øvrige centre i Faxe Kommune.
Du kan læse mere Center for Børn, Unge & Familier på dette link: Børn og unge | Faxe Kommune

Se videoen ”Bliv kontorelev med speciale i offentlig administration” her 

Vi forventer, at du:

  • er forberedt på et uddannelsesforløb, der stiller krav til dig, og som giver dig mulighed for personlig udvikling
  • har lyst til og interesse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og samtidig har lysten til at bruge disse evner
  • kan tage initiativ – ser du en brand så slukker du den, fremfor at vente på en anden måske kommer og gør det
  • er ansvarsbevidst og kan overholde deadlines og aftaler
  • er ordensmenneske og holder styr på dine ting og opgaver
  • er nysgerrig og har lyst til at udforske nye veje, for der igennem at lære nyt
  • er en teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • evner at sætte kerneopgaven først og være med til at skabe de bedste rammer for børn og unge i Faxe Kommune

Kontoruddannelse kan også være dit springbræt til at læse videre til fx kommunom, socialformidler, socialrådgiver m.m.

Adgangskrav 
En kontoruddannelse kræver, at du før elevansættelsen har bestået en af følgende uddannelser:

  • EUX
  • HHX 
  • STX, HTX eller HF inkl. 5 ugers EUS-suppleringsforløb til kontoruddannelsen med specialer
  • HG2/HGV/HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået mellem 1. juli 2008 og til og med den 31. juli 2015.
  • Er du over 25 år skal du vedlægge en Realkompetencevurdering (RKV). 

Er du i tvivl om du opfylder adgangskravet, kan du altid kontakte ZBC og få en snak om dine muligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for kontorpersonale.

Din arbejdstid og løn pr. 1. oktober 2023:
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og månedslønnen for elever under 25 år er kr. 14.933,08 det første år og kr. 15.764,23 det andet år. For elever over 25 år er månedslønnen med aflønning efter trin 13 kr. 22.769,25 + pension på 16,68%.
Pr. 1/4 2024 kommer der ny overenskomst og der varslet lønstigning for bl.a. kontorelever.

Praktik og skoleophold
I din praktiktid vil du skulle deltage i skoleperioder på ZBC i Næstved. Uddannelsen inkluderer desuden en uges studietur til Bruxelles, for at lære om EU. Dit skoleforløb vil blive afsluttet med en skriftlig fagprøve, som efterfølgende skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Bøgerne til dine skoleperioder vil du få udleveret på din arbejdsplads.

Handelsskolen vil lære dig noget om:

  • Kommunikation
  • Lovgivning
  • Politik og økonomi
  • Organisation og samarbejde
     

Som arbejdsgiver vil vi lære dig noget om:

  • Politik, strategi, handlingsplaner og indsatser
  • Mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Administration og sagsbehandling gennem en bred vifte af digitale løsninger
  • Offentlig økonomi

Ansøgningen:
Skriv om dig selv, din baggrund, dine forventninger og hvorfor du lige præcis finder en elevstilling ved HR & Løn Afdelingen interessant – måske i forhold til dine planer for fremtiden.

Ansøgningsfrist: den 7. maj 2024.

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13. maj 2024

Brug for flere oplysninger?
Har du spørgsmål vedr. elevstillingen, kan du kontakte:

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Sjælland
Kontorelev
Faxe
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Faxe

Andre job der minder om dette

    Handl-Lokalt.dk ApS

    SoMe Marketing Elev

    Fuldtid

    Energivej 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vil du kickstarte din karriere inden for offentlig administration tæt på direktion og borgmester, hvor der er masser af muligheder for personlig og faglig udvikling? Så bliv kontorelev hos os i Direkt... Læs mere
    Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade 9
    Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade 9

    Fuldtid

    Tingvej 7, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Kontorelev til Center for Beskæftigelse Er du klar til at tage din karriere i egne hænder? Vi tilbyder en 2-årig uddannelse inden for offentlig administration, hvor vi prioriterer høj faglig kvalitet.... Læs mere
    Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade 9
    365discount A/S

    Fuldtid

    Gamle By 3, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fra lederspire til seriøst god leder – Bliv ledertrainee i 365discount Haslev Er du ambitiøs omkring at blive leder? Vil du på vilde skoleophold, der rykker dine grænser og giver dig venner for livet?... Læs mere
    365discount A/S
Søg efter andre job