1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aalborg
UDLØBET

Aalborg Kaserner

Kontorhjælper til Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, Aalborg

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2552404
|
Indrykket for 38 dage siden
Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, der bidrager til administrationen af de frivillige hjemmeværnsoldater? Så er du måske vores kommende kollega.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Vest og vi opstiller, uddanner og indsætter frivillige militære enheder fra Hærhjemmeværnet.

Distriktet består af 22 hjemmeværnskompagnier og opstiller bl.a. bevogtnings-, infanteri-, politi-, stabs-, motoriseret overvågnings-, patrulje- og musikenheder, der alle er bemandet med frivillige hjemmeværnssoldater. Desuden opstiller distriktet to kompagnier fra totalforsvarsstyrken bemandet med personel af reserven. Distriktets ansvarsområde er geografisk sammenfaldende med Nordjyllands Politikreds og dækker 9 kommuner.

Distriktet løser tildelte operative opgaver i eget ansvarsområde samt yder støtte til det øvrige forsvar, politiet og samfundet.

Distriktet består til dagligt af en stab med 20 ansatte militære og civile medarbejdere og er placeret på Aalborg Kaserne i Nørresundby. Staben kan ved opgaveløsning udvides med frivillige og personel af reserven.

Staben er organiseret i en klassisk S-struktur med S1 til S9, hvor du vil indgå i S1/8. Staben er kendetegnet ved et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Staben er til for de frivillige, hvilket kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er positiv, åben, ligefrem og ærlig.

Vi er en god, spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligda-gen. Motivation er drivkraft og tillid og gensidig respekt er grundsten i distriktet.

Om stillingen

Du skal indgå i S18 – personel og økonomi. Din primære funktion bliver at deltage i administrationen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland og dine arbejdsopgaver vil blive administration af distriktets reserveofficerspersonel, sikkerhedsgodkendelser og administrativ understøttelse af det øvrige faste personel. Du vil endvidere blive distriktets omdrejningspunkt i f.t. controlling af forskellige områder (bl.a. hjv.dk) samt sekretæropgaver for det lokale informations forum (SU) m.m.

Du skal også være backup på oprettelse af indkøbsordre samt opfølgningen på disse. Derudover skal du bistå med grafisk fremstilling af diverse materialer på distriktet.

Administration af frivillige indebærer, at du må påregne aften- og weekendarbejde hen over året.

Du deltager desuden i div. distriktsaktiviteter som bl.a. omfatter øvelser, seminarer, møder og operative indsættelser.

Om dig

Du er korporal, gerne med uddannelsesbevis inden for kontoruddannelsen og har en bred erfaring med administration og solide færdigheder i SAP, Microsoft Office, Workzone (KESDH) og gerne Adobe pakken.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, og at du kan bevare roen i travle perioder.

Du skal indgå i sekretariatets lille team, hvor nøgleordet er god service og fleksibilitet over for vores mange kunder, specielt de frivillige.

Det er derfor vigtigt, at du ser dig selv som en serviceminded person, der i dagligdagen har forståelse for de frivilliges funktionsbetingelser og kan yde dem støtte i forhold hertil.

Du er fleksibel med dine arbejdstider, idet der vil være en del aften- og weekendtjeneste i for-bindelse med møder, tilsyn, øvelser og andre aktiviteter.

Som person er du fleksibel, løsnings- og samarbejdsorienteret. Du er god til at bevare overblikket samt bibeholde en positiv tilgang i en hektisk hverdag, ligesom du formår at prioritere din tid og opgaver samt tilsikre, at disse løses tilfredsstillende og rettidigt. Du er desuden dygtig til at kommunikere såvel mundligt som skriftligt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, major Søren Anker Larsen, på telefon 72 44 07 10.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 14. april 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorhjælper
Nordjylland
Kontorhjælper
Aalborg
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Aalborg

Andre job der minder om dette

    VKCONSULTING

    Entrepriseassistent

    Fuldtid

    Gugvej 126, 9210 Aalborg SØ, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Ebberupvej 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Deltid

    Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Deltid

    Sofiendalsvej 87, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job