1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Kontrolmedarbejdere med regnskabsforståelse til Skattestyrelsens indsats mod skatteøkonomisk kriminalitet i Aarhus

Fuldtid

Permanent

Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2536400
|
Indrykket for 53 dage siden
Vil du være med til at afdække skatteøkonomisk kriminalitet gennem målrettede indsatser, og vil du være med til at løse en samfundsmæssig vigtig opgave med politisk bevågenhed? Har du viden om regnskab, skat, moms og/eller afgifter, og har du modet til at give dig i kast med udfordrende og komplekse kontrolsager? Så er det dig, vi har brug for!

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet. Det er en opgave, der har stor politisk- og mediemæssige bevågenhed, da området har fundamental betydning for samfundet og den enkelte danskers retsfølelse og tillid til Skatteforvaltningen. Særlig Kontrol arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, fiktiv virksomhed og hvidvask.

Vores enheder Kompleks Svig 1 og Kompleks Svig 3 er en del af Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet, som pt. tæller 140 medarbejdere fordelt på i alt 7 enheder. I vores center ser vi interessenthåndtering og samarbejde som en vigtig del af vores opgave, for svigen kender ikke organisatoriske grænser eller ressortområder. De bedste resultater skabes i fællesskab, derfor stiller vi krav til hinanden – ligesom vi proaktivt stiller vores faglighed til rådighed for andre.

Vi har fokus på områder, hvor virksomheder og privatpersoner forsøger at begå skatteøkonomisk kriminalitet, og hvor der ofte - men ikke altid - er en indikation af strafbare handlinger. Sagerne kan omhandle både skat, moms og afgifter. Opgaverne løftes i samarbejde med enheden Kompleks Svig 2 i Fredensborg, med resten af Særlig Kontrol og den øvrige del af Skatteforvaltningen.

Kontrolmedarbejder med regnskabs- eller skattemæssig baggrund
I vores enheder får du brug for en god portion nysgerrighed, vedholdenhed og omhyggelighed, når opgaverne skal håndteres. Høj kvalitet i opgaveløsningen er af afgørende betydning, og du får mulighed for at udvikle dig gennem løbende faglig sparring med dine kollegaer, hvor videndeling er helt afgørende for at vi lykkedes med opgaveløsningen.

Stillingen kræver gode samarbejdsevner og dialogkompetencer både eksternt i forbindelse med samarbejde med borgere, rådgivere og andre offentlige myndigheder såvel som internt i Skatteforvaltningen. Desuden er det vigtigt, at du er resultatorienteret og kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er omfattende, og sagerne er komplekse.

Din primære opgave er sagsbehandling og vil blandt andet omfatte:

  • Indledende undersøgelser og planlægning af skatte- og afgiftskontrollen, herunder indsamle relevant materiale og oplysninger fra tilgængelige systemer, borgere, virksomheder og fx pengeinstitutter
  • Gennemgå omfattende informationsmængder, særligt i form af regnskabsmateriale, bankkontoudtog i nogle sager og i andre sager at nå til et resultat på baggrund af brudstykker af information
  • Gennemførsel af kontrolsager som sikrer korrekt afregning af skatter og afgifter.
  • Udarbejdelse af forslag og afgørelser med korrekte faktumbeskrivelser, lovhenvisninger og talmæssige opgørelser af den unddragne skat og moms
Vi sikrer en god introduktion og en grundig oplæring inden opgaverne løses selvstændigt. Du får mulighed for at oparbejde en stor faglighed og opnå stor indsigt på kontrolområdet.

Vores enheder Kompleks Svig 1 og Kompleks Svig 3
I begge enheder vil du opleve faglig sparring og videndeling på et højt skattefagligt niveau, ligesom vi har et vidtgående samarbejde på tværs af de to enheder. I hverdagen stræber vi efter en høj grad af medindflydelse, og vi tager et medansvar for egen og Skattestyrelsens udvikling.

Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os såvel fagligt som menneskeligt, så vi altid løser vores opgaver effektivt samtidig med, at den gode trivsel opretholdes.

Vi er en del af en organisation, der er i stor udvikling, har frihed under ansvar, godt humør og en kultur, der prioriterer samarbejde. Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som skatterevisor, professionsbachelor i skat, Cand. Merc Jur, eller Cand. Merc, HD, diplom i skat eller lignende regnskabs- eller skattemæssig baggrund. Gennem dit studie og erhvervserfaring har du opnået kompetencer indenfor områder som skat, moms og afgifter, revision og kontrol.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket "Søg stillingen" senest tirsdag den 2. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Specialkonsulent Charlotte Rosdahl Schou på telefon 72389678, funktionsleder Eva Schrøder Svendsen på telefon 72 38 46 53 eller funktionsleder Thomas Lindskov på telefon 72 38 85 84.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 14. I rekrutteringsprocessen kan der indgå en person- og logikanalyse samt en anden samtale, der afholdes i uge 16.

Tiltrædelse er den 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

​ Dit arbejdssted er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontrolmedarbejder
Aarhus
Kontrolmedarbejder
Midtjylland
Økonomi
Aarhus
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    JYSK DINER ApS

    Ordremodtager i kundeservice

    Fuldtid

    Jegstrupvej 68, 8361 Hasselager, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 27, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Serviceassistent søges til Mave- og Tarmkirurgi, klinik for kikkertundersøgelser. Vi søger en uddannet serviceassistent til vores skopvask med tiltrædelse pr. 1 juli 2024 eller efter aftale. Stillinge... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job