1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederikshavn

Flådestation Frederikshavn

Koordinationsmedarbejder til Søværnets Center for Taktik

Fuldtid

Permanent

Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2569846
|
Indrykket for 20 dage siden
Er du den der, i samarbejde med en god kollega, kan få praktikken til at virke i forhold til kursusadministration, støtte til stabsfunktioner samt samle alle de administrative tråde, der er i en travl organisation. Så er du måske den nye administrative medarbejder ved Søværnets Center for Taktik.

Om os

Stillingen er placeret i koordinationselementet ved Søværnets Center for Taktik. Her varetager vi den brede koordination i centret, og løser opgaver som ligger på tværs af organisationen. Det omhandler, foruden de i stillingsopslaget anførte opgaver, opgaver som økonomi, militær sikkerhed, kvalitetsledelse, uddannelsesdokumentation, udarbejdelse af digitale læringsprodukter med mere.

Om stillingen

I stillingen som koordinationsmedarbejder får du en central rolle i stort set al administration hos os.
Du vil, i samarbejde med en god kollega, stå for at alle administrative opgaver bliver gennemført, enten i form af vejledning af vores øvrige medarbejdere eller ved selv at udføre opgaverne.

Der vil være et bredt opgavespekter som strækker sig fra administration af vores kurser, som f.eks. lokalefordeling, udsendelse af kursusindkaldelser, registrering af kursister med mere til opgaver som rejsebestilling, administrativ oprettelse af nye medarbejdere, assistere med arbejdstids- og rejse registrering, og mange andre spændende opgaver.

Foruden ovenstående vil du også skulle indgå i vores kryptoorganisation, og på sigt som kryptokustode. Dette indebærer bl.a. kontrol af vores kryptomateriel.

Du vil komme til at arbejde sammen om opgaverne med en dygtig og erfaren kollega i hverdagen hvor i, i fællesskab fordeler arbejdsopgaverne og dækker af for hinanden.

Vi kan tilbyde en spændende stilling med mange opgaver, men også stor mulighed for egen udvikling.

Vi lægger vægt på, at du trives i et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, med mange gode kollegaer. Det udmønter sig bl.a. i fokus på løbende at udvikle dig, således at du så vidt muligt altid er ”up to date” på dit arbejdsfelt.
Endvidere tilbyder vi også, at du i det omfang tjenesten tillader det, vil kunne tage enkelte hjemmearbejdsdage.

Om dig

Du har en baggrund som administrativ medarbejder, og er god til at håndtere mange forskellige opgaver og bevare overblikket. Du er ansvarsfuld, har gode samarbejdsevner, arbejder effektivt og målrettet, besidder et godt humør, og kan begå dig i en organisation, hvor der ofte kan være travlt.

Uddannelsesmæssigt har du en baggrund, der kan underbygge ovenstående.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængig af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer, med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til lederen af koordinationselementet Allan Schmidt, på tlf. 72 85 53 11 eller mail [email protected]

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarets Personalestyrelse, mail [email protected] eller på telefon 32 66 50 36

Ansøgningsfristen er den 12. maj 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og indkalde til samtale.
Tiltrædelse 01.07.2024, men vi er fleksible for den rette medarbejder.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OMSØVÆRNETS CENTER FOR TAKTIK
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.

Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.

TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.

På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Nordjylland
Administrativ medarbejder
Frederikshavn
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Frederikshavn Boligforening

    administrativ medarbejder med god IT-kunskaber

    Fuldtid

    Harald Lunds Gade 15, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job