1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Institution Københavns Fængsler

Kriminalforsorgen søger chef til Institution Københavns Fængsler

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vigerslev Allé 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2534133
|
Indrykket for 55 dage siden
Vil du stå i spidsen for Danmarks største fængsel og arresthus? Har du solid ledererfaring, solide driftsmæssige kvalifikationer og særdeles gode evner for samarbejde, forandringsledelse og kommunikation? Hvis svaret er ja, så har du nu chancen for at søge stillingen som institutionschef ved Institution Københavns Fængsler.



Dine ansvarsområder

Som institutionschef får du drifts- og ledelsesansvaret for en institution med ca. 430 ansatte, herunder en institutionsledelse bestående af to sektionschefer, 11 enhedschefer og 19 enhedsledere. Sektionschefer og fængslets chefkonsulent refererer til institutionschefen og udgør tilsammen fængslets øverste chefgruppe.



Institutionschefens primære opgaver er:

  • at lede institutionen og dens enheder i forhold til udmeldte mål og rammer
  • at sikre de nødvendige personaleressourcer og kompetencer samt optimal kapacitetsudnyttelse på tværs af institutionen
  • at sikre et godt arbejdsmiljø - det skal være både trygt og sikkert for vore medarbejdere at gå på arbejde hver dag, og derfor er netop det sikre arbejdsmiljø en strategisk prioriteret indsats
  • at sikre et godt opholdsmiljø for de indsatte, som skal bidrage til at skabe grundlag for et liv uden kriminalitet
  • at understøtte og bidrage til sammenhæng på tværs af hele kriminalforsorgen
  • at facilitere samarbejde på tværs af institutionen, området, kriminalforsorgen og med øvrige samarbejdspartnere.
  • at bidrage aktivt i områdeledelsen
  • at fastholde arbejdet med fornyelse og modernisering af institutionen, således at den løbende tilpasses de krav, som følger af ændringen blandt de indsatte, og hensynet til en både omkostningseffektiv og sikker drift
  • pressehåndtering
Institutionschefen indgår i den samlede områdeledelse i Kriminalforsorgen Øst og refererer til viceområdedirektøren i området.

Om dig

Institutionschefen forventes at være en sikker drifts- og ressourceleder, der også har forståelse for strategiske overvejelser/beslutninger samt interesse for detaljen. Samtidig er det væsentligt, at institutionschefen har en solid helhedsforståelse, herunder på tværs af straffesagskæden. Institutionerne på kriminalforsorgens område skaber resultater i samarbejde, inspirerer hinanden og udnytter de kompetencer, der er samlet i området. Det er derfor en forudsætning, at institutionschefen arbejder med en høj grad af gennemsigtighed i beslutningsprocesser mv.

Institutionschefen skal være en stærk personaleleder, der med gennemslagskraft kan motivere og engagere.

Institutionschefen skal bidrage med en synlig og samlende ledelse af institutionen, hvor chefen også ses på gulvet og ude i landskabet. I det daglige skal institutionschefen gå forrest i arbejdet med at udvikle og fastholde en god og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne løbende udvikles, og opgaverne løses effektivt.

Som person skal institutionschefen være robust, tillidsskabende, handlekraftig og stærk i menneskelige relationer. Institutionschefen skal identificere løsninger, træffe beslutninger, implementere forandringer og følge op. Institutionschefen skal være god til pressehåndtering, have politisk tæft, erfaring i at arbejde i et politisk system og dertilhørende sagsbehandling og gode samarbejds- og diplomatiske evner i et politisk styret system med mange interessenter både internt og eksternt.



Institutionschefen skal have gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt og udstråle en inviterende og positiv autoritet, hvor begrebet ”ordentlighed” præger og karakteriserer ledelsesindsatserne. Institutionschefen skal turde udfordre den eksisterende kultur og skal både kunne lede opad og nedad i et stærkt fagligt funderet miljø, hvor der tillige er stor offentlig bevågenhed om institutionens ledelse og drift.

Der vil blive lagt vægt på, at institutionschefen har en længerevarende uddannelse/videreuddannelse og ledelsesmæssig erfaring, gerne fra en offentlig virksomhed. Derudover skal institutionschefen evne at tilegne sig viden om og forståelse for kriminalforsorgens problemstillinger, regelsæt og funktion i den samlede straffesagskæde.

Om os

Københavns Fængsler henhører organisatorisk til Kriminalforsorgen Øst og har plads til 620 indsatte, som især er varetægtsarrestanter. Fængslet består af Vestre Fængsel, som er det største fængsel med 504 pladser, Blegdamsvejens Arrest med 92 pladser, Politigårdens Fængsel med 25 pladser, samt Nytorvs Fængsel, der primært bruges for indsatte, som skal fremstilles i Københavns Byret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer og et åremålstillæg.

Stillingen ønskes besat på åremål. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Københavns Fængsler, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceområdedirektør Lea Bryld på telefon 7255 6813.

Ansøgningen

Stillingen søges elektronisk via ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 1. april 2024.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 14 og 15.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gøres på vegne af samfundet, og kriminalforsorgen er den eneste, der løser den opgave.

Kriminalforsorgen består af et direktorat, to kriminalforsorgsområder, Kriminalforsorgen i Grønland og 18 institutioner. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og har en kapacitet på ca. 4.100 pladser.

Kriminalforsorgen er det sidste led i straffesagskæden og er sammen med politi, anklagemyndighed og domstole en af grundstenene i retsstaten. Uden en stærk kriminalforsorg forsvinder fundamentet for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Derudover sover kriminalforsorgen aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går medarbejderne i kriminalforsorgen på arbejde. Det gør de for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Institutionschef
København
Institutionschef
Hovedstaden
Chef
København
Chef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Landbrugsstyrelsen

    Enhedschef til Direktionssekretariat & Kommunikation

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Pilestræde 65, 1112 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Rømersgade 20, 1362 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kastellet 1, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job