1. Alle Job
  2. IT
  3. Ballerup
UDLØBET

IT34 A/S

Kundeansvarlig - Kommuner

Fuldtid

Permanent

Energivej 34, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566213
|
Indrykket for 40 dage siden

IT34 er landinspektørfirmaet LE34’s digitale tvilling. På én gang ung og gammel. Vi har arven fra kortdata, registerdata og GIS med os og har skabt en unik hybrid med IT- og udviklingskompetencer i front. 

IT34 har 30 års erfaring med design, drift og implementering af IT-infrastruktur, som vi har koblet sammen med 50 års erfaring i geografiske data, systemer og registre. IT34 samler IT-infrastruktur, rådgivning og udvikling ét sted. Fra support og hosting til indkøbsrådgivning og aftaleforhandling. Fra udvikling og UX til sikkerhed og antivirus. Og fra GIS- og CAD-løsninger til netværk og servere. Vores specialister dækker det hele.

IT34 tæller 75 medarbejdere og har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Gøteborg, København, Nørre Alslev, Odense, Ringsted og Viborg.

Vi søger en Kundeansvarlig (løsningssælger) til kommuner. Lokation: Du kan bo i hele Danmark og vil få tilknytning til et af vores kontorer tættest på dig.

Jobbet:

Du får ansvaret for at indfri aftalte salgsmål og skal fokusere på at sælge IT34’s løsninger og services til kommuner. Du får ansvaret for en væsentlig del af kommunerne, hvor IT34’s løsninger kan sælges ind til flere afdelinger. Så der vil være flere kontaktflader – typisk ind i Teknik & Miljø forvaltninger. I mange tilfælde vil kommunerne allerede have et vist kendskab til LE34 og IT34.

Du skal danne dig et overblik over hvilke løsninger, som vil være relevante for forskellige afdelinger og funktioner i kommunerne. Herefter skal du prioritere hvilke løsninger/services, som du vil forsøge at afsætte.

Jobbet indebærer kvalificering af kunder, mødebookning og kundebesøg (mix af fysiske møder og Teams møder) med en løsningsorienteret salgsproces, der kan variere fra 1-12 måneder.  

Du skal analysere den pågældende afdelings virke og danne dig et overblik over deres situation, hvordan de arbejder, deres nuværende løsninger, deres problemer og ønsker – for at kunne identificere salgsmuligheder, hvor IT34 kan hjælpe. Og meget ofte vil du allerede have en løsning i tankerne. Ofte kan det være et meget specifikt område, som du fokuserer på.  

Der ligger en stor opgave i at lære egne løsninger at kende, samt skabe et overblik over de forskellige afdelinger i kommunerne, deres nuværende situation og de muligheder, hvor IT34 kan hjælpe. Heldigvis er der masser af muligheder!

Når muligheder spottes, så skal der rådgives omkring hvordan den valgte løsning kan bidrage i hverdagen hos kunden. Der skal laves kundetilpassede software demo’er, forhandles mv. som i en almindelig løsningsorienteret salgsproces. Du skal inddrage relevante kolleger i salgsprocesserne, fx pre-sales/produktspecialister, implementeringsfolk mv. Der vil være deltagelse i udbud.

Der skal laves account planer med specifikke salgsindsatser for kommunerne, der viser potentielle salgsmuligheder for de enkelte afdelinger og funktioner.

Super spændende rolle, hvor du skal lære kommunerne indgående at kende, samt kende egne løsninger i dybden, så du kan fremstå som den troværdige rådgiver – og kan facilitere hele salgsprocessen.

Virksomheden vil vokse i løbet af de næste år, og det åbner muligheder for den flittige og ambitiøse kandidat. Derfor er der rige muligheder for at opnå udvikling og indfri karriereønsker.

Der refereres til virksomhedens Salgschef, Jan Stig Jørgensen.

Hvem er du?

Du er en stærk løsningssælger og du må meget gerne have erfaring salg af softwareløsninger til kommuner. Det vil være et plus, hvis du har solgt til tekniske forvaltninger, vej & park, teknik & miljø mv. Alternativt har du solgt løsninger til den offentlige sektor.

Du ved allerede hvordan kommuner og/eller den offentlige sektor agerer i købsprocesser, deres vilkår, handlemåder mv.

Du er vant til at identificere de rette beslutningstagere/købscenter, og har solid forståelse for hvordan man skal drive sin indflydelse forskellige steder i kundens organisation, når det gælder denne type salgsprocesser.

Du har forretningsforståelse og ved, at det handler om at optimere kommunens virke og dagligdag. Du skal kunne danne dig et overblik over kommunens arbejdsgange, nuværende løsninger, problemer og ønsker på de relevante områder – og dermed kunne spotte salgsmuligheder.

Yderligere er du metodisk velfunderet og kan arbejde fortroligt med analyse, design, planlægning, implementering og opfølgning.

Dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Du er vant til Office pakken og CRM systemer. Og er vant til at demonstrere softwareløsninger.

Vil du høre mere, så kontakt Hans Hammer Andersen på 31444777.

Vi glæder os til at modtage dit CV.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kundeansvarlig
Ballerup
Kundeansvarlig
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Web-Koncept København

    Er du vores nye kundeambassadør?

    Fuldtid

    Lautrupvang 12, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Tempovej 31, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Lautrupvang 12, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job