1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Statens Serum Institut

Laborant/ bioanalytiker til screening af nyfødte med massespektrometri på Statens Serum Institut

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2575494
|
Indrykket for 20 dage siden

Trives du med en hverdag med både rutinearbejde såvel som arbejde med krævende apparatur? Vil du være med til at gøre en gøre en forskel for nyfødte spædbørn ved at anvende din faglighed på en struktureret og meningsfuld måde? Så er du måske vores nye kollega.

Om Afdeling for Medfødte Sygdomme:

Afdeling har ca. 45 ansatte og vores primære opgave er screening af alle landets nyfødte for 24 forskellige medfødte sygdomme. Vi laver både massespektrometri, immunoassays og genetiske undersøgelser.

Du kommer til at være tilknyttet afsnittet for klinisk massespektrometri, hvor vi er 5 laboranter og 4 akademikere. Vi laver alle analyser, der skal udføres med kvantitativ lc-msms. Vi har 5 systemer, hvoraf de fleste er fra Thermo. Ud over at køre de daglige prøver har vi hele tiden projekter omkring udvikling af nye metoder til udvidelse og forbedring af screeningen, samt forskellige forskningsprojekter. Flere projekter udføres i samarbejde med metabolismeafsnittet, som råder over 2 hrms systemer fra Bruker. Afdelingen er akkrediteret efter ISO-standard 17025.

Din hverdag hos os

Dine primære arbejdsopgaver vil være rutinescreening af nyfødte. Vi modtager hver dag 100-400 prøver, som analyseres med svar næste dag. Rutinescreening omfatter daglig udstansning af filterpapir til de forskellige analyser, ekstrahering, analyseopsætning på massespektrometre, samt databehandling af resultater. Endvidere kommer vedligeholdelse af og hvis nødvendigt fejlfinding på apparatur. De fleste af vores prøver er normale, men der skal straks tages aktion for dem, der ikke er det. Laborantteamet arbejder meget selvstændigt med dagens prøver, men der er altid mulighed for hjælp ved tvivlsspørgsmål. Der er gode muligheder for at tilpasse sin hverdag ud fra hvilke opgaver og arbejdsformer, man trives bedst med.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er uddannet laborant eller bioanalytiker, og erfaring med lc-ms er klar en fordel.

Massespektrometri er en teknisk kompleks analysemetode, så du skal have interesse og flair for at arbejde med avanceret apparatur. Alt instrumentstyring, databehandling og svarsafgivelse foregår digitalt, så du skal være sikker i arbejdet med computere.

Du er omstillingsparat og klar til at dagen kan tage en ny vending hvis der er afvigende resultater eller tekniske problemer.

Som person kan du lide at arbejde med mange forskellige opgaver, og i dit arbejde er du selvstændig, omhyggelig og mødestabil. Det er vigtigt at du kan bevare overblikket, selvom du har gang i flere forskellige opgaver samtidigt. Du er endvidere kendetegnet ved, at være god til at samarbejde og kommunikere med dine kollegaer, som kommer fra flere forskellige laboratorier i afdelingen.

Vi tilbyder:

En alsidig og udfordrende hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel. Du får samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og engagerede kolleger. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter

eller gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Danske Bioanalytikere.

Stillingen er en fastansættelse. Det må påregnes, at der vil være lørdagsarbejde 1 til 2 gange om måneden. Har du mulighed for at tage mere lørdagsarbejde vil det være en fordel.

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at skrive til afsnitsleder Lars Melgaard på [email protected] eller ringe på 3268 8420.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
København
Laborant
Hovedstaden
Bioanalytiker
København
Bioanalytiker
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Bioanalytiker søges til Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn (GN), Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Universitetsparken 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job