1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Vejen

EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S

Laborant med kemisk interesse til fødevare- og foderlaboratorium

Fuldtid

Permanent

Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566835
|
Indrykket for 22 dage siden

I Eurofins Steins kemiske laboratorium beskæftiger vores dygtige laboranter, laboratorieassistenter og kemikere sig med kemiske analyser af foder og fødevarer. Vi foretager alle former for analysekemiske metoder, heriblandt analyser for protein (Kjeldahl/Dumas), fedt (Stoldt/RG/SBR), fedtsyreprofil, stivelse, fiber, m.fl. og arbejder bl.a. med diverse vådkemiske metoder samt kromotografiske metoder, som HPLC og GC-MS.

I et fagligt stærkt team bestående af i alt 27 laboranter, vil du i dit daglige arbejde bidrage til at sikre høj fødevaresikkerhed.

Jobbeskrivelse

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, hvor der er fokus på at levere resultater af høj kvalitet til aftalte deadline. Du tager ansvar for dine opgaver og trives i en hverdag, hvor det kræves, man er omstillingsparat, og hvor teamet løfter i flok, så alle når i mål.

Hos os får du mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af analysekemiske metoder, så har du interesse i kemiske analyser af fødevarer og foder, er her en god mulighed for at styrke dine kompetencer inden for feltet. Vi vægter et sundt arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold højt, så det er vigtigt, at du vil bidrage hertil.

Kvalifikationer

Faglige kompetencer

  • Du er uddannet laborant og har interesse for udstyr
  • Du har kendskab til kemiske analyser som eks. fedtanalyser, proteinanalyser, stivelse m.fl.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med DUMAS-analyser
  • Du har god IT-forståelse og lærer nemt nye systemer at kende
  • Du taler og skriver dansk

Personlige kompetencer

  • Du trives i et produktionsmiljø med rutineprægede opgaver
  • Du arbejder effektivt og leverer kvalitet
  • Du har sans for detaljer og kan holde fokus
  • Du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og værdsætter teamsamarbejde

Yderligere oplysninger

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde.

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres i forhold til dine ønsker i tidsrummet mellem kl. 06.00 – 17.00 i hverdagene. I særlige tilfælde kan der forekomme weekendarbejde.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
1. juni eller efter aftale

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet". Du skal søge online, det er eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning til stillingen. Vi afholder samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet rette kandidat, så vent ikke med at ansøge.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins kemiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Maria Risager Andersen på tlf. 40 14 63 25

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

Du vil i forbindelse med rekrutteringen blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
Syddanmark
Laborant
Vejen
Laboratorieassistent
Syddanmark
Laboratorieassistent
Vejen

Andre job der minder om dette

    EUROFINS MILJØ A/S

    Laborant til vandanalyser

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Deltid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 49, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job