1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Glostrup
UDLØBET

Glostrup Hospital

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i Externa team, Afdeling for Øjensygdomme

Fuldtid

Permanent

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2565308
|
Indrykket for 25 dage siden
Er du struktureret, proaktiv og har du evnen til at koordinere et patientforløb med en stærk administrativ profil – så har vi lige stillingen til dig.

Vores 2 sekretærer søger pr. 1 juni 2024 en ny kollega, da vores gode kollega gennem 10 år har valgt at søge andet speciale, og derfor har vi en ledig stilling i vores øjenlågs- og tårevejsteam. Brænder du for sekretærfaget i en stilling med udviklingsmuligheder, er det måske dig vi søger.

På afdeling for Øjensygdomme arbejder vi i teams, hvor dagligdagen vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde og hvor du som sekretær er en vigtig nøglespiller i den daglige drift.

Sekretærerne i vores afdeling er utroligt vigtige for en god og effektiv drift, og er samtidig vigtige brikker i det tværfaglige samarbejde. Vi er en afdeling som vægter, at opgaverne løses af de bedste kompetencer, hvorfor sekretærerne ofte involveres i nye opgaver. Vi prioriterer og værdsætter derfor kompetenceudvikling for sekretærerne – for hele tiden at være på forkant med nye opgaver. Som sekretær i vores afdeling skal du derfor være motiveret for kompetenceudvikling i form af uddannelse eller ved løbende at udvide din opgaveportefølje.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, der vægter psykologisk tryghed og frihed under ansvar
  • Teamsamarbejde på tværs med gode kollegaer; vi sidder sammen med hornhindeteamet bestående af 3 sekretærer, og sammen bidrager vi alle med højt humør.
  • Udvikling i opgaveløsning som favner faglighed og det personlige
  • Mulighed for at præge din arbejdsdag
  • Kontinuerlige kurser og møder med vidensdeling på tværs
  • Introduktion og grundig oplæring der tager udgangspunkt i dit faglige niveau og dine erfaringer
Dine opgaver

Sekretærerne i afdelingen arbejder i subspecialiserede teams, hvor dagligdagen vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde - og hvor du som sekretær er en vigtig nøglespiller i den daglige drift.

Du skal, sammen med dit team, opretholde strukturen i opgaveløsningen samtidig med, at du også skal samarbejde på tværs af afdelingens teams.

Hovedopgaverne vil være;

  • Koordinering af patientforløb
  • Visitering af henvisninger samt omvisitering til samarbejdspartnere
  • Booking af operationer
  • Registrering, arbejdslister, booking mm i SP
  • Telefonbetjening og besvarelse af mail
Data og registrering er en vigtig kilde til at styre afdelingens drift, hvorfor du som sekretær vil have et stort ansvar omkring registrering og data, således der er en løbende optimering af registreringspraksis - og vi derved er i stand til at levere data til ledelsen.

Om dig

  • Du skal være uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du er udadvendt og positiv med et godt humør
  • Du skal kunne lide en omskiftelig hverdag
  • Du skal kunne lide at tale i telefon med patienter
  • Du skal trives i et travlt sekretariat, hvor vi i alt sidder 6 sekretærer
  • Du må gerne have erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
Om afdelingen

Afdeling for Øjensygdomme er Danmarks største Øjenafdeling og modtager patienter fra hele landet. Afdelingen er geografisk placeret på Glostrup, men har også afsnit på Kennedy Centret i Glostrup, Nordsjællands Hospital i Hillerød og Blegdamsvej. Øjenafdelingen er en af afdelingerne i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er ca. 360 ansatte og er bredt repræsenteret af faggrupper, heraf 60 sekretærer. Afdelingen er organiseret i 12 teams med hvert sit speciale indenfor øjensygdomme.

Vi er en travl arbejdsplads, præget af mange patientkontakter og med mange samarbejdspartnere.

Du kan finde oplysninger om Afdeling for Øjensygdomme på vores hjemmeside under afsnittet ”om klinikken”; Afdeling for Øjensygdomme

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lone Jakobsen på telefon 3863 4705

Ansøgningsfrist

Senest mandag d. 22 april, der afholdes samtaler i uge 17.

Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.





Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Glostrup
Lægesekretær
Hovedstaden
Sekretær
Glostrup
Sekretær
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Glostrup Kiropraktisk Klinik ApS

    Erfaren og serviceminded sekretær med høj faglighed søges til kiropraktorklinik i Glostrup

    Deltid

    Hovedvejen 152, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Ørnebjergvej 1, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job