1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Lagerchef til ledelser af Banedanmarks lagre

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2558280
|
Indrykket for 32 dage siden
Vil du være en del af Danmarks største infrastrukturforvalter, og den grønne omstilling til eltog? Og har du stærke faglige kompetencer indenfor ledelse af lagre, så er denne stilling måske dit næste skridt i karrieren.

I Supply Chain har vi en vigtig rolle i opnåelsen af den overordnede målsætning for Banedanmark. Derfor vil der for den rette kandidat, være en høj grad af indflydelse på sektionens arbejde og succes, med at styrke leveringssikkerheden og optimering af materiale flow og processer.

Vi søger en positiv, initiativrig og serviceminded Lagerchef til at lede vores lagere. Du kommer med en stærk ballast fra en lignende stilling og du har en motiverende og inkluderende ledelsesstil, hvor du formår at skabe en god teamånd. Du er ikke bange for at gå ud på gulvet, og vise vejen ift. opgavens udførelse, og du besidder gode evnen til at strukturere, og følge op på arbejdet, i en til tider hektisk hverdag.

Du vil indgå i Supply Chain sektionens ledelsesteam, som består af sektionschefen og tre teamledere/chefer foruden dig. Dertil kommer du til at have 12 medarbejdere i reference, fordelt på lagrene i Danmark, samt ca. 20 dedikerede kolleger på kontoret i København. Du får arbejdssted i vores moderne hovedkontor, tæt ved Dybbølsbro station.

Denne stilling er en oplagt mulighed for dig, som gerne vil sætte dit service-DNA i spil, både overfor dine samarbejdspartnere, men også overfor dine medarbejdere og kolleger.

Effektiv lagerhåndtering og udvikling og trivsel hos medarbejderne

Som lagerchef er det din opgave at skabe rammerne for et effektiv lager og for trivsel hos lagerpersonalet. Du skal sikre en effektiv arbejdsfordeling, herunder rekruttering, træning og udvikling af personalegruppen. Dette sker gennem en nærværende ledelsesstil og tæt dialog.

I jobbet ligger bl.a. følgende opgaver:

  • Proaktiv planlægning af lagerkapacitet og -ressourcer for at imødekomme virksomhedens behov og efterspørgsel. Herunder hører et tæt samarbejde med interessenter ift. at sikre optimalt lagerføring af materialer på de enkelte lagre.
  • Udvikling og implementering af effektive procedurer og standarder for modtagelse, opbevaring, plukning og forsendelse af materialer. Herved sikrer vi lageroptimering, herunder god pladsudnyttelse, materialeplacering og returprocesser.
  • Overholdelse af sikkerhedsprocedurer og lovgivning på lagerområdet, herunder håndtering af farlige materialer og korrekt brug af udstyr.
  • Overvågning af lagerbeholdninger gennem regelmæssig inventaroptælling og rapportering af eventuelle afvigelser.
  • Måle, overvåge og analysere lagerpræstationer med henblik på løbende forbedringer og effektiv drift, herunder udarbejdelse af nøgletalsrapporter.
Din ledelsesopgave vil være forbundet med en del rejseaktivitet, idet dit personale og kunder er spredt ud over landet. Du skal derfor være indstillet på 6-8 rejsedage om måneden.

Serviceminded og kvalitetsbevidst leder med gode samarbejdsevner

Vi forestiller os at du har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling, herunder dokumenteret succes med at lede personale, både fysisk og via distanceledelse. En lederuddannelse evt. kombineret med en logistik/Supply Chain uddannelse, og projektlederuddannelse er en fordel.

Du skal forstå logistikprocesser og Supply Chain management, herunder have erfaring med lager- og omkostningsstyring, budgetter og etablering af KPI-tavler. Certificering inden for lagerstyring eller logistik (f.eks. LEAN), vil være en fordel. Herudover skal du kunne udarbejde, implementere og håndhæve arbejdsprocesser (WI), standarder for kvalitetssikring, samt lave en struktureret opfølgning på overholdelse af virksomhedens politikker og regler. Det er væsentligt, at du har en solidt kendskab til lagerstyringssystemer, og gerne SAP, samt gode færdigheder til at analysere data ved brug af Excel, og benytte resultater til at træffe beslutninger.

Som lagerchef er det samtidig vigtigt, at du har gode ledelses- og kommunikationsevner. Du skal kunne motivere og engagere medarbejderne. Der er herudover også en bred kontaktflade, og du skal derfor evne at kunne samarbejde med mange forskellige profiler og kommunikere problemfrit på alle niveauer.

Som person er det væsentligt, at du kan håndtere flere opgaver samtidigt uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed. Du er kvalitetsbevidst og serviceminded, og du vægter ordentlighed højt. Samtidig er du god til at pleje relationer og har en naturlig nysgerrig og positiv tilgang til kolleger, kunder og opgaver. Du skal også kunne trives i at arbejde selvstændigt og tage beslutninger inden for de beføjelser du er blevet givet, ligesom du skal kunne håndtere svære situationer på en konstruktiv måde, hvor løsningen og Banedanmarks interesser kommer i første række.

For at kunne varetage stillingen skal du have kørekort til personbil, og gerne truckcertifikat.

Hvad Banedanmark kan tilbyde dig

Hos Banedanmark kommer du til at få en spændende ansættelse i en organisation i rivende udvikling. Du kommer til at indgå i en sektion, som kun er fire år gammel, og hvor det er vores målsætning at sætte kunden og forretningen i centrum. Samtidigt med, at vi gør det lettere at gøre det rigtigt.

I Supply Chain har vi høje ambitioner, og ønsker at blive oplevet som professionelle og visionære samarbejdspartnere. Her bliver du en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab. Vi arbejder både teambaseret og selvstændigt med stor gensidig fleksibilitet, så der skabes bedst mulig balance mellem arbejde og privatliv.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om denne nye stilling, så kontakt Jack Ruus Sundby, Sektionschef for Supply Chain på telefon +45 2132 0457, ellers send din ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående link. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lagerchef
København
Lagerchef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    COULOIR ApS

    KOK

    Fuldtid

    Amager Strandvej 112, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Amager Strandvej 112, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job