1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Randers

Essenbæk-Årslev-Hørning Menighedsråd

Ledende Graver søges til "De Fire Sogne": Vær med til at sætte dit eget Team

Fuldtid

Permanent

Volkmøllevej 4, 8960 Randers SØ, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2570598
|
Indrykket for 22 dage siden

Stillingen som medarbejdende og ledende graver (uden kirketjeneste) ved Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning Sogne, er ledig pr. 01.06. 2024, eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

 

Medarbejdende - ledende graver skal varetage følgende opgaver:


Du skal varetage vedligeholdelsen af 5 kirkegårde, hvoraf den ene ikke er i brug, men vedligeholdes. Dine opgaver er, at deltage i det daglige arbejde på kirkegårdene, sammen med dit team, som vil bestå af 4-6 gravermedhjælpere. Du bliver leder for et team, du selv er med til at danne.

Vi vægter en god omgangstone, hvor vi har respekt for hinanden og hvor der er plads til både sjov og alvor.
I dit nye job er der plads til både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder en stilling, hvor du får gode muligheder for at tilrettelægge din hverdag og sætte dit eget præg på stedet.
Du er med i det praktiske arbejde, hvor det forventes, at du samarbejder tæt med resten af dine kollegaer.

Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning kirkegårde er fire landsbykirkegårde, beliggende i Virring, Essenbæk, Årslev og Hørning, umiddelbart uden for Randers. Vi søger en medarbejdende ledende graver, der trives i en lederrolle, hvor overblik, struktur og engagement er nøgleordene. Du skal være god til at uddelegere opgaver og ansvar samt til at motivere 4-6 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og det er vigtigt, at du som leder har fokus på, at alle medarbejdere trives. Du skal fagligt og personligt kunne ”gå foran”, såvel i det daglige arbejde, som i den grønne omstilling.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med præster, kontaktperson, kirkegårdsudvalg/kirkeværge, menighedsråd samt øvrige ansatte ved kirken.

 

Om sognene:

Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning Sogne har ca. 5500 indbyggere, 15-18 ansatte i sognene. Sognene er kendetegnet ved at være et pastorat, hvor vi sikrer de bedste rammer for forkyndelse af det kristne budskab og formidling af viden om kirken/kristendommen. Vi favner alle grupper af mennesker, det være sig børn, unge, voksne og ældre. Kirken er åben for alle og møder folk, hvor de er: Vi vil fortsat være forankret i lokalsognene og deres lokalsamfund.

 

Om jobbet – hvilke kvalifikationer søger vi hos vores ledende graver:
• Vi forventer, du har en relevant faglig uddannelse
• Det er et stort plus, hvis du har ledelseserfaring
• Du vil blive være kirkegårdenes ansigt udadtil
• Du skal have kendskab til og viden om moderne kirkegårdsdrift    og kirkegårdskultur - både praktisk og administrativt.
• Du skal have indgående kendskab til ”Brandsoft” kirkegårds- og regnskabssystem
• Du skal være visionær og må meget gerne have ideer til udvikling af vores kirkegårde, men udvikling skal ske med respekt og forståelse for kulturen og de historiske værdier.
• Du skal have erfaring med budgetstyring, og du vil blive ansvarlig for dine   ansvarsområder
• Du må meget gerne have erfaring med at indhente tilbud og udarbejde kontrakter i   forbindelse med større planteleverancer, maskinkøb mv.
• Du skal have tæt kontakt med håndværkere inden for de områder, du får ansvaret for
• Du skal have kørekort til almindelig bil (B)
Du skal have forståelse for at arbejde i en kirkelig organisation, og udvise respekt for kirkens liv og virke
• Du skal være bevidst om miljøvenlig drift og udvikling, jf.: https://folkekirkensgroenneomstilling.dk/.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning Sognes Menighedsråd beliggende Volk Møllevej 4, Assentoft, 8960 Randers SØ

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.863,00 kr. – 387.425,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 319.056,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 12.867,09 (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Der er uddannelseskrav knyttet til stillingen i henhold til §12 i cirkulære om kirkefunktionærer ansat på tjenestemandslignende vilkår.
Der vil være 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelsen.
Ved yderligere spørgsmål kan der rettes henvendelse til: Formand for menighedsrådet, Mogens Søndergaard, telefon 40101559. Træffes bedst efter kl. 10.00-12.00 på hverdage.
Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected], senest d.03.05.2024 kl.12.00.

Ansøgninger modtaget senere end dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning!

Der forventes at afholde samtaler løbende frem til ansøgningsfristen.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Graver
Randers
Graver
Midtjylland
Ledelse
Randers
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    HORNBÆK MENIGHEDSRÅD

    Genopslag - graver

    Fuldtid

    Kobbervej 11, 8920 Randers NV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Udbynedervej 15, 8970 Havndal, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Århus, Randers og Djursland

    Indrykket for 2 dage siden

    Salgskonsulent - Ferieafløser til Århus, Randers og Djursland Royal Unibrew søger Salgskonsulenter/Ferieafløsere til at hjælpe os i hele sommerperioden og gerne lidt længere, så har du lyst til at arb... Læs mere
    Royal Unibrew A/S

    Deltid

    Engvej 18, 8870 Langå, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Graver
Randers
Graver
Midtjylland
Ledelse
Randers
Ledelse
Midtjylland