1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Region Sjælland

Ledende lægesekretær til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde

Fuldtid

Permanent

Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2582954
|
Indrykket for 11 dage siden

Ledende lægesekretær

Hæmatologisk Afdeling søger en ledende lægesekretær til vores fantastiske lægesekretærteam med ansættelse fra den 1. september 2024, da vores ledende lægesekretær Elin er gået på pension.

Vi er en velfungerende gruppe på 12 lægesekretærer og én sundhedsadministrativ koordinator, der er karakteriseret af professionalisme, faglighed og hjertelighed. Vi kan lide vores arbejde og hinanden og vi sætter en stor ære i at gøre patienterne trygge i deres ophold i afdelingen, både i ambulatoriet og i sengeafdelingen. Vi glæder os til at kunne byde en ny leder velkommen ind i vores faglige fællesskab og kollegaskab.

Om afdelingen

Hæmatologisk Afdeling har 28 sengepladser, et stort ambulatorie og er en af Danmarks fem hæmatologiske centerafdelinger. Afdelingen varetager pleje- og behandlingsforløb af patienter med blodsygdomme fra hele Region Sjælland. Patienternes behandlingsforløb kan strække sig over uger til måneder, hvor de kommer til behandling og kontrol. Alle patienter er tilknyttet en behandlingsansvarlig læge med egen kontaktsekretær, hvilket giver en relation imellem patienten og kontaktsekretæren, som har stor værdi for arbejdsglæden.

Foruden de kliniske afsnit og lægesekretærenheden har afdelingen også en Klinisk Forskningsenhed og en fælles administrativ enhed, som bl.a. rummer vores forløbskoordinatorer; i alt cirka 140 medarbejdere. Lægesekretærgruppen samarbejder med alle enheder i et godt tværfagligt miljø.

Som ledende lægesekretær vil du have såvel det faglige ansvar, driftsansvar og personaleansvar for lægesekretærgruppen. Du vil være godt hjulpet af din souschef og dine medarbejdere, som er en selvstændig gruppe, der er vant til at have frihed under ansvar. Lægesekretærernes gennemsnitlige erfaringsalder i specialet ligger på +8 år, hvilket betyder, at både den daglige drift og specialopgaver er i sikre faglige hænder.

Som leder vil du også indgå i afdelingens samlede ledelsesteam bestående af afsnitsledelserne og afdelingsledelsen. Her vil du have en aktiv rolle i sikring af samarbejdet på tværs af afdelingen og videreudvikling af afdelingen som behandlingssted og arbejdsplads. Du vil også deltage i arbejdet med afdelingens strategi og omsætte den til handling i praksis.

Det er planen, at afdelingen flytter til Køge, når det nye sygehusbyggeri står klar til indflytning inden for en årrække. Vi kender endnu ikke den endelige dato, men der venter en spændende og anderledes planlægnings- og kommunikationsopgave for ledergruppen i forbindelse med flytningen.

Vi søger en ledende lægesekretær

  • Der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Gerne erfaring med, eller interesse for, ledelse
  • Der er tæt på driften og gerne deltager ind i mellem, som fx i sommerferien. Det giver et stort kendskab til indholdet og vil gavne både dig, os og patienten
  • Der er lidt af en menneskekender, har blik for forskelle i personligheder og deres individuelle behov for kommunikation og motivation
  • Der kan uddelegere og matche opgaver med modtager, så den udløser arbejdsglæde
  • Der udviser tillid til sine medarbejdere og stoler på at de løfter opgaven ansvarsfuldt
  • Der tager sine medarbejdere med på råd, når forandringens vinde blæser
  • Med humor og let til smil

En god start

SUH har udarbejdet et specifikt onboardingprogram for mellemledere, som vi tilpasser dig, afhængigt af om du er ny eller erfaren leder. Vores mål er, at du får en god start og føler dig godt klædt på til opgaven. Du vil også få en ledersparringspartner, som kan støtte og hjælpe dig i din nye rolle.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 27. maj 2024
Ansættelsessamtaler: primo juni

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Tina Lanther på 4732 4802 eller Cheflæge Sif Gudbrandsdottir 4732 4578, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Roskilde
Ledende lægesekretær
Sjælland
Ledende lægesekretær
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Thermo Fisher Scientific

    Warehouse Manager

    Fuldtid

    Kamstrupvej 90, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Hjemmeplejen søger en afdelingsleder, der er passioneret omkring nærværende og faglig ledelse Vi søger en afdelingsleder for Hjemmeplejegruppen Centrum 1. Hjemmeplejegruppen består af dedikerede medar... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Universitetsvej 2, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hyldevænget 2, 4621 Gadstrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Børnehuset Hyldebo i Roskilde søger pædagoger 34-37 timer til hyggeligt landsbydagtilbud i Gadstrup. Vil du have et meningsfyldt job, hvor du støtter op om udviklingen af børn (0-6 år) og børnehuset i... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
Søg efter andre job