1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Kerteminde

Kerteminde Kommune

Leder af Myndighed & Hjælpemidler i Ældre, Handicap og Sundhed

Fuldtid

Permanent

Lindøalleen 51, 5330 Munkebo, Danmark

SE PÅ KORT
Kerteminde Rådhus
ID: 2596233
|
Indrykket for 13 dage siden
Kerteminde Kommune søger pr. 1. august 2024 en leder til at stå i spidsen for Myndighed & Hjælpemidler samt Hjælpemiddeldepot. Vi søger en leder, som evner den åbne dialog og som har en ledelseskraft, der understøtter en effektiv sagsbehandling og styrker sammenhængskraften på tværs.

Myndighed består af 8 sagsbehandlere, der varetager myndighedsopgaver inden for blandt andet praktisk hjælp og personlig pleje, pleje- og ældreboliger mv.

Hjælpemidler og hjælpemiddeldepot består af 12 medarbejdere, heraf er 8 sagsbehandlende terapeuter/sygeplejersker. De sagsbehandlende terapeuter varetager myndighedsopgaver indenfor blandt andet boligændringer, handicapbiler, hjælpemidler – herunder også kropsbårne hjælpemidler.

Hjælpemiddeldepotet er lager- og distributionscenter for genbrugshjælpemidler og varetager bl.a. rengøring, vedligeholdelse og reparation af genbrugshjælpemidler, opsætning af nødkald og nøglebokse samt udfører mindre boligændringer.

Myndighed og Hjælpemidler er i en proces med fokus på værdiskabende visitation tæt på borgeren og fokus på sagsbehandlingsfrister. Nationalt står vi på kanten af en ny Ældrelov og Sundhedsreform, som vil kalde på nye måder at anskue myndighedsopgaven på.

Vi arbejder med implementering af modellen borgerland/fagland som understøttende for, at borgerens håb, ønsker og drømme ses i de løsninger, vi finder sammen med borgeren og arbejdsfællesskabet og med inddragelse af bl.a. civilsamfundet. Din overordnede opgave er således at udøve både faglig ledelse, personaleledelse og faglig udvikling.

I Ældre, Handicap og Sundhed arbejder vi med den overordnede vision ”Fællesskab i Kerteminde” som ramme, hvor borgerne skal have et godt, meningsfuldt og værdigt liv. Værdig ældrepleje er en vigtig grundsten for os. Vores kerneopgave er, at styrke borgerens egenomsorg for at fremme oplevelsen af liv, sundhed og værdighed. Det gør vi altid i et samarbejde med borgeren og fællesskabet omkring os.

Vi er en afdeling, hvor arbejdsfællesskabet vægtes højt. Vi bedriver og brænder for nærværende ledelse og vægter sikker drift, tillidsfuldt samarbejde og faglig sparring højt. Vi samarbejder om at skabe en god arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet, udvikling, sundhed og trivsel.

Du vil indgå i en ledergruppe, der med udgangspunkt i de politiske rammer og kommunens overordnede vision, politikker og strategier er drevet af at udmønte kerneopgaven ved at skabe mening sammen med borgeren, gerne med involvering af pårørende og evt. frivillige.

Vi søger en leder med følgende faglige og personlige kvalifikationer:
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund fx socialfaglig eller sundhedsfaglig og gerne med efteruddannelse inden for ledelse
  • Erfaring med ledelse af myndighedsområdet
  • Indgående forståelse for den offentlige forvaltning og lovgivningsmæssige krav.
  • Er fagligt ambitiøs, og kan sætte en klar og tydelig retning for myndighedsområdet
  • Har en analytisk tilgang til arbejdsopgaverne, er nysgerrig, søger dialogen, er vedholdende og har overblik
  • Har erfaring med økonomistyring
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe tillidsfulde relationer
  • Er synlig, inddragende, anerkendende, empatisk og ordentlig i måden at være på
  • Er struktureret og har gennemslagskraft
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner samt evne og lyst til at opbygge relationer på tværs af organisationen
  • En visionær tilgang til opgaveløsningen og evnen til at tænke og agere udviklingsorienteret
  • Er i besiddelse af forståelse for politiske processer og efterlever de politiske mål
  • Leder med troværdighed, åbenhed samt faglig- og ledelsesmæssig integritet
  • Er tilgængelig og inviterende overfor borgere og samarbejdspartnere
  • Indgår konstruktivt i et ledelsesteam
  • Kan arbejde ud fra værdierne; kvalitet, nærvær, udvikling og trivsel
  • Gerne kendskab til Nova og Nexus

Vi tilbyder dig en stilling med mange spændende og faglige udfordringer og mulighed for ledelsesudvikling samt personlig udvikling. Du får rig mulighed for ledelsessparring og vil få en mentor stillet til rådighed. Der er tæt samarbejde med den øvrige stab, herunder jurist.

Ansøgningsfrist 26. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. maj 2024 og evt. 2. samtale 30. maj 2024

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest inden ansættelse finder sted.

Yderligere oplysninger om jobbet fås hos Chef for Ældre, Handicap og Sundhed Susanne Buch, tlf. 21678951, mail [email protected]

Funktionsbeskrivelse og Kernefortælling kan rekvireres efter aftale.                                     

Følgende links kan være nyttig viden:

Fællesskabsvision: Vision for Kerteminde Kommune
Personalepolitik: https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf
Rygepolitik: https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Kerteminde
Terapeut
Syddanmark
Terapeut
Kerteminde

Andre job der minder om dette

    Kerteminde Rådhus

    Kerteminde Kommune

    Skoleleder til Munkebo Skole

    Fuldtid

    Fjordvej 162, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Kerteminde Kommune kan kendetegnes ved stor frihed, korte kommunikationsveje, ordentlighed, tæt samarbejde med inddragelse på tværs og tætte relationer i kommunen. Vi er tætte på målgruppen og persona... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
    Kerteminde Rådhus

    Fuldtid

    Lindhøjvej 2, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Lindhøj Plejehjem i Kerteminde Kommune søger nye kolleger Lindhøj Plejehjem har 47 beboere. Vi arbejder ud fra kommunens fælles værdier ”KNUT” – kvalitet, nærvær, udvikling og trivsel. Vores mål er at... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
    Royal Unibrew A/S

    Fuldtid

    Fyn

    Indrykket for 11 dage siden

    Vi søger en passioneret Distriktschef til Horeca - Fyn Er du klar til at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste brands, så som Albani, Anarkist, Royal, Pepsi Max, Faxe Kondi, Nohrlund og mange flere ... Læs mere
    Royal Unibrew A/S
    Kerteminde Rådhus

    Fuldtid

    Rønningevej 38, 5550 Langeskov, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Er du en pædagogisk dygtig leder, der kan sætte retning, og som har hjertet på rette sted? Så er du den afdelingsleder, vi søger til en nyoprettet stilling på 3.-5. årgang på en skole med fokus på båd... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
    Kerteminde Rådhus

    Fuldtid

    Borgmester Hansensvej 7, 5300 Kerteminde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at opfylde drømme og ønsker for vores beboere på Fjordly Plejehjem? Vi leder efter endnu en drømmetyder til vores stjernehold om aftenen. Stillingen er på op til 37 timer/ ugtl. St... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
Søg efter andre job