1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gribskov
UDLØBET

Gribskov Kommune

Leder til familieindsatsen

Fuldtid

Permanent

Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov Rådhus
ID: 2547633
|
Indrykket for 41 dage siden

Vi kunne skrive som alle andre, at vi er…

…en agil, omstillingsparat, transformativ og plastisk-innovativ organisation, der søger en leder med fødderne placeret solidt på jorden. Som formår at flyve og være omstillingsparat, med stor erfaring, som ikke er groet fast i jobbet. Én som har den nyeste viden fra socialområdet, behandlingsmetoder og stor erfaring inden for det forebyggende område. At vi søger en leder, der både er fremsynet, proaktiv, og har gennemført alle relevante lederuddannelser, har faglig ekspertise og over 20 års erfaring i forandringsledelse, der involverer og inddrager alle parter på et hvert givent tidspunkt.
At vi søger en leder, som både har det faglige-, det administrative-, det økonomiske-, det menneskelige- og ikke mindst det kommunale-aspekt med i sin rygsæk.

Men det gør vi ikke!

Vi søger dig, som helt kort har lyst til at være teamleder for Familieindsatsen og Fremskudt Socialfaglig Indsats.

Vi søger dig, som har ledelseshjertet og fagligheden på rette sted. Hos dig er det lysten, der driver værket. Om du er erfaren leder, eller er på vej til ledelse gør ikke den store forskel. Dét, som gør forskellen for os, er, at du formår at få vores mange forskellige kompetencer og fagligheder i spil på de rette tidspunkter til gavn for vores børn, unge og familier.

Hvem er vi så?

I Gribskov Kommunes Center for Sociale Indsatser står vi sammen med familier om de vanskeligheder, de oplever og gør os umage med, at forstå den kompleksitet børnene og deres familier er en del af.

Vi er 27 medarbejdere, fordelt med 19 i Familieindsatsen og 8 i Fremskudt Socialfaglig Indsats. Teamet består af medarbejdere med psykolog-, pædagog- og socialrådgiverbaggrund. Vi har administrative arbejdspladser på Østergade i Helsinge
 

Familiendsatsens indsatser varetages af tre teams

 
  • Fremskudt Socialfaglig Indsats, arbejder i kommunens skoler og dagtilbud, med tidlig opsporing og forebyggelse i grupper, med sparring til professionelle og rådgivning og korte samtaleforløb til børn og forældre. Herudover etableres gruppetilbud til børn, fx skilsmissegrupper.
     
  • Barnets hus er Familieindsatsens tilbud til småbørnsfamilier, fra graviditet til barnets 6. år. Barnets Hus er understøttet af en større projektbevilling fra Social og Boligstyrelsen, som særligt sætter fokus på tidlig forebyggelse. I Barnets Hus arbejdes med både individuelle familiebehandlingsforløb og gruppetilbud. Her arbejder vi med CosP, Theraplay, MiM og andre manualbaserede metoder.
 
  • I Team 6-18 år tilbydes ligeledes individuelle familiebehandlingsforløb og gruppetilbud. Her er særlig psykoedukative gruppetilbud og MBT-F terapier centrale. I familieforløb hvori indgår både samtaler og aktiviteter, støttes familier i at overkomme de vanskeligheder de er i, med udgangspunkt i de ressourcer de har/kan udvikle.

Både i Familieindsatsen og i Fremskudt Socialfaglig Indsats, er der tale om en medarbejdergruppe, der har et højt fagligt niveau, og som kontinuerligt skal understøttes og udfordres i forskellige måder at løse opgaverne på. Du skal således være i stand til at sætte den faglige barre højt og give kvalificeret sparring og modspil til medarbejderne samt være tilgængelig for dem.

Din opgave

Generelt er familieindsatsen og FSI velafbalanceret og står på springbrættet til at tage de næste udviklingstrin, hvilket betyder en række ledelsesmæssige fokuspunkter i årene fremadrettet:
 
  • At styrke en fælles praksis i alle tre teams, således at afdelingen oplever sig som én enhed, der har en fælles opgave og et fælles fagligt fundament, som tager udgangspunkt i samme menneskesyn og værdisæt.
     
  • Kvalificering og udvikling af alle indsatser og dermed sikre at alle indsatser er beskrevet og tilgængelige for både os selv, samarbejdspartnere og familier, alt imens de lever op til krav og målsætninger i Barnets Lov.
     
  • Fortsætte udviklingen i Barnets hus, som svarer til de fordringer der er givet i projektbevillingen fra Social og Boligstyrelsen.
 
  • Styrke at FSI bliver ensartede i deres ydelser i alle distrikter, sådan at alle børn sikres samme muligheder for tilbud og kvalitet.
 
  • Styrke det tværgående samarbejde om familierne, sådan at helhedssynet styrkes og arbejdsprocesserne om familierne optimeres.


Hvad kræver det af dig?

  • Du skal være klar til at være en medspiller i et ledelsesteam med lederen af familierådgivningen og PPR.
  • Du skal kunne handle troværdigt og ansvarsfuldt i en kontekst, hvor både hensynet til familier, faglighed og økonomi skal balanceres.
  • Du kan agere i det tværprofessionelle samarbejde, både indadtil og udadtil og har blik for det strategiske niveau, der kan understøtte udviklingen centrets kerneopgaver.

Vi ønsker en teamleder, der har ledelseserfaring inden for familiebehandling, familieinterventioner og indenfor myndighedsområdet med børn og unge, med relevant ledererfaring og uddannelse.

Du har flair for styring og økonomi og et godt blik for både dit og teamets overblik over indsatser, forløb og resultater. Dette indebærer bl.a. et tæt og konstruktivt samarbejde med myndighed og PPR.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forventet lønniveau er et lønspænd fra 47.000 kr. – 52.000 kr. ekskl. pension. dog afhængig af en konkret vurdering af kandidatens uddannelsesmæssige baggrund, kompetencer og erfaring.

Tiltrædelse den 1. juni 2024

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte centerchef Claus Herbert på telefon 72 49 82 31 eller koordinator Christina Lyng Andersen på telefon 72 49 71 41.
 

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag den 15. april 2024 kl. 10.00.

1. samtale afholdes onsdag den 23. april 2024
2. samtale afholdes mandag den 29. april 2024

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 15. april 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Gribskov
Leder
Hovedstaden
Teamleder
Gribskov
Teamleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Altiden Omsorg ApS

    Altiden - Ældreområdet

    Altiden Bakkebo søger afdelingsledere til vores dagvagtteams

    Fuldtid

    Østre Alle 30, 3250 Gilleleje, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du være med på rejsen til at udvikle, sikre en høj faglighed og trivsel på Bakkebo ved Gilleleje? Så er du måske Altiden nye afdelingsleder for dagvagterne? På Bakkebo Omsorgscenter har vi en visi... Læs mere
    Altiden Omsorg ApS
    Gribskov Rådhus

    Fuldtid

    Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Om stillingen Vi søger en dynamisk og udviklingsorienteret leder til at stå i spidsen for sekretariatet i Center for Job og Unge. Som leder vil du være ansvarlig for at sikre et effektivt og professio... Læs mere
    Gribskov Rådhus
    Gribskov Rådhus

    Fuldtid

    Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Helhedsplejen i Gribskov Kommune har vokseværk - vi får både flere borgere og flere medarbejdere. Det betyder, at vi ønsker at øge vores ledelseskræfter. Vi søger derfor en distriktsleder til distrikt... Læs mere
    Gribskov Rådhus
    Gribskov Rådhus

    Fuldtid

    Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Vi søger en skarp og resultatorienteret teamleder, der med et tidssvarende blik på personaleledelse kan fastholde momentum, fremdrift og skabe følgeskab både i teamet og den øvrige organisation. I IT ... Læs mere
    Gribskov Rådhus
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Tisvildevej 4, 3210 Vejby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Vejby I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemlig at... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
Søg efter andre job