1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Brønderslev
UDLØBET

Brønderslev Kommune

Medarbejder til grundvandsområdet i Natur og Miljø, Brønderslev Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2535970
|
Indrykket for 53 dage siden

Medarbejder søges til grundvandsområdet i Natur og Miljø

Har du lyst til at gøre en forskel for grundvandsområdet i Brønderslev Kommune, trives du med at samarbejde på tværs af fagligheder og har du lyst til dialogen med kommunens vandværker, borgere og samarbejdspartnere, så er denne stilling måske noget for dig?

Vi søger snarest muligt en medarbejder til en fast stilling i afdelingen Natur og Miljøs grundvandsteam. Der vil på grundvandsområdet komme nye opgaver, bl.a. med baggrund i arbejdet med indsatsplaner for drikkevandsområder i kommunen. Samtidig står mange markvandingstilladelser og almene vandforsyningstilladelser overfor at skulle håndteres. 

I forbindelse med sagsbehandling af indvindingstilladelser er der behov for naturvurderinger og besigtigelser i marken, fordi indvinding sænker grundvandsstanden, som naturen er afhængig af. Det vil derfor være en fordel, at du har interesse for botanik, herunder kendskab til § 3-naturtyper, da målet er, at du på sigt selvstændigt kan kortlægge naturtyper. 

Du bliver en del af et team på i alt 3, som løfter mange opgaver i fællesskab og du skal derfor være parat til at bidrage til løsning af forskellige opgaver, herunder også borgerhenvendelser. 

Du vil som vores nye kollega komme til at varetage en bred vifte af opgaver inden for grundvandsområdet, f.eks.:

  • Tilsyn med vandværker og visse kategorier af enkeltindvindere
  • Udarbejdelse af indvindingstilladelser til vandværker og markvanding
  • Foretage naturvurderinger, herunder besigtigelser, i forbindelse med arbejdet med indvindingstilladelser 
  • Indsatsplanlægning
  • Vurderinger i forhold til kommuneplan, lokalplaner og projekter m.m.
  • VVM-screeninger
  • Vandforsyningsplanlægning
  • Gennemgå vandkvalitet ved vandværker og borgere
  • Råstofområdet. 

Den endelige opgavefordeling vil ske i dialog med dig og i forhold til dine ønsker og kvalifikationer.

Vi forestiller os, at 

  • du har indsigt i opgaverne på grundvandsområdet og du kender til anden lovgivning på miljøområdet, der sætter dig i stand til at lave tværfaglig helhedsorienteret behandling af sagerne 
  • du har erfaring med besigtigelser i felten, herunder indsigt i danske naturtyper 
  • du har relevant uddannelse, f.eks. geolog, ingeniør, biolog, agronom eller lignende,
  • du har gode samarbejdsevner, samt kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar for opgavernes fremdrift og løsning
  • du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale, så den gode dialog til borgere og andre parter fremmes, ligesom du har mod på at møde borgerne
  • du kan håndtere en travl arbejdssituation med ro og overblik og optræde venligt og serviceorienteret
  • du finder det inspirerende at arbejde i en politisk ledet organisation
  • du har flair for IT og GIS
  • du er imødekommende og ønsker at bidrage til det sociale liv i et uformelt miljø.

Lidt om os

Du bliver en del af et team på 3 grundvandsmedarbejdere, hvor vi har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af vores egne opgaver. Vi kan tilbyde dig mulighed for faglig udvikling, engagerede kolleger at sparre med og mulighed for at få del i mange forskellige opgaver.  Vi lægger vægt på samarbejde og vidensdeling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi – trods travlhed – går til opgaven med et godt humør.

Teknik og Miljø består af ca. 145 medarbejdere fordelt på faggrupperne Trafik og Veje, Grundvand, Administration, Vandløb, Spildevand, Virksomheder, Landbrug, Byggeri, Natur, GIS og Planlægning samt Vej og Park. Vi har til huse på Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund.

Der er mulighed for at tilmelde sig en kantineordning og vi har en aktiv personaleforening, der afholder en række arrangementer hvert år. 

Ansøgning sendes via det kommunale ansøgningssystem Emply senest fredag den 5. april 2024 kl. 12.00. Vi ønsker din tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til afdelingsleder Henriette Kolby på tlf. 9945 4452 eller mail [email protected].

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 12. april 2024. 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flextid. Du bliver ansat med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du kan læse mere om Brønderslev Kommune på http://www.bronderslev.dk.

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

 

 


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljømedarbejder
Nordjylland
Miljømedarbejder
Brønderslev
Ingeniør og naturvidenskab
Nordjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Brønderslev

Andre job der minder om dette

    LandboNord

    Miljøchef med ambitioner for LandboNords MiljøRådgivning

    Fuldtid

    Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Aalborg

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Middelfart, Skanderborg, Aalborg

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af en stærk bygherreorganisation, hvor der er højt til loftet og plads til nytænkning? Hvis du kan svare ja, så er denne stilling... Læs mere
    Vejdirektoratet
Søg efter andre job