1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Ankestyrelsen

Metodestærk analytiker med interesse for velfærdsområdet

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2545373
|
Indrykket for 44 dage siden
Interesserer du dig for social- og beskæftigelsespolitik? Vil du bidrage til, at beslutninger på det velfærdspolitiske område bliver truffet på et oplyst grundlag og dermed være med til at sikre borgernes retssikkerhed? Og er du stærk i både kvalitative og kvantitative metoder?

I Ankestyrelsen afgør vi borgernes sager. De handler blandt andet om børn og familier, pension, beskæftigelse, arbejdsskader og støtte til ældre, enlige og personer med funktionsnedsættelser. Afgørelserne har stor betydning for mange menneskers liv. Vi har også en vigtig opgave i at indhente og formidle viden på vores sagsområder. En stor del af den opgave ligger i vores Center for Læring og Analyse, som består af en læringsenhed og en analyseenhed.

Som medarbejder i analyseenheden skal du bidrage til at gennemføre en bred vifte af opgaver, blandt andet undersøgelser på social- og beskæftigelsesområdet. I nogle af vores seneste undersøgelser har vi set på kommunernes brug af børnehuse i sager om overgreb mod børn, på kommuner og borgeres erfaringer med nytteindsats, og på kommunernes udmålings- og visitationspraksis i sager om hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96. Alle undersøgelser gennemføres i tæt samsarbejde med de jurister, der arbejder på det givne lovområde, som undersøgelsen handler om.

Ud over undersøgelser på social og beskæftigelsesområdet, så løser vi også en lang række andre opgaver, som eksempel gennemfører vi Ankestyrelsens organisationsmåling, og vi med i task forces på børne- og handicapområdet. Vi projektstyrer Børnesagsbarometret, som er en større juridisk undersøgelse af 750 børnesager årligt. Herudover bidrager vi med vores metodefaglighed ind i en række andre opgaver som fx kvalitetsmålinger.

Vi kombinerer de samfundsvidenskabelige metoder med juraen

Vores undersøgelser har fokus på, hvordan kommunerne administrerer lovgivningen inden for social- og beskæftigelsesområdet. Formålet med en undersøgelse kan eksempelvis være at følge op på implementeringen af ny lovgivning, at identificere god praksis til inspiration for andre kommuner, eller at identificere problemer i kommunernes praksis, som Social-ældre og boligministeriet eller beskæftigelsesministeriet kan bruge til at justere vejledningen til kommunerne og/eller de rammer, som lovgivningen sætter for kommunernes arbejde. I Center for Læring og Analyse arbejder vi derfor tæt sammen med de juridiske fagkontorer i Ankestyrelsen.

I Center for Læring og Analyse har vi forskellige samfundsvidenskabelige uddannelsesbaggrunde blandt andet inden for sociologi, antropologi, socialt arbejde, statskundskab, jura og offentlig administration. Vi sætter en ære i at samarbejde og lære af hinandens fagligheder – i enhederne, i centeret og i hele Ankestyrelsen.

Når vi gennemfører undersøgelser, bruger vi både kvalitative og kvantitative metoder. Emnet for undersøgelserne er afgørende for, hvilken eller hvilke metoder vi vælger. Dataindsamlingen kan være spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, dataudtræk fra Danmarks Statistiks registre, fokusgruppeinterview med kommuner og/eller enkeltinterview med borgere, kommunale ledere eller sagsbehandlere. Mange af vores undersøgelser indeholder også en gennemgang af konkrete sager, som vi indhenter fra landets kommuner. Det kan enten være i forhold til en juridisk vurdering eller i form af dokumentanalyser af faktuelle forhold i sagsbehandlingen.

Ud over at tage del i de spændende opgaver, får du som en del af analyseenheden desuden:

  • et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden til hele tiden at blive bedre
  • kendskab til mange forskellige velfærdsområder og opgavetyper
  • nogle – synes vi – ret fleksible vilkår med forventning om, at du også lægger en ekstra indsats, når tingene spidser til
  • gode kolleger, der lægger vægt på at hygge sig sammen - også når der er travlt
  • et ledelsesteam, der har tillid til din faglighed
Kan du bidrage hele vejen?

Vi søger en ny kollega der først og fremmest har stærke metodiske kompetencer inden for den samfundsvidenskabelige værktøjskasse. Når du arbejder med forskellige typer af undersøgelser, er du med i alle led af undersøgelsesprocessen – lige fra projektbeskrivelsen til afrapporteringen. Det indebærer blandt andet drøftelser med opdragsgiver – typisk ministerier – om undersøgelsesdesign, finansiering af undersøgelsen og tidsplan. Når en undersøgelse skal gennemføres, er det dig, som indsamler data, analyserer og afrapporterer. Og når undersøgelsens resultater skal fremstilles, skal du kunne sikre, at det sker i en klar og tilgængelig form.

Du skal derfor:

  • Have en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse og være fagligt funderet inden for både kvalitativ og kvantitativ metode – og mestre at kombinere dem
  • Brænde for analysearbejdet, og også have lyst til at kaste dig over andre tværgående og interne opgaver i Ankestyrelsen
  • Have lyst til at arbejde i en juridisk institution, hvor den juridiske faglighed vægtes højt i vores produkter
  • Have fokus på kvalitet i dine opgaver samtidig med at deadlines skal nås
  • Kunne arbejde selvstændigt, og samtidig forstå og værdsætte at arbejde på et hold
  • Være en dygtig formilder – både skriftligt og mundligt
  • Være engageret, initiativrig og mestre at have mange bolde i luften
Når vi gennemfører spørgeskemaundersøgelser, arbejder vi i SurveyXact, og vi transskriberer og koder vores interview i NVivo. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til disse programmer, men ikke et krav. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til lovmodellen eller ministerieordningen.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye kollega i Center for Læring og Analyse vil din arbejdsplads være på Teglholmsgade 3 i København.

Dit ansættelsesområde vil være Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som fuldmægtig eller konsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Vi ser gerne, at du kan starte den 1. juni 2024 eller snarest muligt efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?

Kontakt analysechef, Nelle Seiersen, på telefon 61 89 76 96, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores sagsområder og strategi på www.ast.dk.

Vil du være vores kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest søndag den 7. april 2024. Vi forventer at holde samtaler d. 15. og 16. april.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge vores stillinger.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
København
Analytiker
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

    Analytiker til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job