1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - MidtTransport

MidtTransport søger energisk og omstillingsparat flådeadministrator til at holde styr på vores flåde

Fuldtid

Permanent

Ålandsvej 7, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2561063
|
Indrykket for 27 dage siden

Har du styr på kontrakter, interesse for biler og flair for økonomi, så er du måske vores nye flådeadministrator?

Om MidtTransport: 

I MidtTransport løser vi transportopgaver for regionens akuthospitaler, de psykiatriske hospitalsafdelinger, hospitalsapoteket og regionens vaskeri. Vi transporterer alt fra linned til medicin, blodkomponenter og patologiske prøver. Vi varetager også særlige transporter til og fra andre regioner.

Vi er et stærkt hold bestående af 75 chauffører, 8 administrative medarbejdere og to teamledere, der vægter godt kollegaskab og et godt arbejdsmiljø. MidtTransport er fysisk placeret i Viborg og Århus, hvor kørslerne udgår fra.

Om stillingen: 

MidtTransport søger en omstillingsparat flådeadministrator til at varetage hele regionens portefølje af biler. Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for bil-, udlejnings- eller transportbranchen og er vant til at arbejde struktureret og med fokus på økonomien. Udover at holde styr på flåden, vil du også stå for indkøb/leasing af nye biler samt salg/aflevering af de gamle. Derudover vil der være et samarbejde med vores kvalitetskoordinator omkring GPS-styring og kvalitetssikring af vores transporter.

Om dig: 

Du har en udpræget interesse for biler og mekanik, er skarp til Excel og generelt dygtig til at lære nye computerprogrammer at kende. Du er hjemmevant med tal og er hurtig på lommeregneren. Desuden har du et naturligt handelsgen.

Faglige kompetencer:

  • Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund. Du kan eksempelvis have en administrativ uddannelse, hvor du har erfaring med indkøb, økonomi og vareforsyning. Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund med flair for administrative opgaver
  • Evne til at navigere og samarbejde bredt i en stor politisk ledet organisation med mange forskellige faggrupper
  • Udprægede IT-kompetencer, særligt i forhold til at arbejde med flådestyring mellem forskellige IT-systemer – eksempelvis økonomisystem og indkøbssystem. Kendskab til SAP og eventuel ØS er en fordel.

Vi forventer, at du:

  • Trives med travlhed, er resultatorienteret og i stand til at prioritere dine opgaver selvstændigt
  • Er serviceminded og engageret, men tør samtidig indgå i konfliktfyldte dialoger med henblik på, at sikre fælles forståelse for aktuelle problemstillinger
  • Er ambitiøs, handlingsorienteret og dynamisk i din tilgang til opgaverne
  • Forventer, at der bliver stillet høje krav til dig, og du ser forandringer som nye muligheder
  • Er analytisk og god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.

Om Servicecentret: 

Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet, herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, information, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.

Om Hospitalsenhed Midt: 

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår: 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret. Dit arbejdssted vil være i Viborg og Århus. Ansættelsen er fra 1. juni eller snarest mulig. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afsnitsleder Jon Arild Winther-Clausen på telefonnummer 78 44 20 90 eller Servicechef Bruno Nielsen på telefonnummer 78 44 20 20

Din ansøgning: Din ansøgning og CV indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 17. april 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 19. april 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrator
Midtjylland
Administrator
Viborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nybolig

    Salgskoordinator – hjælp vores kunder godt i mål

    Fuldtid

    Toldboden 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Er struktur, koordinering og planlægning din stærke side? Vi søger en kompetent og motiveret sekretær til at støtte og skabe sammenhæng i hverdagen for vores ledelsesteam. Som afdelingsledelsessekretæ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job