1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Motiverende personaleleder med stor teknisk erfaring og indsigt i operationel IT-sikkerhed

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2551308
|
Indrykket for 37 dage siden
Vil du påtage dig en nøglerolle i en kompleks IT-organisation, som leder af kontoret med ansvar for operationel IT-sikkerhed? Har du erfaring med IT-sikkerhed, såvel operationelt som strategisk, og brænder du for at skabe resultater og høj trivsel? Så er du måske vores nye kontorchef for Fælles Sikkerhed i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores ca. 13.000 kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift, videreudvikling af en stor IT-portefølje og udvikling af nye IT-løsninger. Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer UFST fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Som den nye kontorchef for Fælles Sikkerhed vil du, sammen med kontorets souschef, 4 teamledere og øvrige dygtige medarbejdere, bl.a. få ansvaret for beredskab, hændelseshåndtering og en række strategiske projekter på it-sikkerhedsområdet. Kontoret består af 25 dygtige medarbejdere, som er fordelt på fire teams for hhv. SECOPS, SOC, DCIS/Beredskab og Projektimplementering.

Du vil referere til underdirektøren for Sikkerhed, ligesom du vil arbejde tæt sammen med de øvrige tre sikkerhedskontorer i underdirektørområdet.

Sammen med dine medarbejdere bliver dine centrale opgaver at:

  • Lede arbejdet med implementering af strategisk vigtige projekter i Skatteforvaltningens Cyber og informationssikkerhedsstrategi
  • Ansvarlig for den daglige drift af den operationelle IT-sikkerhed, herunder SECOPS, DCIS og SOC.
  • Lede planlægning og udførelse af beredskabsøvelser i Skatteforvaltningen i tæt samarbejde med Skatteministeriets Departement og Administrations- & Servicestyrelsen
  • I tæt samarbejde med øvrige kontorer i Sikkerhed udarbejde politikker og sikre løbende opfølgning på compliance inden for informationssikkerhedsområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
  • Sikre professionel og rettidig afrapportering på det operationelle IT sikkerhedsområde til direktion og øvrige interessenter
  • Have en bred kontaktflade ud mod fagdomænerne, IT-driftskontorerne (SPOC på vegne af Sikkerhed) og en række leverandører
Om dig
Vi forestiller os, at du er meget engageret i personaleledelse, en stærk kommunikator, der formår såvel at lede en gruppe af dygtige, højt specialiserede medarbejdere som at supportere en direktion. Du trives i samarbejdet på tværs af mange interessenter og formår at levere resultater, som Skatteforvaltningen i sin helhed får gavn af. Du er en samarbejdsorienteret leder, der driver området fremad i tæt samarbejde med øvrige kontorer i Sikkerhed, fagdomænerne, IT-drift og leverandører. Du har formentlig en baggrund inden for operationel IT-sikkerhed og/eller IT-drift.

Dertil forventer vi, at du:

  • Har mindst 10 års ledelseserfaring indenfor IT, i særdeleshed IT-drift og/eller operationel IT-sikkerhed, samt mod på at stå i spidsen for et kontor med spændende sikkerhedsopgaver, som varetager en væsentlig og afgørende opgave i styrelsen
  • Er en synlig, inspirerende, samarbejdsorienteret og troværdig leder, der kan sætte klare mål og driver dit område fremad på en motiverende og inkluderende facon
  • Har erfaring med ledelse af specialister og evner at sætte retning for medarbejdere, der har en større faglig dybde end dig selv
  • Har politisk tæft og kan navigere og trives i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed
  • Kan skabe stærke relationer både internt og eksternt og har gode kommunikative evner
Din organisatoriske placering
Du bliver en del af fagdomænet Gæld, Motor, Sikkerhed og Digital Arbejdsplads i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Området består af tre underdirektørområder, hvor kontoret, du vil stå i spidsen for, hører under området Sikkerhed. Du vil have et tæt samarbejde med de øvrige tre kontorer i Sikkerhed, IT-drift samt en række leverandører.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 7. april 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Vi holder samtaler løbende. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til underdirektør Christian Vinther tlf. nr. +45 7238 9083.

Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer. Sikkerhedsgodkendelsen skal kunne opretholdes under ansættelsen.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil primært være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
Frederiksberg
Kontorchef
Hovedstaden
Personaleleder
Frederiksberg
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Kontorchef til koordinerende strategikontor i en af Danmarks største offentlige it-organisationer

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

    Deltid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Lindevangs Allé 8, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job