1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Albertslund

SPL

Ny kollega med kendskab til lønafstemning

Fuldtid

Permanent

Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
Albertslund Rådhus
ID: 2586537
|
Indrykket for 11 dage siden


I Albertslund Kommunes centrale lønteam er vi i gang med at opbygge et nyt hold, og har i den forbindelse brug for en ny kollega, der har viden inden for lønafstemning.

Har du lyst til at arbejde i en mindre kommune med store ambitioner, engagerede medarbejdere og en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer? Så søger vi en ny lønkonsulent, der kan arbejde selvstændigt og godt kan lide at have indflydelse på løsningen af egne opgaver, men samtidig er en holdspiller, der brænder for den organisation du bliver en del af. 

For stillingen gælder, at dagene aldrig er ens, men der vil dog være en række tilbagevendende opgaver. Opgaverne består bl.a. i: 

  • Afstemninger af lønkonti
  • Ændringer i E-indkomst og SKAT
  • Lønsagsbehandling
  • Lettere personaleadministration, udfærdigelse af ansættelsesbrev, timetalsændring, lønsammensætning, fratrædelse m.v.
  • Rådgivning og vejledning til ledere, administrative medarbejder, lønmodtager og øvrige samarbejdspartner i relation til alle spørgsmål vedrørende løn, ansættelsesvilkår, barsel, sygdom, refusion og ferieregler m.m.
  • Ansøgning om og behandling af diverse refusioner (dagpenge, flexjob, barsel og AKUT)

Du vil komme til at håndtere alle personalegrupper, samt alle typer af ansættelser på tværs af kommunen. Du skal derfor have lyst til og interesse for en hverdag med stor bredde i opgaverne. Er dette ikke muligt fra starten, så arbejder vi derhen sammen. 

Vores forventninger til dig

  • Du har vilje, lyst og evne til at arbejde med lønafstemninger og lønadministration i den kommunale sektor. 
  • Du kan både have en baggrund inden for økonomi, og derigennem arbejdet med lønafstemning, eller du kan have en baggrund inden for lønadministration, og har kendskab til lønafstemning derigennem.
  • Du arbejder systematisk, struktureret og selvstændigt.
  • Du er vedholdende, handlekraftig og har overblik.
  • Du er en teamplayer men kan også arbejde selvstændigt med blik for helheden og for at finde løsninger. 
  • Du er god til at opbygge gode relationer med kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Vi bruger KMD Opus lønsystem, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til det. 

Du bliver en del af et stærkt hold

Som lønkonsulent bliver du en del af Løn & Personalejura. Vi yder faglig bistand og rådgivning til hele organisationen, både det politiske og administrative niveau, omkring Jura, HR og løn. Teamet består af 4 personalejurister, 1 administrativ personalekonsulent og 3 lønkonsulenter. Vi er efter en organisationsændring og tilpasning i gang med at opbygge et nyt team. Ambitionerne og det faglige niveau er højt, stemningen er god og man ”vil hinanden”. Vi tager alle ansvar for opgaverne og anvender digitale værktøjer så meget som muligt. Og flere er på vej. 

Løn- og Personalejura er en del af den centrale stabsafdeling Økonomi og Stab med knap 75 medarbejdere, der tilsammen varetager økonomidrift- og styring, IT-support- og drift, tværgående digitaliseringstræk, løn, HR- drift og udvikling samt juridisk bistand. Det er Økonomi og Stabs ansvar, at der er styr på basis, så den øvrige organisation kan koncentrere sig om at understøtte og udvikle rammerne om det gode liv i fremtidens bæredygtige velfærdsby; Albertslund.

Vi kan tilbyde: 

  • nogle fantastiske kollegaer, som venter på at byde dig velkommen og glæder sig til samarbejdet med dig
  • et socialt fællesskab med bl.a. kebab-tirsdag, løbeklub og fælles yoga-pauser. 
  • stor selvstændighed og bredde i opgaverne
  • gode muligheder for at præge jobindholdet og sætte dine kompetencer i spil 
  • fleksibel arbejdstid med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage

Ansøgning og tiltrædelse
Stillingen er en fast stilling på 37 timer på overenskomstvilkår. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. 

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse ligesom der indhentes straffeattest ifm. ansættelsen.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 16. maj 2024. Vi holder 1. samtaler fredag den 24. maj 2024  og evt. 2. samtaler mandag den 27. maj 2024.

Vil du vide mere?

Du kan blive klogere på Albertslund som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk. og http://medarbejdersiden.albertslund.dk/

Du er velkommen til at kontakte lønkonsulent Lone Frisgaard på 21928551 eller leder for Organisation & Politik, Marie-Louise Lunderød ved at sende en sms på 27 24 53 10, så bliver du ringet op hurtigst muligt. 

Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund. 
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lønkonsulent
Albertslund
Lønkonsulent
Hovedstaden
Human Resources
Albertslund
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Coop Danmark A/S

    Coop Invest

    Lønmedarbejder/-controller

    Deltid, Fuldtid

    Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Lønmedarbejder/-controller Er du en knivskarp controller med stor løn erfaring? Vægter du kvalitet, grundighed og faglighed – og er du ikke bleg for at komme med dit bud på, hvordan vi løser nye opgav... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 56 dage siden

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job