1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

Center for Drift og Service 1

Økonomikonsulent til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2585502
|
Indrykket for 10 dage siden

Vi søger en talstærk kollega med masser af drive og godt humør, der som en del af et fagligt, stærkt økonomikontor i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan bidrage til en serviceminded og skarp økonomistyring.

Om jobbet
Hovedopgaven i kontoret er økonomistyring dels for hele forvaltningen og dels for de enkelte enheder. Som controller vil du sammen med to kollegaer stå for den løbende økonomiopfølgning for et jobcenter med en samlet økonomi på ca. 600 mio. kr. og ca. 600 medarbejdere. Du vil fungere som sparringspartner for de to kollektivt budgetansvarlige chefer i et af vores tre jobcentre. Du vil også bidrage med input til centrale processer omkring budgettildeling, indkøb, regnskab, ledelsestilsyn mv.

Overordnet betyder det, at du

  • indgår i tæt dialog med budgetansvarlige jobcenterchefer omkring forbrug, disponeringer m.m.
  • udarbejder prognoser, der kan understøtte centerledelsens beslutninger, herunder omkring eksterne køb af borgerrettede forløb
  • følger op på jobcentrets forbrug på månedlig basis og afrapporterer til centerchefer og direktion
  • indgår i et team med kollegaer med lignende opgaver, hvor samarbejde og videndeling er højt værdsat

Det handler om at give de budgetansvarlige centerchefer det nødvendige overblik for at kunne styre en kompleks økonomi. Det forudsætter grundighed, god talforståelse og kommunikative evner.

Hvem er du?
Du kan være nyuddannet eller komme med lang erfaring – vi tilpasser jobindhold og ansvar derefter. Du finder det interessant at arbejde i en todelt rolle, hvor du både formår at skabe gode relationer til det jobcenter, du understøtter og samtidig at gå i dybden med tal, dataudtræk og analyser. Du kan arbejde selvstændigt og i et samarbejde, hvor videndeling indgår som et naturligt element. Du bidrager med godt humør og energi i dagligdagen og har en relevant uddannelse bag dig.

Hvem er vi?
Stillingen er placeret i Center for Drift og Service, som er organiseret under Kontor for Økonomi, Organisation og HR. Kontoret/centret har ansvaret for styringen og opfølgningen på økonomi, indkøb og ejendomme i hele forvaltningen. Centeret har 28 ansatte, hvoraf de ni er økonomicontrollere.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er ansvarlig for kommunens opgaver vedrørende jobcentre, aktivering, indkomstoverførsler, modtagelse af flygtninge, danskuddannelse mv.

Vi tilbyder
En stilling med spændende økonomiopgaver, hvor der er en høj grad af selvstændighed og ansvar i opgavevaretagelsen, men inden for et stærkt fællesskab med mange erfarne og dygtige kollegaer i et afslappet og respektfuldt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej 43-45 og arbejdstiden er 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelse er efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter principperne om Ny Løn.

Interesseret?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Camilla Sanne Andersen på 2360 7866 eller faglig koordinator Nicolai Bach Larsen på 2320 5594.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 14. maj 2024
Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 21 og 22.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikonsulent
København
Økonomikonsulent
Hovedstaden
Controller
København
Controller
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Snowminds

    Accounting & Finance Intern

    Fuldtid

    Refshalevej 151, 1432 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

    Beskrivelse Er du dygtig med tal og har du en passion for controlling? Motiveres du af at levere arbejde af høj kvalitet? Er du en holdspiller med et analytisk sind der har lyst til at få en spændende... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Støberigade 33, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job