1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre
UDLØBET

Hvidovre Hospital

Overbioanalytiker, Overradiograf eller Oversygeplejerske med sektionsansvar til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion i Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2536347
|
Indrykket for 53 dage siden
Vil du gerne bruge dit ledelsestalent til at udvikle klinisk fysiologi og nuklearmedicin i en stor tværfaglig billeddiagnostisk afdeling, så hører vi gerne fra dig.

Vi søger en sektionsansvarlig overbioanalytiker, overradiograf eller oversygeplejerske til vores Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion. Der er tale om en stilling på fuld tid.

Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion er en del af Afdelingen for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital. Som sektionsansvarlig overbioanalytiker, overradiograf eller oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i samarbejdsrelationer med afdelingsledelsen, afdelingens øvrige sektionsledere samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Din rolle

  • Du er en del af sektionsledelsen for Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk Sektion, hvor du sammen med en ledende overlæge sætter retning for aktiviteterne.
  • Du udvikler sammenhængende patientforløb og sikrer høj kvalitet i ydelserne.
  • Du sikrer et attraktivt uddannelsesmiljø og en positiv arbejdskultur for medarbejderne.
  • Du fremmer forskning inden for området.
  • Som personaleleder lytter du, kommunikerer klart og støtter effektivt medarbejderne.
  • Du bidrager til sammenhængskraften i afdelingens ledelsesgruppe.
  • Du samarbejder bredt med andre sektioner og tværfaglige partnere.
Dine kvalifikationer

  • Du er en engageret og visionær leder med gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Du har ledelseserfaring og fokus på at fremme videns- og uddannelsesmiljøet, herunder kompetenceudvikling og innovation. Erfaring med tværfagligt arbejde er en fordel.
  • Du er strategisk tænkende og er dygtig til at træffe velovervejede beslutninger med øje for både afdelingens og medarbejdernes behov.
  • Du er erfaren i at lede gennem forandringer i organisationen.
  • Du kan planlægge, prioritere og delegere opgaver effektivt og tilpasse opgaveløsningen i forhold til udfordringerne i stillingen.
Som leder skal du:

  • Have indsigt i og bred erfaring med klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
  • Have evnen til at prioritere og tilpasse dig afdelingens udfordringer.
  • Være troværdig, handlekraftig og en tilgængelig leder, der understøtter og fremmer dialog, anerkendelse og lydhørhed.
  • Kunne arbejde både i mono- og tværfaglige sammenhænge med fokus på sammenhængende patientforløb.
  • Prioritere effektiv ressourceudnyttelse i balance med kvalitet og trivsel.
Hvad tilbyder vi til dig?
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med mentalt fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi arbejder aktivt med personalets trivsel og optimering af arbejdsvilkårene. Der er mulighed for specialisering, oplæring og kompetenceudvikling, når man er kommet grundigt ind i det daglige arbejde i afdelingen.

Om afdelingen
Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin
Har eksisteret siden 2011 og har 270 ansatte. Afdelingen er fysisk placeret på Hvidovre Hospital og betjener Amager Hospital via et radiologisk afsnit. Derudover betjener afdelingen alment praktiserende læger og speciallægepraksisser i 10 kommuner inden for planområde Syd i Region Hovedstaden.
I Afdelingen har vi samlet al billeddannende diagnostik, dvs. traditionel røntgen, CT-, ultralyd- og MR-skanning, gammakamera, SPECT- og PET-skanning. Derudover benyttes ikke-billeddannende teknikker til funktionsbestemmelse af fx hjerte, kredsløb, lunger, lever, nyrer og hjerne.
Vi er en blandet personalegruppe i både alder og erfaring. Vi har en madklub og derudover arrangerer vi bl.a. biografture, museumsture mm.

Afdelingen består af tre sektioner
Sektionsledelsen for henholdsvis Klinisk Fysiologisk / Nuklearmedicinsk Sektion, Radiologisk sektion og MR-forskningssektion refererer til afdelingsledelsen. Vores kerneydelse er én integreret størrelse bestående af diagnostik, forskning og uddannelse som sikres gennem en optimal sammenhængskraft mellem sektionerne.

Klinisk Fysiologisk / Nuklearmedicinsk Sektion
består af ca. 40 engagerede medarbejdere som varetager en stor undersøgelsesportefølje inklusive en bred vifte af fysiologiske undersøgelser såsom distal trykmåling, lungefunktion, døgnblodtryksmåling, breath-test-undersøgelser mm. Sektionens apparaturpark omfatter en PET/CT-skanner, to SPECT/CT-skannere, to SPECT-skannere, to DXA-skannere. Derudover fremstiller vi selv dagligt radioaktive lægemidler og udfører cellemærkning.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Din ansøgning
Din ansøgning og CV indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidige erfaring skal indsendes senest d. 7. april 2024. Vi planlægger samtaler i uge 15-16.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen gives ved henvendelse til ledende overlæge Mads Barløse [email protected] eller konstitueret cheflæge professor Hartwig Roman Siebner [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Hvidovre
Leder
Hovedstaden
Oversygeplejerske
Hvidovre
Oversygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hvidovre Hospital

    Assisterende Oversygeplejerske søges til afsnit for Ældresygdomme på Hvidovre Hospital

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kirkegade 14, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Hvidovre, København

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Børnehuset Mælkebøtten er en lille attraktiv 0-6 års institution beliggende tæt ved Frihedens station med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper på gennemsnitlig 70 børn. Vi er 14 medarbejdere i b... Læs mere
    Hvidovre Kommune Rådhuset
    Hvidovre Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du erfaring med at drive komplekse projekter og er du god til analyse og til at finde løsninger, så skal du søge stillingen som projektleder i Hvidovre Kommune. Som led i budgetaftalen for 2024 ha... Læs mere
    Hvidovre Kommune Rådhuset
Søg efter andre job