1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Bispebjerg Hospital

Overlæge til Fod-/ankelkirurgisk enhed, Ortopædkirurgisk afdeling M, Bispebjerg Hospital

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2588403
|
Indrykket for 18 dage siden
En fuldtidsstilling som Overlæge ved Fod-/ankelkirurgisk Enhed, Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Fodkirurgisk enhed

Enheden er en selvstændigt fungerende sektion, som består af 4 speciallæger og periodevis en HU-kursist rotationsstilling.

Vi dækker et af Danmarks største optageområder med 1 million RegionH borgere, samlet fra Bispebjerg/Frederiksberg, Herlev/Gentofte og Bornholm.

Vi tilstræber, og er kendte for, altid at være dynamiske og engagerede med høj performance - herunder tidligere med hurtigt opfyldte regionale meraktivitetsaftaler og senest med øget optageområde for Herlev/Gentofte og samarbejdsaftale med Bornholm. Vi er således altid omstillingsparate, når samfundet har brug for os.

Der er fokus på høj faglighed og patienttilfredshed, men samtidig også fokus på den enkelte medarbejders trivsel.

Sektionen er forskningsaktiv og stiller krav til den enkelte læges faglige udvikling.

Der bliver lagt fokus på teamarbejde, fleksibilitet og positiv indstilling, herunder til det frivillige etablerede samarbejde med Bornholms Hospital, hvor du skal forvente at indgå i skiftende tjenester efter intern rotationsplan.

Stillingen er som udgangspunkt vagtbærende med vagt hver 5-6. lørdag, i et samlet 14-skiftet bagvagtslag for hele Ortopædkirurgisk afdeling. Vagten er med tilstedeværelse til kl. 21:00, herefter på tilkald fra hjemmet.

Stillingen er på sigt vagtfri. Desuden har enhedens læger altid stået til rådighed i forbindelse med komplekse fod-/ankel traumatologi ved behov.

Afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af 2 stationære sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, egen operationsgang, 2 ambulatorier, en idrætskirurgisk enhed samt en selvstændig idrætsmedicinsk funktion med eget ambulatorie. Der er lidt under 300 ansatte, herunder 80 læger.

Afdelingen varetager den akutte behandling af ortopædkirurgiske lidelser for optageområdet og har derudover en bred ortopædkirurgisk elektiv funktion inden for fodkirurgi, idrætskirurgi og idrætsmedicin, alloplastikkirurgi og traumekirurgi. Der er årligt godt 30.000 ambulante besøg og op mod 6000 operationer på afdelingen.

Afdelingen varetager regionsfunktion inden for fodkirurgi, artroskopisk kirurgi og skulderalloplastik kirurgi, samt højt specialiseret funktion inden for artroskopisk kirurgi.

Afdelingen er aktiv forskningsmæssigt med 6 tilknyttede professorater samt et varierende antal Ph.d. stillinger. Afdelingen producerede 112 publikationer i 2023.

Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt samarbejde og faglig stolthed.

Hospitalet

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 480.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende år afsluttes byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital, hvilket åbner for helt nye muligheder for også den ambulante elektive kirurgi på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende aftaler for overlæger.

Ansøgning

Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest fredag den 10. maj 2024. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes beskrive dine kompetencer i forhold til disse. På baggrund af denne beskrivelse foretages den faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale. Der planlægges samtaler den 27. maj 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Henrik Palm på telefon 3863 5110 eller Ledende Overlæge Kenneth Obionu 9117 0843.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
København
Overlæge
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Overlæge søges til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job