1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Røntgen og Skanning

Overlæge til onko/gastro sektor, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2572209
|
Indrykket for 20 dage siden

En stilling som overlæge med funktion i Afsnit 7 Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men man kan deltage i vagter efter aftale.
Overlægen vil indgå i afsnittets onkogruppe, der bl.a. har et tæt samarbejde med Kræftafdelingens Stråleterapi samt PET-Centret.  Gruppen dækker alle modaliteter indenfor onkoradiologien. Der vil være mulighed for at indgå i afsnittets øvrige subområder som hæmatologi, okkult cancerudredning mm. efter kompetencer og interesse.
Det forventes at ansøgeren har bred radiologisk kompetence inden for de forskellige modaliteter. Afsnit 7 har alle modaliteter inden for de faglige områder, som afsnittet dækker. Ultralydskompetencer er ikke et krav, men det er muligt at arbejde med modaliteten, såfremt det ønskes.
Afsnittet indgår med 12 måneder i hoveduddannelsen i Region Midt og har derfor en stor undervisningsforpligtigelse. Stillingen indebærer derfor også supervision og uddannelse af introduktions- og hoveduddannelseslæger.
Der er mulighed for hjemmearbejdsstation og som udgangspunkt i gennemsnit en ugentlig hjemmearbejdsdag. 
Ansøgeren skal arbejde sammen med afsnittets øvrige 19 overlæger – heraf 3, som udelukkende har opgaver i onkosektionen, 12 afdelingslæger og skiftende antal læger i videreuddannelse. Gruppen har et bredt engagement i faglig udvikling og undervisning inden for subspecialet. Der er et godt arbejdsmiljø med blik for mulighed for både fordybelse og humor i travl hverdag.

Om Røntgen og Skanning

Røntgen og Skanning er samlet på universitetshospitalet i Skejby og er en af landets største radiologiske afdelinger. Røntgen og Skanning er opdelt i afsnit, men er i praksis en samlet enhed. Det betyder, at du som overlæge skal indgå i et større fagligt fællesskab og via dette understøtte patientforløb, afdelingens drift og kolleger i andre afsnit. Det giver også mulighed for at opnå nye kvalifikationer efter interesse og aftale. 
Vi er nu ca. 380 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger, fordelt på 4 afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udfører ca. 200.000 undersøgelser årligt (505.000 procedurer), heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og uden-regionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Vi er i tæt samarbejde med de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt de øvrige radiologiske afdelinger i regionen. Herudover har afdelingen formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt klinisk med Institut for Retsmedicin.

Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med klinisk professorat og en stor forskningsenhed, der er delt i to afsnit. 

Røntgen og Skanning har et stort ansvar inden for uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover har afdelingen også radiografstuderende samt lægesekretærelever.

AUH's strategiske ambition, som også er vores har tre overskrifter: 
    Vi ser det hele menneske 
    Vi har den højeste faglighed
    Vi skaber resultater gennem samarbejde
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende overlæge, Lasse Nørgaard tlf. 2362 5247, [email protected] eller ledende overlæge Annette Midtgaard tlf.: 2326 0254, [email protected]

Man kan læse mere om stillingen i Stillings- og funktionsbeskrivelsen.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen. 
Skema til bedømmelse udfyldes i forbindelse med ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest samt autorisation.

Hvis ovenstående har din interesse, så glæder vi os til din ansøgning 

Ansøgningsfrist: søndag d. 28. april 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 14. eller 16. maj efter aftale

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Aarhus
Overlæge
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Hjerne- og Rygkirurgi

    Overlæge i Reumatologi med fokus på visitation af rygpatienter ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

    Deltid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital er en stilling som overlæge i Reumatologi ledig til besættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Der er tale om en stilling som overlæge m... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vi søger en overlæge med tiltrædelse 1. september 2024 eller efter aftale ved Respirationscenter Vest (RCV), Intensiv, Aarhus Universitetshospital (AUH). Funktionen ønskes besat med en initiativrig sp... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Vi søger en overlæge med erfaring inden for småbørnspsykiatri, men også med bred børnepsykiatrisk viden, som kan være med til at udvikle vores afsnit til gavn for patienter og deres familier i samarbe... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    En introduktionsstilling som reservelæge på afdeling for Hjertesygdomme er ledig til besættelse fra 1. juli 2024 eller efter aftale. Stillingen er kvalificerende for alle interne medicinske specialer.... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job