1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herlev
UDLØBET

Herlev Hospital

Overlæge til UL-teamet, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 17, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2542019
|
Indrykket for 46 dage siden
Vi søger en dygtig overlæge til vores velfungerende UL-team (Herlev matriklen).

Om UL teamet
Du kan se frem til at blive nær kollega med flere overlæger (2 med fast funktion i UL-teamet og 2 som også har arbejdsfunktioner i vores Torsoteam), 1 afdelingslæge, 5 sonografer og 2 sekretærer. Tilsammen har vi rigtig mange års erfaring inden for området.
UL-teamet foretager ca.14.000 skanninger årligt herunder mange UL-vejledte interventioner og kontrast undersøgelser. Vi råder over 6 UL-rum, der alle er udstyret med high-end apparater.

Vi tilbyder en stilling, hvor der er mulighed for at udøve mange forskellige specialiserede opgaver i UL diagnostik og intervention inden for fagområderne urologi, onkologi, kirurgi, ortopædi, plastikkirurgi, de medicinske specialer og pædiatri.
Vi uddanner mange fremtidige speciallæger i radiologi og har derudover ofte kliniske læger på fokuseret ophold.
Vi værdsætter fagligt engagement, samarbejde og god kollegialitet og forventer det samme af dig.

Kvalifikationer
Vi ønsker at ansætte en speciallæge med erfaring indenfor UL diagnostik og intervention og som vil være med til at skabe faglig udvikling. Vi lægger vægt på høj faglighed, gode samarbejdsevner og godt humør. De patientnære arbejdsopgaver kræver desuden empati og gode kommunikationsevner. Erfaring med interventioner vægtes højt, ligesom erfaring med uddannelse og supervision vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i radiologi med erfaring indenfor UL diagnostikken pr. den 1. maj 2024 eller efter aftale.
Konkretisering af faglig opgavevaretagelse og indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen. Som speciallæge varetages opgaver fra begge matrikler, men man vil have primær funktion på Herlev matriklen.
Kompetenceudvikling samt relevante kurser kan tilbydes efter behov.
Stillingen indebærer som udgangspunkt vagtfunktion, som varetages fra Herlev matriklen. Der er tilstedeværelsespligt i hverdage til kl. 22 og i weekender/helligdage til kl. 18, herefter på tilkald. En yngre læge har vagt med tilstedeværelsespligt aften og nat.

Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomster.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen – og supplerende oplysninger kan indhentes hos teamoverlæge Mark McCullagh, tlf. 3868 1765 eller cheflæge Christina Kinnander, tlf. 3868 3208.

Ansøgningen
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.

Ansøgningsfristen er den 3.april 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 16.

Om Afdeling for Røntgen og Skanning
Herlev og Gentofte Hospital er et centralt placeret akut-hospital i Region Hovedstaden. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer og har flere højt specialiserede funktioner – inklusiv intervention.

Afdeling for Røntgen og Skanning er fusioneret på tværs af matriklerne, og vi er i gang med en spændende udvikling og vækst, som du hermed inviteres til at sætte dit personlige præg på. Afdelingens høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til at understøtte vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb.

Vores nye Akuthus er åbnet med state-of-the-art MR- og CT-skannere. Vi varetager de akutte opgaver i Akutmodtagelsen i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Vi har implementeret nye og spændende flowskabende tiltag og innoverer videre efter princippet om ”Diagnostikken i Front”.
Vi arbejder rutinemæssigt med spektrale CT-data og har installeret landets første fotontæller-CT til klinisk brug – en ny teknologisk milepæl.

Vi er på lægesiden inddelt i teams: På Gentofte i et fælles team, og på Herlev i Torsoteamet, UL-teamet og Muskuloskeletal-Neuroteamet.

Hospitalet innovationsenhed er forankret i afdelingen. Vi arbejder med nye teknologier, samt behovs og brugerdreven innovation – midt i klinisk praksis. Som led heri er vi medstiftere af Radiologisk AI Testcenter (RAIT – i partnerskab med radiologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), som arbejder for at validere og implementere radiologiske AI-løsninger i klinisk praksis – finansieret via Finansloven. Faglig udvikling og værdiskabelse for patienterne er således skarpt i fokus for fagligt engagerede og nysgerrige kolleger – du er også inviteret med.

Vi har et stærkt fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelsestilgang samt ansvar og dialog. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Herlev
Overlæge
Hovedstaden
Speciallæge
Herlev
Speciallæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Overlæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi med vagt til Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job