1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning

Region Midtjylland - Operation og Intensiv

Oversygeplejerske til Operationsafsnittet i Gødstrup

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2588353
|
Indrykket for 17 dage siden

Ønsker du et lederjob i en velfungerende afdeling med fantastiske medarbejdere og kollegaer? 
Har du lyst til at arbejde som leder i en organisation, som altid er i bevægelse med store ambitioner og tæt tværfagligt samarbejde - så er dette job lige noget for dig!

I Operation og Intensiv prioriterer vi ledelse. Vi tror på, at nærværende ledelse har betydning for medarbejdernes trivsel og kvaliteten af den pleje og behandling, vi giver til vores patienter. Derfor søger vi en oversygeplejerske, der kan stå i spidsen for et stort afsnit med et engageret personale, som brænder for operationsspecialet. Som oversygeplejerske i Operationsafsnittet fungerer du i sidestillet ledelse med din oversygeplejerskekollega.

Om afdelingen

Operation og Intensiv har omkring 400 medarbejdere ansat på Bedøvelsesafsnittet, Operationsafsnittet, Intensivbehandlingsafsnittet, Perioperativt Afsnit, i Sterilcentralen og i lægegruppen. Alle afsnit er døgndækkede. Vi udfører årligt omkring 18.000 operationer og har omkring 1.200 indlæggelser på Intensivbehandlingsafsnittet.

Vi har stort fokus på udviklingen af sygeplejen i afdelingen og har ansat udviklings- og kvalitetsansvarlige sygeplejersker i alle vores afsnit. 

Herudover har afdelingen en forskningsansvarlig sygeplejerske og en kvalitetskoordinator.

Du bliver en del af afdelingens ledergruppe, som består af både erfarne og unge ledere. Ledelse er noget, vi i fællesskab skaber og bedriver – ikke kun noget vi er. Vi synes, der er højt til loftet i vores lederteam, og vi vil altid gerne forstyrres af nye tanker og idéer fra omverdenen og fra nye ledere.

Medarbejdernes fortælling om afsnittet

Vi er ca. 100 højtspecialiserede, ambitiøse og engagerede operationssygeplejersker, som brænder for vores fag og speciale inden for ortopædkirurgi, abdominalkirurgi, gynækologi/obstetrik, urologi, øre-, næse-, halskirurgi og plastikkirurgi.

I vagttid bruger vi vores fleksibilitet til at understøtte samarbejdet på tværs af specialerne, og prioriterer vagtfællesskabet højt. Vores brede kompetencer gør, at bredden af indgreb, der kan foretages kan være meget forskellig. Dog har vi altid et kompetent vagtberedskab, der kan honorere de akutte, livstruende indgreb i alle specialer. 

Vores afsnit er kendetegnet ved stor faglig stolthed, respekt for hinanden, rummelighed, god kommunikation, ambitioner om at udvikle operationssygeplejen, anerkendende tilgang, ønske om medinddragelse og højt informationsniveau. Vi er humoristiske, og vil gerne grine sammen hver dag. Vi har en stærk læringskultur, hvor faglig trivsel og udvikling prioriteres højt, hvad enten det er sygeplejestuderende, nye eller erfarne operationssygeplejersker.

Om stillingen

De to oversygeplejersker i Operationsafsnittet har fælles ledelse af afsnittet, men deler ansvarsområder imellem sig, således at der skabes en synergi i ledelsesopgaven.

Den opslåede stilling har personaleansvar og faglig ledelse for operationssygeplejerskerne i abdominalkirurgi, gynækologi/obstetrik og urologi, ligesom der til stillingen er tillagt det overordnede ansvar for kvalitet og patientsikkerhed.

Afsnittets anden oversygeplejerske har personaleansvar og faglig ledelse for operationssygeplejerskerne i ortopædkirurgi, ØNH-kirurgi og det plastikkirurgiske område. Dertil det overordnede ansvar for uddannelse og udvikling.

Ledelsesteamet

Som den ene af to oversygeplejersker i Operationsafsnittet vil du sammen med to oversygeplejersker for Bedøvelsesafsnittet og én ledende overlæge få ansvaret for en samlet udvikling og drift af Operationsgangen. 

Hvad kan du forvente

  • et godt samarbejde med afdelingens øvrige oversygeplejersker, ledende overlæger og afdelingsledelse med plads til humor og inspiration
  • at indgå i et etableret ledelsesforum i afdelingen
  • at dine tanker og ideer om ledelse bliver efterspurgt
  • struktureret introduktion til afdelingen og opgaven
  • deltagelse i leder- og ledelsesudvikling
  • etablerede samarbejdsrelationer med hospitalets øvrige specialer

Dine ledelsesopgaver vil indebære

  • videreudvikling af en kultur, der bygger på ordentlighed og respekt
  • videreudvikling af et godt arbejdsmiljø i en tid med stadige forandringer
  • skabe kontinuerlig fokus på sammenhængende patientforløb opnået gennem samarbejde med øvrige afdelinger
  • sikre robusthed og kompetenceudvikling inden for specialerne 
  • sikre sygeplejefaglig kvalitet, der bygger på udvikling, uddannelse og forskning 
  • kommunikere en tydelig retning og sikre følgeskab til den
  • gøre arbejdsglæde og motivation til en drivkraft for opgaveløsningen
  • sikre et godt tværfagligt samarbejde og et smidigt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger

Din profil

  • erfaring med arbejdet på en operationsgang 
  • vægtes positivt, hvis du har erfaring med kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet
  • gode ledelseskompetencer opøvet gennem erfaring og uddannelse 
  • du har et personligt drive, så du kan skabe forandringer i praksis
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • prioritere et godt arbejdsmiljø i en travl hverdag
  • evner at involvere og motivere dine medarbejdere
  • går positivt ind i alle samarbejdsrelationer

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er 21. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 10. juni 2024.
Der vil som led i ansættelsesprocessen blive anvendt test.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Shila Mikkelsen tlf. 30351473 eller oversygeplejerske Gitte Jensen tlf. 30590120

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Operationssygeplejerske
Midtjylland
Operationssygeplejerske
Herning
Leder
Midtjylland
Leder
Herning

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Kræftafdelingen

    Genopslag: Oversygeplejerske til kræftklinikken, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Et job med muligheder… Drømmer du om at lede en dedikeret og meget kompetent gruppe af sygeplejersker, i en velfungerende klinik med høj faglighed, udvikling og gode patientforløb, så er vores stillin... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Ønsker du en hverdag hvor du kan koncentrere dig om kun én patient ad gangen, så se nærmere her! Vi er blevet opnormeret og søger derfor nye ambitiøse og humørfyldte kolleger. Operationsafsnittet Gøds... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Merkurvej 1, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hammerum Hovedgade 65, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Skalmejevej 33, 7451 Sunds, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job