1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hørsholm

Børnehuset Skovvænget

Pædagog eller pædagogmedhjælper i Børnehuset Skovvænget

Fuldtid

Permanent

Skovvænget 36, 2970 Hørsholm, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2579614
|
Indrykket for 16 dage siden

Nu har du alletiders mulighed for at blive del af et stærkt fagligt fællesskab.

Børnehuset Skovvænget er et integreret børnehus med en stabil og udviklingsparat personalegruppe, med en høj andel af uddannede og erfarne pædagoger. Så hos os har du rig mulighed for at få pædagogisk sparring og derved udvikle din enten nyere eller allerede etableret praksiserfaring. Vi ser gerne, at du har et par års erfaring som pædagogisk medhjælper eller hvis du er nyuddannet pædagog.

I Børnehuset Skovvænget vil du møde et helt særligt sammenhold blandt både de erfarne pædagoger og hos de unge medhjælpere. Sammenholdet påvirker os nu, på den måde, at 3 af vores dygtige unge medhjælpere har valgt at tage af sted på højskole, for at udvikle sig. På trods af, at vi mister dygtige medarbejdere, er vi stolte af, hvad det har betydet for dem at være medhjælpere hos os.

Så er du pædagog eller pædagogmedhjælper kan du nu søge et job hos os enten til vuggestue eller børnehave, med opstart enten før eller efter sommerferien.

Hos os kommer du til at blive med i opstarten af den nye Hørsholm uddannelse, der bygger på vores fælles arbejde med Relationsformidlerne, der i 2023 inspirerede os til at formulere Hørsholm Kommunes fælles Børnesyn:  

”Børn gør det godt, hvis de kan”

Vi ser, at de pædagogiske medarbejdere er vigtige for børnenes udvikling, og personalets relationskompetencer er den allervigtigste faktor for den pædagogiske kvalitet i det enkelte dagtilbud.

Netop ønsket om at udvikle alle medarbejdere er noget af det vores unge medhjælpere italesætter som viden, de vil kunne anvende senere i deres eget liv og karriere- også selvom de måske har andre uddannelsesplaner på sigt.

Vores erfarne pædagoger ser ligeledes Skovvænget som et sted, hvor de får lov til at udvikle sig.

”jeg leder slet ikke efter et andet job, for jeg synes jeg får masser af mulighed for udvikling lige her”  (Pædagog i børnehaven).

Vi prioriterer det højt at invitere fagligt interessante mennesker ind i vores børnehus, til glæde for børnene og til stor inspiration for personalet. De kommende måneder skal vi arbejde sammen med en phd-studerende omkring Matematisk opmærksomhed, vi har et forløb med Rytmikbanditterne, samt vores årlige samarbejde med en kunstner, der kommer og inviterer børnene ind i hendes kunstneriske verden.

Vores ambition i Børnehuset Skovvænget er, at her skal man have lyst til at være barn- ligesom man også skal have lyst til at være ansat her.

Vi har høje forventninger til vores medarbejdere: 

  • Du skal have lyst til at lege med børnene
  • Kunne sætte ord på hvad du gør i din praksis
  • Turde sætte dig selv lidt på spil af og til. Det kan være gennem tilegnelse af ny viden eller ved at turde fjolle rundt i en leg.

Vi er vant til at hjælpe hinanden på tværs af huset, så vi forventer også at du skal kunne være klar til at byde ind, hvis der er behov for hjælp hos en kollega på en anden stue eller en anden afdeling.

Vi ser os selv som et hus og det er blandt andet med til at skabe den gode stemning, som vi oplever, er en stor del af Børnehuset Skovvænget. Vi griner sammen, vi udvikler os sammen og vi er omsorgsfulde for børnene og for hinanden.

Vi finder stor glæde i at være ude i lokalområdet og gå på opdagelse både i det velkendte og i det nye. Vi har både skov, Arboretet og kirken i gåafstand og vi har elladcykler, hvis de mindste ben ikke kan gå så langt. Så du skal kunne lide at være ude i al slags vejr, til gengæld tilbyder vi, at du kan låne både regntøj og flyverdragt, så du uden besvær kan blive en del af vores hold.   

Så skriv os en ansøgning og fortæl om hvad du kan byde særligt ind med, så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte Leder Camilla Rahlff på mail: [email protected], hvis du vil vide mere om jobbet.

Stillingen ønskes besat omkring 1. juni, men vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. 

Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Hørsholm
Pædagog
Hovedstaden
Pædagogmedhjælper
Hørsholm
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Institutionen Usserødhave

    Privatinstitutionen Usserødhave

    Pædagogmedhjælper søges til den private institution Usserødhave

    Fuldtid

    Ahornvej 50, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Vi søger en pædagogmedhjælper der brænder for pædagogisk idræt og brænder for at arbejde i et hus med børn i alderen ½- 5 år. Stillingen er på 35 timer om ugen i vuggestuen med tiltrædelse hurtigst mu... Læs mere
    Institutionen Usserødhave
    Danske Daginstitutioner

    Deltid, Fuldtid

    Ahornvej 50A, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi er en lille privat vuggestue beliggende tæt på dejlige grønne omgivelser. Vi har lige nu 33 skønne børn fordelt på 3 stuer, hvor vi arbejder i mindre grupper. Du mangler på Humlebien, som er huset ... Læs mere
    Danske Daginstitutioner
    Institutionen Usserødhave

    Fuldtid

    Ahornvej 50, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Vi søger en pædagog der brænder for pædagogisk idræt og brænder for at arbejde i et hus med børn i alderen ½- 5 år. Stillingen er på 33-37 timer om ugen til vuggestuen med tiltrædelse 1. august 2024 t... Læs mere
    Institutionen Usserødhave

    Deltid

    2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Fuldtid

    Sophielund 85, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job