1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Fritidscenter Amager Midt

Pædagogisk leder til Fritidscenter Amager Midt i Fritidsklynge Amager

Fuldtid

Permanent

Brydes Allé 40, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2567537
|
Indrykket for 20 dage siden

Genopslag

Vi søger en leder, der brænder for at lede af et fritidscenter med høje faglige fritids- og ungdomspædagogiske ambitioner.

Fritidscenter Amager Midt (FC Midt) er et velfungerende center med omkring 400 børn og unge ca. 35 engagerede medarbejdere, som arbejder med pædagogik i en systematisk ramme. FC Midt er fordelt på fire matrikler, som indeholder hhv. fritidsklub, juniorklub og ungeværk/underværker. En af matriklerne ligger inde på Sundby Idrætspark, som vi har et tæt samarbejde med.

Du vil blive bakket op af pædagoger med ledelsesfunktioner (PML’er) og teamkoordinatorer omkring den daglige ledelse og drift, samt udvikling og implementering af faglighed og praksis.

Centret er en del af Fritidsklynge Amager, hvor FC Midt er et af i alt fire fritidscentre under ledelse af en klyngeleder. I centret er det dig, der har det strategiske overblik, og du vil samarbejde og sparre med klyngelederen omkring ledelsen af centret.

Du vil have ansvaret for økonomien i centret i samarbejde med klyngelederen, som har det overordnede økonomiske ansvar.

Som personaleleder skal du være med til at fastholde og tiltrække og fastholde dygtige pædagoger og personale, som er et afgørende grundlag for at skabe gode rammer for vores børn og unge.

Centrets beliggenhed gør, at der er relativt mange udsatte børn og unge. Dette kræver, at du er god til understøtte personalet i at arbejde systematisk og har personlig gennemslagskraft. I klyngen har vi en anerkendende, løsningsfokuseret og systemisk tilgang til ledelse.

Du vil som pædagogisk leder stå i spidsen for centrets TRIO og forældreråd.

På klyngeniveau kommer du til at indgå i ledelsesteamet sammen med de andre tre pædagogiske ledere i klyngen og klyngelederen. Her tages overordnede strategiske beslutninger, og rammen sættes for samarbejdet mellem centrene. Samtidig er ledelsesteamet et sted, hvor vi sparrer og støtter hinanden i ledelsesopgaven.

En opgave, som i fremtiden vil blive knyttet op på dig som pædagogisk leder i FC Midt, er at koordinere samarbejdet mellem de fire ungeværker, overgange fra juniorklub, det opsøgende arbejde og repræsentation i SSP-ledergruppen på Amager.

Vi kunne godt tænke os, at du

  • har ledelseserfaring, gerne fra fritids- og ungdomsklubber
  • er i stand til at arbejde systematisk og skabe struktur i dagligdagen
  • er løsningsfokuseret i tilgangen til konflikter og svære samtaler
  • er lyttende og medinddragende, men også kan tydeliggøre rammen
  • formår at skabe følgeskab fra medarbejder, børn, unge og forældre
  • har en pædagogisk uddannelse og et diplom i ledelse – eller er indstillet på at tage uddannelsen

Du kan være en tilgængelig leder i en virkelighed med matrikler spredt over et vist geografisk område og med opsøgende medarbejdere, som både arbejder i centrets område og på tværs af byen.

Vi tilbyder

  • en veletableret institution med mange børn og unge og et engageret og kompetent personale
  • et stort fokus på trivsel, læring, udvikling, inklusion og gode arbejdsfællesskaber
  • et fritidscenter med styr på kerneopgaven
  • et klyngeledelsesteam, som gerne vil udvikling og har fokus på faglighed, åbenhed og det strategiske ledelsesrum
  • et arbejde med en varieret hverdag i et samarbejde med mange aktører på ungeområdet, det være sig skoler, KKFO’er, SSP, boligsocialt arbejde, foreninger, andre forvaltninger og klubber/ungeværker

FC Midt har en lang tradition for at agere i et samspil og samarbejde med andre aktører lokalt og på børne- og ungeområdet. Særlig vigtigt er samarbejdet med skoler og KKFO'er omkring overgange og SSP i forhold til udsatte unge. Derudover indgår centret i relevante netværk og tværfaglige sammenhænge med det boligsociale arbejde, andre forvaltninger, klubber/ungeværker, foreninger og sportsklubber.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen tiltrædes snarest muligt efter den 1. juni 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere, inden du søger stillingen, kan du kontakte klyngeleder Rasmus Schmidt på 2673 0085.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 23. april 2024
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Pædagogisk leder
København
Pædagogisk leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Enghave Remise

    Pædagogisk leder til 0-6-års institutionen Enghave Remise med pædagogisk idrætsprofil

    Fuldtid

    Scandiagade 102, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Genopslag Kan du arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen, så alle medarbejdere arbejder i en fælles retning? Er du fagligt velfunderet og brænder for udviklingsprocesser, som understøtter... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Lybækgade 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Genopslag Til Skolen på Amagerbro søger vi en skoleleder, som vil fortsætte den tydelige pædagogiske og faglige retning, som skolen har. Vi ønsker os en leder, der kan tage lederskabet og ejerskabet f... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 51, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du den nye pædagogiske leder i vores vuggestue? Måske bliver dette dit første lederjob, måske har du allerede ledelseserfaring – det vigtige er, at du vil fælles ledelse. For sammen med Amina, som ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job