1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ballerup
UDLØBET

Ballerup Kommune

Pædagogiske ledere til udskolingen og mellemtrinnet på Måløvhøj Skole

Fuldtid

Permanent

Kratvej 14, 2760 Måløv, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune Rådhuset
ID: 2543031
|
Indrykket for 46 dage siden

Har du lyst til at blive en del af en fantastisk skole? 

Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af ledelsen på Måløvhøj Skole i Ballerup Kommune, bl.a. fordi en af vores pædagogiske ledere er blevet skoleleder. 

Dit fokus er læringsledelse og personaleledelse i udskolingen eller mellemtrinnet. I samarbejde med teamet af pædagogiske ledere, har du ansvaret for udviklingen af positive læringsfællesskaber med faglig og social trivsel for alle elever på skolen.

Dine vigtigste opgaver
Du får det overordnede pædagogiske ansvar for enten udskolingen på skolens afd. Østerhøj eller for mellemtrinnet på afd. Måløv.

 Opgaven er at understøtte lærerne gennem observation af undervisningen, sparring og feedback, at understøtte tydelig målsætning for afdelingens elever og følge op på resultaterne gennem brug af relevant viden.

Du refererer direkte til distriktsskolelederen og har personaleansvar for medarbejderne i afdelingen og er en naturlig del af skolens ledelsesteam. Ledelsesteamet består af distriktsskolelederen, seks pædagogiske ledere, lederen af fritidsordningen og den administrative leder.

Dine kompetencer
Personlig profil: 
Du har organisatorisk overblik og du ved, at du først lykkes med din ledelse, når dine kolleger i ledelsen også lykkes. Samtidigt evner du selv at være i udvikling som leder, er rodfæstet under pres og tager ansvar for dine beslutninger. 

Du kan skabe værdi og skabe resultater i kraft af:

  • At du er god til at lede mennesker og kan træffe kvalificerede beslutninger
  • At du kan gå foran og udvise en motiverende, støttende og anerkendende ledelsesstil
  • At du kan oversætte omverdenens krav og forventninger og integrere dem i dagligdagen 
  • At du kan starte nye projekter og følge dem til dørs
  • At du er nysgerrig på mennesker og har et ressourcesyn på både børn og voksne i organisationen.

Faglig profil:

  • Erfaring med udvikling af kvalitet i læringsmiljøer
  • Erfaring med inklusion og udvikling af trivsel i fællesskaber
  • Organisatorisk overblik og kompleksitetsforståelse
  • Relevant uddannelse og erfaring
  • Lederuddannelse på diplomniveau, eller er villig til at påbegynde en sådan.

Det får du hos os
Medarbejderne på skolen arbejder med stor selvstændighed og høj faglighed.  Der er et godt og tæt samarbejde mellem skole og forældre, der medvirker til at udvikle skolen. Der er desuden et godt samarbejde med skolens tillidsvalgte.

Hvem er vi
Måløvhøj Skole består af afdelingerne Måløv og Østerhøj og har samlet ca. 1100 elever. Der er 2-3 spor fra 0.-9. Klasse på hver afdeling, som er opdelt i Indskoling, Mellemtrin og Udskoling, hvor hver af de seks pædagogiske ledere har ansvaret for en afdeling. I udskolingen på afd. Måløv er der p.t. 17 medarbejdere og syv klasser.

Vil du vide mere
Vi anbefaler at du besøger skolens hjemmeside maaloevhoejskole.dk, hvor du kan læse om skolen.

Du er også velkommen til at kontakte Distriktsskoleleder Mikkel Nielsen på telefon 294 50461 for at høre nærmere om stillingen. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg og få en fornemmelse af vores hverdag.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelse og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024, eller snarest herefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. april 2024 i tidsrummet kl. 16-20 og 2. samtalerunde afholdes den 16. april 2024 i tidsrummet kl. 16-19.

Ansøgningsfrist: den 31. marts 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Ballerup
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
Ballerup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune Rådhuset

    Ballerup Kommune

    Afdelingsledere til aftenvagt på plejehjem Lundehaven og Rosenhaven

    Fuldtid

    Skovlunde Torv 10, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du være en del af vores lederteam i Center for Omsorg og Sundhedsfremme i Ballerup Kommune? Vi arbejder med ledelse på nye måder og ønsker at have en fleksibel organisation, hvor det er muligt at ... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Grønnemarken 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for at arbejde med personaleledelse, børn og forældresamarbejde? Har du ledelsesmæssig erfaring, er god til struktur og evner at opbygge et godt læringsmiljø? Vi har brug for en kompetent l... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Bybjergvej 2, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    GRIB chancen SOM SOUSCHEF i en top moderne supermarked i Superbrugsen Skovlunde Du bliver en del af en top moderne butik med i alt 80 medarbejdere. Superbrugsen Skovlunde er en god og sund madbutik, s... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Deltid

    Jørgen Andersensvej 3, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job