1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Passioneret og kundeorienteret leder til Administration og Kundeservice hos Ressourcer & Genbrug, Vejle Kommune

Fuldtid

Permanent

Voervej 12, 7120 Vejle Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Vejle
ID: 2543527
|
Indrykket for 45 dage siden

Brænder du for, og har du erfaring med ledelse og organisationsudvikling? Finder du den grønne omstilling som et interessant og vigtigt arbejdsfelt? Og er du optaget af at skabe resultater og gode kundeoplevelser i fællesskab med dit team og øvrige kollegaer? Så kan vi tilbyde en super spændende lederstilling i Ressourcer & Genbrug, Teknik & Miljø, Vejle Kommune.

Du bliver en del af Ressourcer & Genbrug med 60 kollegaer, heri blandt to teamlederkollegaer og en afdelingsleder, som du vil referere til. Du bliver leder af teamet Administration og Kundeservice. Derudover har vi et team for genbrugspladserne og et team for produktionen.

Sammen med lederteamet får du en helt central rolle i at skabe et tæt samarbejde på tværs, dels i Ressourcer & Genbrug, dels i Vejle Kommune som organisation, hvor vi spiller hinanden gode og hvor vi er fælles om at udvikle og understøtte den grønne omstilling. Vejle Kommune har gennem årtier været frontløber inden for affalds- og ressourceområdet. Det skal vi fortsat være. Vi skal, med vores kunder i centrum, løfte os yderligere og tage nye skridt videre i den grønne omstilling. Samtidig står Ressourcer & Genbrug overfor en selskabsgørelse. Vi skal gå fra at være en afdeling i Vejle Kommune til at være et selvstændigt aktieselskab forventeligt med virkning pr. 1. januar 2026.
 

Om jobbet

Som teamleder for Administration og Kundeservice bliver du leder af 16 medarbejdere, der varetager en række alsidige funktioner, heriblandt kundeservice, økonomi, jura og udbud, kommunikation, betjening af det politiske og ledelsesmæssige niveau, tilsyn, samarbejdet med eksterne og interne samarbejdspartnere, borgere og virksomheder, samt udvikling af området med henblik på at øge genbrug og genanvendelse, herunder bl.a. deltagelse i EU-projekter.

Med andre ord får du ansvaret for et team, hvor opgaverne og funktionerne spænder over et fagligt bredt felt, og du har en vigtig ledelsesmæssige rolle i den videre udvikling af teamet. Vi søger derfor en erfaren leder, som gennem ledelse, med et skarpt blik på og forståelse for forretningen og organisatorisk tæft, har skabt gode resultater. Du formår at skabe rammer og retning, hvor du evner bredden såvel som dybden, du går forrest og viser vejen for medarbejderne. Du er en synlig og nærværende leder både over for medarbejdere og lederkollegaer. Teamets opgaver betyder, at du skal kunne trives i en omskiftelig og foranderlig hverdag med stor variation, hvor dagen ikke altid går som oprindeligt planlagt, og hvor vi er optaget af, at Ressourcer & Genbrug hver dag leverer en god service.

Affalds- og Ressourceområdet er i en rivende udvikling og står højt på den nationale og kommunalpolitiske dagsorden med rammer og krav, som løbende skal følges og omsættes. Vejle Kommunes Affalds- og Ressourceplan 2020-2035 udgør blandt andet den overordnede forretningsplan for området. Du får en helt central rolle i blandt andet at omsætte, udmønte og eksekvere denne plan men også at sikre, at vi løbende følger og implementerer de nationale krav, love og bekendtgørelser og dermed er på forkant.

Vi søger en erfaren og passioneret personaleleder, som VIL noget med sin ledelse.
 

Vi tilbyder dig…

  • en arbejdsplads, der hele tiden har fokus på at være den bedste på området og som tør gå nye veje
  • et arbejde, der i den grad giver mening i den grønne omstilling, og hvor samspillet med de mange sker på daglig basis
  • et engageret team og engagerede kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø med et godt samspil mellem vores mange forskellige fagligheder
  • høj grad af indflydelse og ansvar for udviklingen af dine arbejdsområder og afdelingen
  • en nøglerolle i forhold til at sikre et tværgående samarbejde på tværs i Ressourcer & Genbrug
  • nærhed til borgere og virksomheder på et samfundsvigtigt område
  • mulighed for at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi i praksis
     
Din arbejdsplads vil være RessourceCenter Vejle (RCV). Det er et helt nyt ressourcecenter i Vejle Øst, der åbnede i februar 2023 og som rummer fremtidens affaldshåndtering. RCV er Vejle Kommunes bud på, hvordan affaldet i endnu højere grad ses som en ressource og er en væsentlig del af den cirkulære økonomi. RCV understøtter Vejle Kommune i fortsat at være frontløber på affalds- og ressourceområdet.
 

Vi forventer, at du…

  • har ledelseserfaring og brænder for ledelse, hvor du evner at motivere, engagere og udvikle medarbejderne med fokus på synlig og nærværende personaleledelse
  • er god til at opnå følgeskab, sætte retning og har en naturlig autoritet
  • evner at bringe forskellige fagligheder i spil med henblik på at sikre den bedst mulige opgaveløsning og videndeling på tværs
  • skaber gode kundeoplevelser og er serviceminded ift. dialog med borgere og virksomheder, såvel som vores eksterne og interne samarbejdspartnere
  • har erfaring fra eller tæft for at være i en politisk ledet organisation
  • har overbevisende kommunikative evner og kan sikre generel sagsforberedelse og -behandling af høj kvalitet både skriftligt og mundtligt - du kan formidle komplekse problemstillinger på en enkel og klar måde
  • kan sikre et tæt og understøttende samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • har en akademisk uddannelse eller faglige kvalifikationer, der svarer hertil
 

Om os

Ressourcer & Genbrug er en del af chefområdet Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø.
Det strategiske område Facility Management & Ressourcer består af fire afdelinger - Ressourcer & Genbrug, Kommunale Ejendomme, Materielgården og Rådhusservice. Vi er godt 200 dedikerede medarbejdere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling og at skabe de bedste og mest bæredygtige rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune – rammer, der understøtter og bidrager til det gode liv i Vejle Kommune.

”Vejle med vilje” er byrådets vision for Vejle Kommune, der sætter en retning med tre ambitioner – Vi er noget for hinanden, vi giver mere end vi tager, vi former fremtiden med mod. I vores hverdag betyder det blandt andet, at det tværgående samarbejde er helt afgørende, og begreberne vækst, samskabelse, bæredygtighed, udsyn, stabil drift og gode serviceoplevelser er centrale elementer i vores hverdag.
Vejle Kommune oplever erhvervsmæssig vækst og positiv tilflytning, og Vejle Kommune er således landets 5. største kommune med ca. 122.000 indbyggere.
 

Løn og ansættelsesvilkår

Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt - og gerne senest 1. juni 2024.
Ansøgningsfristen er søndag den 7. april. 1.samtale forventes gennemført den 15. april og 2.samtale forventes gennemført den 19. april 2024.
 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Kim Bo Johansen på
mobil 25 19 26 63, eller e-mail: [email protected].
Du er meget velkommen til at kontakte Kim Bo Johansen for en rundvisning på RCV og en uformel samtale inden fremsendelse af ansøgning.

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk. Her kan du bl.a. også læse mere om RCV, Vejle Kommunes Klimaplan, Affalds- og Ressourceplanen, Byrådets vision, og om Vejle Kommune som arbejdsplads, som blandt andet er retningsgivende for vores arbejde og kultur.

Ressourcer & Genbrug er i dag en del af den kommunale organisation i Vejle Kommune. Der er indgået en national politisk aftale i august 2022 om selskabsgørelse af affalds- og ressourceområdet i kommunerne. I Vejle Kommune har Byrådet besluttet at udskille Ressourcer & Genbrug i et særskilt A/S. Denne transformation forestår, men vi afventer det endelige lovgrundlag. Du kan finde den politiske sag i Byrådet her (punkt 217).

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Vejle
Kundeservicechef
Syddanmark
Kundeservicechef
Vejle

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Vejle

    Vejle Kommune

    Leder af Daginstitutionen Kirkebakken

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi mangler en leder til vores dejlige børnehus på toppen af bakken ved Bredballe Kirke – måske er du den vi søger? Om jobbet Vores nye leder skal sammen med souschefen gå forrest i at skabe en god og ... Læs mere
    Rådhuset Vejle

    Fuldtid

    Fiskergade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Borgergade 3, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 42 dage siden

    Fuldtid

    Søndertorv 2, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 49 dage siden

Søg efter andre job