1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

BCH Ungeområdet

Peer-koordinator med socialfaglig baggrund til 2-årig projektstilling på autismeområdet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2570657
|
Indrykket for 21 dage siden

Vil du være med til at gøre peer-to-peer-støtte til en naturlig del af tilbud til voksne med autisme i Borgercenter Handicap?

Vi søger en engageret peerkoordinator, der vil være med til at skabe lokale forandringer. Hvis du har erfaring med mennesker med autisme og peer-to-peer-støtte og kan stå i spidsen for at udvikle og implementere en helt ny indsats med peers, er dette lige et job for dig.

Om os og jobbet
I disse år er der stort fokus på peer-to-peer-støtte og fokus på, hvordan kommunale tilbud kan inddrage peers, og på hvilken måde peers kan supplere og styrke kvaliteten i de professionelle tilbud. Nu har vi i Borgercenter Handicaps Bostøtte fået mulighed for at udvikle og implementere et bæredygtigt koncept for lønnede peers og udbredelse af frivillig peerstøtte i praksis til mennesker med autisme.

Til dette nye tiltag har vi brug for en faglig og dygtig peerkoordinator, der kan være med til sætte en ny social løsning på landkortet til voksne borgere med autisme, hvor levede erfaringer, håb, mening, empowerment og ligeværd er nøgleværdier.

Stillingen er en 2-årig projektstilling med start den 1. juni 2024.

Det er i rammen af vores socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 85, vi skal implementere peer-to-peer-støtte. Peers skal være med til at varetage gruppebaseret støtte, men også individuelle samtaler til borgere med autisme.

Vi leverer socialpædagogisk støtte til ca. 790 borgere med handicap i København, som bor i egen bolig. Vi er optaget at af levere den rette indsats til borgerne. Vi tror på, at borgerne, gennem deltagelse i nye sociale sammenhænge med peers kan opnå nye perspektiver og derved forbedre deres situation. Dette vil have positiv betydning for deres personlige udvikling.

Din rolle som peer-koordinator indebærer en bred vifte af opgaver, herunder

  • rekruttering af lønnede peers og frivillige peers
  • udvikling og implementering af et særligt uddannelsesforløb, så peers bliver klædt på til opgaven og kan understøtte forståelsen af indefraperspektivet
  • at være tovholder for gruppen af både lønnede og frivillige peers samt have et øje for god frivilligpleje
  • at sikre, at peers kan inspirere til håb og støtte borgerne med autisme i at se egne ressourcer og søge egne løsninger, blandt andet gennem individuelle samtaler og gruppebaseret støtte

Vi leder efter dig, som

  • har en relevant socialfaglig grunduddannelse som pædagog eller lignende (det er et plus, hvis du har en relevant kandidatuddannelse/overbygning, men det er ikke et krav)
  • har stor faglig viden om autisme og solid praksiserfaring i arbejdet med voksne personer med autisme
  • har stort fagligt overblik og erfaring med implementering og drift af peers-indsatser
  • er god til at strukturere dine arbejdsopgaver
  • gerne har erfaring med CHIME-modellen og kan se muligheder i at oversætte modellen til handicapområdet
  • kan arbejde i et respektfuldt samarbejde med borgere og pårørende og kan arbejde selvstændigt inden for dit fagområde
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • er stabil og har en positiv tilgang til dit arbejdsliv
  • kan bruge din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte
  • ser muligheder frem for begrænsninger og kan lide at arbejde i et spændende og afvekslende job i et dynamisk team

Om Borgercenter Handicap
I Borgercenter Handicap har vi til opgave at understøtte københavnere med handicap, så den enkeltes ressourcer aktiveres og borgerne opnår et aktivt, meningsfyldt og selvstændigt liv med sociale fællesskaber og gennemførelse af uddannelse. Vores målgruppe er københavnere med betydelig varig nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra socialstrategien En by med plads til alle under overskrifterne 'et værdigt liv', 'et selvstændigt liv', 'en helstøbt og langsigtet løsning' samt 'en sund og faglig stærk organisation'.

Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads.

Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.bch.kk.dk.

Om Ungeområdet
Ungeområdet er Borgercenter Handicaps myndigheds- og tilbudsområde for unge mellem 15-26 år, og i Ungeområdet leverer vi også tilbud til flere af Borgercentrets målgrupper. Myndighedsdelen yder rådgivning og vejledning samt sagsbehandling og opfølgninger til unge med handicap i Københavns Kommune. Det er tilknyttet ca. 1.000 unge til myndighedsdelen og ca. 1.200 børn, unge og voksne til Ungeområdets tilbudsdel. I Ungeområdets tilbud løser vi opgaver for hele Borgercenter Handicap.

Ungeområdet har samlet set ca. 100 fastansatte og ca. 300 timelønsansatte. Ungeområdet ledes af en områdechef og fire afdelingsledere – to på myndighedsdelen og to på tilbudsdelen.

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads i forandring med udvikling af helt nye tilbud, hvor du kan være med til at udvikle din funktion og sætte dit præg
  • et job med spændende og skiftende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med kollegaer, afdelingsledere, koordinatorer og øvrige samarbejdspartnere
  • et arbejde med fokus på at sikre udvikling sammen med borgerne ved at arbejde med dét, der virker
  • samarbejde med superdygtige og engagerede kollegaer i Borgercenter Handicap
  • et arbejdsmiljø med en uformel tone, en varieret og spændende arbejdsdag og fleksible arbejdstider med brede rammer for tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne
  • faglig sparring og kompetenceudvikling

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2024, og ansættelsen løber indtil medio 2026. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser. 

Mere information
Borgercenter Handicap har adresse på Borups Allé, 2200 København N, men din arbejdsplads bliver i vores afdeling, der ligger i Suhmsgade i indre by. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Pehrson på 2166 4704 eller socialfaglig koordinator Rikke Møller Eriksen på 2974 2381.

Søg via linket senest torsdag den 25. april 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Bellahøj Skole

    Ressourcecenterkoordinator søges til indskolingen på Bellahøj Skole

    Fuldtid

    Svenskelejren 18, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Vi søger dig, som brænder for at skabe et godt sted, hvor alle vil være – og hvor alle kan lære. Er det dig? Så skriv din ansøgning nu. Vi søger en koordinator til skolens ressourcecenter med tiltræde... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Korsgade 30, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    UU København søger en projektkoordinator, som skal være med til at etablere, udvikle og gennemføre Erhvervsdagen i Københavns Kommune, som er en dag for alle unge i grundskolens 7. klasse i Københavns... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Otto Busses Vej 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job