1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

KU - SUND - PANUM KBH N

Ph.d.-skolen søger en barselsvikar

Fuldtid

Tidsbegrænset

Blegdamsvej 3, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2520142
|
Indrykket for 70 dage siden
Ph.d.-skolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet søger to barselsvikarer. Er du en kompetent og effektiv AC-fuldmægtig, og har du lyst til at arbejde med sagsbehandling og ledelsesbetjening inden for ph.d.-området, er dette måske noget for dig.

Ph.d.-skolen, der er den største i Danmark og næststørste i norden, sikrer de administrative rammer for skolens 1.900 indskrevne ph.d.-studerende. Vi hører til under afdelingen Forskning & Innovation, som er en velfungerende afdeling med to sektionsledere og næsten 40 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen med fakultetets ledelse, institutter og den enkelte forsker. Vores primære interessenter er de ph.d.-studerende og deres vejledere.

Ph.d.-skolens administration arbejder Lean-baseret. Det betyder blandt andet, at vi på fælles tavlemøder følger sagsmængderne på tværs af skolens administrative teams, og at vi løbende forbedrer og effektiviserer vores arbejdsgange med udgangspunkt i opdatering og udvikling af velbeskrevne procesbeskrivelser. Vi er inddelt i specialiserede teams. Opgaverne løser vi typisk i tæt samarbejde med kollegaer, hvor vi forstår værdien af at respektere og inddrage hinandens forskelligartede kompetencer.

Vi lægger vægt på at være kendt som en tilgængelig, fagligt kompetent og serviceorienteret administration.

Stillingens indhold

  • Du kommer til at indgå i et mindre team, der løser en række forskellige opgaver omkring administration af ph.d.-studieforløbet, og vi sørger naturligvis for grundig oplæring.
  • Den væsentligste opgave i disse stillinger er sagsbehandling i overensstemmelse med regelgrundlaget om ph.d.-uddannelsen, herunder fakultetets egne regler. Sagsbehandlingen indebærer både skriftlig og telefonisk rådgivning og kontakt med ph.d.-studerende og deres vejledere på dansk og engelsk.
  • I stillingen kan der også være et større eller mindre omfang af betjening af afdelingens og fakultetets ledelse, blandt andet udarbejdelse af databaserede sagsnotater, besvarelser og beslutningsoplæg afhængig af kandidaternes kvalifikationer
  • Du vil bidrage til den løbende forbedring af serviceydelser og administrative processer i ph.d.-skolen.
Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har en kandidatuddannelse.
  • Du er enten nyuddannet eller har et par års erfaring med sagsbehandling, administration og ledelsesbetjening i den offentlige sektor.
  • Du er fagligt kompetent, struktureret og serviceorienteret, og kan genkende dig selv i ord som omgængelig, kvalitetsbevidst, grundig og reflekteret.
  • Du har mod på at behandle såvel rutinesager som vanskelige sager.
  • Du er præcis og korrekt i din skriftlige kommunikation og kan formidle regler og afgørelser på både dansk som på engelsk.
  • Du behersker Office-pakken, og har gerne et kendskab til administrative systemer såsom f.eks. PhD Planner og WorkZone, som vi bruger til henholdsvis sagsbehandling og journalisering.
  • Du trives med at arbejde som en del af et hold, der løfter opgaver i fællesskab.
  • Du har en god organisationsforståelse og evner at forstå den kontekst, du arbejder i, herunder at kommunikere med forskellige interessenter.
Vi tilbyder

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job på en veldrevet institution, med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne – samt en bred kontaktflade både internt og eksternt.
  • En arbejdsplads, hvor opgaverne løses teambaseret med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer.
  • Engagerede og dygtige kolleger, der lægger vægt på holdspil og faglighed i arbejdet, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen og arbejdstiden. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • En centralt beliggende arbejdsplads med bl.a. motionsklub, kantine, P-plads, kaffe- og te-ordning.
Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne med indplacering som fuldmægtig. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingeerne er tidsbegrænset til 1 år.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål om stillingen, kan du henvende dig sektionsleder Annedorte Vad på tlf. 35330233, mail [email protected].

Læs mere om SUND's ph.d.-skole på www.healthsciences.ku.dk/phd.

Ansøgning mv.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via jobportalen, så vi har den i hænde senest den 1. april 2024.

Tiltrædelse 12. juni 2024 eller snarest derefter.



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Annedorte Vad på [email protected], for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
København
AC-fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

    AC-fuldmægtig (barselsvikar) til VIVEs ledelsessekretariat

    Fuldtid

    Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Valdemarsgade 19, 1665 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 30, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job