Ph.d.-stilling: Fama and Public Opinion in Kirkekampen/ The Church Struggle (1245-1302)

Jobbeskrivelse

Projektet ”Fama in Medieval Denmark (c. 1240-1340): Rumors, Reputation and Public Opinion (FMD)” finansieret af Carlbergfondet og huset på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber ved SDU søger kandidater til en ph.d.-stilling med fokus på gejstliges brug af fama og fama-relaterede begreber i disse kirkefolks konflikt med de danske konger i perioden ca. 1240-1340.

Forskningsmiljø
Den, der ansættes i stillingen, vil blive tilknyttet det overordnede projekt FMD samt forskningsenheden Offentlighed, Ret og Synd, 1100-1650/ The Public, Justice and Sin, 1100-1650 ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber. Stillingen er placeret på Syddansk Universitets campus i Odense.

Om Projektet ” Fama in Medieval Denmark (c. 1240-1340): Rumors, Reputation and Public Opinion”
I middelalderens Europa blev en person defineret af sit fama. Fama omfatter omdømme, erindring, "hvad folk ved", den offentlige mening, sladder, rygter, berømmelse og at være berygtet. Derfor havde fama en direkte forbindelse til en persons politiske og juridiske status. Fra ca. 1200 fik rygter og fama gyldighed som juridisk bevis på grund af pavemagtens bestræbelser på at finde og bekæmpe kættere. Snart indså paver, biskopper og konger dog, at det også kunne bruges til at disciplinere uregerlige embedsmænd og undersåtter. Kulminationen indtraf i 1302, da den franske konge anklagede paven for kætteri på baggrund af rygter og en "offentlig mening", der havde til formål at underminere pavens fama. FMD vil undersøge effekten af fama, rygter og den offentlige mening på politik og det øverste samfundsniveau i middelalderens Danmark, ca. 1240-1340. I denne periode oplevede riget politiske omvæltninger, der resulterede i magtkampe, oprør og sammensværgelser. Endvidere forsøgte nogle af landets gejstlige ledere at etablere sig som en "stat i staten". Samtidig udvidede kongerne målrettet de royale magtbeføjelser. I historieskrivningen er denne kamp kendt som Kirkekampen. FMD’s hypotese er, at fama spillede en afgørende rolle i den danske elites magtkampe, da parterne forsøgte at konstruere og bruge rygter som våben for at påvirke den offentlige mening med henblik på at skabe eller ødelægge personers fama. Dette blev hjulpet på vej af en juridisk institutionaliseringsproces. I det 13. århundrede trængte den ind i alle aspekter af samfundet, og fama fik juridisk gyldighed. Dermed fik fama og rygter en øget betydning for, påvirkning på og endda skabelse af den offentlige mening.

Om Ph.d.-projektet
Ph.d.-projektet skal undersøge, hvorledes ledende danske gejstlige mobiliserede fama, rygter, den offentlige holdning etc. for at opnå maksimal personlig indflydelse i Danmark samt størst mulig grad af autonomi for den danske kirke som institution.

Gennem af kvalitative og semantiske studier af kildematerialet og med inddragelse af historisk-sociologiske metoder, skal projektet udforske udvalgte danske gejstliges strategiske brug af fama-relaterede ord og kommunikation til at fremme deres position såvel imod kongemagten som generelt i samfundet. Her spiller Kirkekampen (ca. 1241-1302) en central rolle, og projektet skal berøre aspekter af denne strid. Projektet kan i denne forbindelse for eksempel fokusere på udvalgte bispers retoriske strategier imod kongemagten, hvorledes krøniker og klosterannaler blev benyttet til at fremme bestemte gejstlige eller kirkelige institutioners fama og/ eller svække modstanderes ditto eller hvorledes kirkeretslige redskaber, f.eks. ekskommunikation og interdikt, blev benyttet til at styrke gejstlige personer eller institutioners magt, indflydelse og omdømme.

Kvalifikationer
Den ideelle kandidat skal have stærke færdigheder inden for dansk middelalderhistorie og i særdeleshed indenfor højmiddelalderens kirkehistorie. Yderligere skal kandidaten have erfaring med de forskelligartede danske kildetyper fra middelalderen, dvs. Diplomatarium Danicum, krøniker, årbøger, love og helgenvitae. 

Kandidaten skal være parat til at deltage i projektets outreach aktiviteter, særligt den podcast, der skal formidle projektets resultater på engelsk til et internationalt publikum. Kandidaten skal desuden være indstillet på at medvirke i eventuelle online videoer. 

Danskkundskaber på modermålsniveau er et krav, da sekundærlitteraturen fortrinsvis er på dansk. Desuden skal kandidaten have læsefærdigheder i latin, idet projektets kildemateriale fortrinsvis er på latin, og FMD fokuserer på en analyse af sprog, retorik og kommunikation i disse kilder. Da FMDs podcast vil være engelsksproget, skal kandidaten have et acceptabelt niveau i talt engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en fordel men ikke et krav.

For yderligere information kontakt lektor Thomas Kristian Heebøll-Holm

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansættelsen som ph.d.-stipendiat er tre-årig og ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af perioden. Stillingsindehaveren må ikke påtage sig andet lønnet arbejde under ansættelsen. 

Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for ph.d.-stipendiater, som den er beskrevet heri. Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 20. december 2021 om overenskomst for Akademikere i staten – bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiater. 

Ansøgningen skal indeholde:

Ansøgning og alle bilag skal være på dansk, engelsk eller et af de skandinaviske sprog. Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil blive bedømt. Kopi af originale eksamensbeviser bedes medsendt.

Du bedes venligst være opmærksom på, at vi kun modtager pdf-filer. Den enkelte fil må ikke være over 10 MB. Vi modtager ikke zip-filer, jpg eller andre billedfiler. Alle pdf-filer skal være ulåste og tillade binding og må ikke være password beskyttede. Såfremt du har mere end en fil til hvert felt skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil. 

Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan Fakultetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive vurderet.

Bedømmelsesudvalget har mulighed for at shortliste ansøgere, hvorfor ikke-shortlistede ansøgere ikke vil modtage en bedømmelse. Her kan du læse mere om bedømmelse på Syddansk Universitet. Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Hver ansøger vil modtage den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv. Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online", og Fakultetet forventer, at ansøgere har læst "Sådan søger du en stilling på SDU", inden der søges.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du finder yderligere information om ph.d.-uddannelserne ved Humaniora her