1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Ligebehandling

PRAKTIKANT TIL ARBEJDET FOR LIGEBEHANDLING

Fuldtid

Permanent

København

SE PÅ KORT
ID: 2558245
|
Indrykket for 34 dage siden

Som praktikant i Ligebehandlingsafdelingen hos Institut for Menneskerettigheder kommer du til at bidrage til arbejdet med at fremme rettighederne inden for vores mandatområder: Etnicitet, køn, LGBT+ og handicap. Du bliver en fast del af en engageret og tværfaglig afdeling bestående af jurister og analytikere, der til dagligt arbejder for at synliggøre og forebygge forskelsbehandling af minoriteter i Danmark.

Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver indenfor mandatområderne. I det seneste år har vi bl.a. arbejdet med etnisk diskrimination i Danmark, adgang til stemmeboksen for personer med handicap, tvang i psykiatrien og udviklet et LGBT+ barometer, der sætter fokus på LGBT+-personers levevilkår.

Vi søger til praktikstillingen både jurastuderende eller studerende på samfundsvidenskabelige uddannelser. Dine arbejdsopgaver afhænger af din uddannelsesprofil, men kan fx bestå af, at:

  • Bistå afdelingens arbejde med undersøgelser og analyser indenfor forskellige temaer
  • Foretage dataindsamling og -bearbejdning af kvalitative og/eller  kvantitative data
  • Bidrage til enten analytisk eller juridisk research og rapportskrivning
  • Bistå afdelingen med diverse ad-hoc opgaver i relation til igangværende projekter
  • Udarbejdelse af processkifter eller klager
  • Juridisk rådgivning

Stillingen vil give dig mulighed for at anvende en del af de metoder og redskaber, som du har fået kendskab til på din uddannelse. Vi vil aftale arbejdsopgaverne i dialog med dig, så det så vidt muligt matcher din faglige profil.

 KVALIFIKATIONER

  • Du har en relevant bacheloruddannelse (fx jura, sociologi, statskundskab, antropologi eller lignende) og har påbegyndt din kandidatuddannelse.
  • Du har interesse for ligebehandling og gerne kendskab til de aktuelle dagsordener på området.
  • Som samfundsvidenskabelig studerende har du erfaring med brugen af kvantitative og kvalitative metoder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med databehandling og -analyse i databehandlingsprogrammer som fx STATA.
  • Du er erfaren bruger af Microsoft-pakken (Word, Excel, PowerPoint).
  • Du er god til at formulere dig på skrift og kan lide at tale med mennesker.
  • Du er selvstændig, initiativrig og trives med at have mange bolde i luften.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer om ugen) på Institut for Menneskerettigheders kontor på Wilders Plads, København K. Dog er vi naturligvis fleksible med hensyn til dit studie, og de opgaver der hører med til praktikforløbet.

Praktikforløbet er som udgangspunkt af 5 måneders varighed fra d. 1. august 2024 til og med d. 23. december 2024. Men præcise start/slut datoer kan forhandles.

Praktikken er ulønnet. Det er en forudsætning, at du under praktikforløbet er under uddannelse, og at praktikken er meritgivende.

ANSØGNING
Send en motiveret ansøgning samt CV til os, hvis ovenstående lyder som noget for dig. Gør venligst brug af linket her på siden. Deadline for ansøgning er 12. april.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer alle interesserede kandidater til at søge stillingen.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Du er velkommen til at kontakte ligebehandlingschef Rasmus Brygger, 91325783 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
København
Praktikant
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Juridisk Afdeling

    PRAKTIKANT TIL ARBEJDET MED MENNESKERETTIGHEDER OG MENNESKEHANDEL

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Sølvgade 38e, 1307 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kreativ praktikant til Online- og Marketingafdeling HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED TIL AT PROMOVERE OG FORBEDRE VORES FANTASTISKE OPLEVELSER? SÅ HAR VI BRUG FOR DIG! Hos GO DREAM bliver du en del af en v... Læs mere
    GO DREAM Holding ApS

    Deltid

    Valdemarsgade 19, 1665 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job