1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København
UDLØBET

Handicap

Praktikant til Kontor for Handicap i Social-, Bolig og Ældreministeriet

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2550019
|
Indrykket for 40 dage siden

Praktikant til Kontor for Handicap i Social-, Bolig og Ældreministeriet

Trænger du til en pause fra læsesalen og til at sætte din viden fra studiet i spil i praksis? Har du lyst til blive en del af en arbejdsplads, hvor faglige ambitioner og socialt sammenhold går hånd i hånd? Og vil du prøve kræfter med arbejdet i et departement, hvor du bidrager til udviklingen af handicapområdet? Så er du måske vores kommende praktikant i Kontor for Handicap i Social, Bolig- og Ældreministeriet.

Stillingen
Som praktikant vil du få en unik mulighed for at komme tæt på et specifikt opgaveområde eller et større projekt i kontoret, hvor du - med en erfaren medarbejder som mentor – kan få lov til at bidrage til opgaveløsningen. Du kan bl.a. komme til at arbejde med opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde og en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet, en handlingsplan til at få flere mennesker med handicap i uddannelse og beskæftigelse eller arbejdet med at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler. Arbejdet kan bl.a. indebære analysearbejde, mødeforberedelse og forberedelse af forhandlingsmateriale.

Du vil også skulle hjælpe til med at løse de daglige opgaver i kontoret som fx at:

  • Bidrage til løbende betjening af ministeren og departementets ledelse.
  • Svare på henvendelser fra borgere og interessenter samt spørgsmål fra Folketinget.
  • Hjælpe med research, informationssøgning mv.
  • Hjælpe med driftsopgaver og andre ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer
Du er på sidste år af din bachelor eller i starten af din kandidat. Det kan være du læser på en samfundsvidenskabelig eller økonomisk uddannelse. Det er vigtigt for os, at du:

  • har interesse for socialpolitikken, og lyst til at prøve at arbejde i centraladministrationen.
  • er en god formidler, både mundtligt og skriftligt.
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og sikrer fremdrift i dine opgaver.

Om Kontor for Handicap
I Kontor for Handicap arbejder vi med politik og lovgivning i forhold til børn og voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det drejer sig om indsatser som bl.a. skal tilgodese de behov, der følger med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og indsatser der forbedrer den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder. Vores mål er at understøtte kommunerne i at yde den bedst mulige indsats over for personer med et handicap. Vi arbejder også for at give social- og boligministeren og regeringen det bedst mulige grundlag for at gennemføre sin politik samt at yde højt kvalificeret betjening af Folketinget.

Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi har en uformel tone, og har ofte en eller anden quiz i gang i kontoret, fredagsbar og andre sociale aktiviteter.


Departementet
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, bolig- og ældreområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Ydermere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber fra august 2024 og frem til december 2024. Den konkrete start- og slutdato aftales nærmere.


Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende, og det er derfor afgørende, at du kan få merit og optjene ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible ift. at opfylde de formelle krav for studieordningen.
Praktikken er ulønnet. Til gengæld får du mulighed for at prøve kræfter med konkrete arbejdsopgaver og få indblik i, hvad det vil sige at arbejde i et departement.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef i Kontor for Handicap Kaspar Pilmark på tlf. 41 85 11 41 / [email protected]

Du kan også læse mere om Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, på vores hjemmeside: www.sm.dk.

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget påwww.sm.dk. Vi skal modtage din ansøgning senest 30. april 2024. Vi afholder samtaler løbende.


Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
København
Praktikant
Hovedstaden
Elev og Trainee
København
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nationalt Center for Etik

    Kommunikationspraktikant til Nationalt Center for Etik

    Fuldtid

    Artillerivej 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Sankt Jørgens Allé 4, 1615 København, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    København

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Sølvgade 38e, 1307 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Kreativ praktikant til Online- og Marketingafdeling HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED TIL AT PROMOVERE OG FORBEDRE VORES FANTASTISKE OPLEVELSER? SÅ HAR VI BRUG FOR DIG! Hos GO DREAM bliver du en del af en v... Læs mere
    GO DREAM Holding ApS
Søg efter andre job