1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Udeservering og Støj 1

Projektkonsulent til Udeservering og Støj i Teknik- og Miljøforvaltningen

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2574209
|
Indrykket for 30 dage siden

Vær med til at implementere de politiske visioner og beslutninger om Udeservering og Støj i København i forvaltningens myndighedsarbejde og den daglige drift. Bliv en del af en hverdag med stort politisk fokus og spændende udfordringer på tværs af forskellige fagligheder.

Enheden for Udeservering og Støj har en bred portefølje af opgaver centreret omkring myndighedsarbejdet med tilladelser til udeserveringer samt regulering og forebyggelse af gener fra restaurationer, events og koncerter i byen samt byggepladser, regulering af brændeovne og kommunale tryghedsvagter. Det gør vi med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven, vejloven og de lokale politisk vedtagne forskrifter. Vi fører tilsyn med restaurationernes tilladelser til brug af det offentlige rum med støj fra byggepladser, og i nattelivet forsøger vi at skabe den balance som byens borgere, virksomheder og politikere efterspørger ifm. København Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan.

Som projektkonsulent bliver din opgave bl.a. at drive og sikre fremdrift i implementeringen af de politiske beslutninger, som har indflydelse på enhedens kerneopgaver. Du skal gribe løse ender, være vedholdende og løbende have fokus på opsamlinger, evalueringer o.l.

Din første opgave vil omfatte det politisk vedtagede administrationsgrundlag for udeservering. Implementeringen af dette er allerede godt i gang og sker i tæt samarbejde med sagsbehandlere på fagområdet samt fagansvarlig chef. Du skal være indstillet på til tider at arbejde i aften- og nattetimerne for at forstå enhedens opgaver.

Om jobbet
Succeskriteriet for stillingen er, at du sikrer udvikling af initiativer og kan igangsætte løbende. Du skal understøtte sagsbehandlere og tilsynsmedarbejdere med generel projektstyring ved både store og små udviklingsopgaver og udføre systematisk opfølgning på diverse initiativer. Du arbejder tæt med enhedscheferne i Udeservering og Støj, men også med de andre nøglepersoner, som har en aktie i området, da enhedens opgaver har en stor berøringsflade både internt og eksternt.

Du sikrer, at initiativer, som skal implementeres, følges til dørs. Du skal derfor have gennemslagskraft både skriftligt og som kommunikator.

Du vil indgå i et team, der servicerer politisk betjening og skal bl.a. udarbejde faglige notater, svare på borgerhenvendelser mv. på tværs af enheden Udeservering og Støjs sagsområder. Dette vil foregå i sparring med enhedens mange dygtige fagmedarbejdere og kan typisk handle om tilsyn og tilladelser til udeservering, støj fra restaurationer, regulering af støj fra byggepladser og brændeovne, kommunale tryghedsvagter mv.

Det laver du i jobbet:

  • Du sparrer med kolleger og enhedschefer ifm. implementering af politiske beslutninger.
  • Du udarbejder produkter fx tidslinjer, projektbeskrivelser og følger op herpå.
  • Du sikrer systematik og data. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Power Bi.
  • Du bidrager og udarbejder produkter til politisk betjening på tværs af enhedens opgaver.
  • Du projektstyrer processer ved fx udarbejdelse af nye forskrifter.
  • Du udvikler leverancer med fokus på kvalitetsforbedringer.
  • Du deltager i faglige fora, herunder koordinering med interne parter i forvaltningen.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse. Vi forestiller os, at du har erfaring med f.eks. projektledelse, hvor du har sikret fremdrift i processerne. Du har politisk tæft, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en kommune, en styrelse eller anden politisk styret organisation. Har du kendskab til regulering af støj og udeservering eller erfaring med sagsbehandling og myndighedsarbejde, er det et plus. Derudover ser vi gerne, at du

  • interesserer dig for projektledelse og er god til at engagere dine kolleger
  • har talent for at koordinere små som store processer
  • er en god generalist, men også er nysgerrig på detaljer, når der er behov
  • er god til at samarbejde på tværs af mange fagligheder
  • er interesseret i Københavns udvikling og i at yde god kundeservice
  • er god til at formidle faglig viden på et venligt og tydeligt niveau
  • er løsningsorienteret og pragmatisk inden for lovgivningens muligheder
  • er grundig, selvstændig og overholder deadlines
  • er fagligt ambitiøs, stabil og arbejder systematisk

Vi tilbyder
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med dygtige kolleger. Vi har en respektfuld og uformel omgangsform på kontoret, og vi har fokus på, at der er balance mellem privat- og arbejdsliv. Enheden Udeservering og Støj har duoledelse, dvs. du vil opleve at referere til to forskellige chefer alt efter en sags faglige ophæng. I enheden indgår størstedelen af medarbejderne i vagtordninger i aften- og nattetimerne som støjvagt, tryghedsvagt eller tilsyn med udeservering.

Hos os får du

  • et meningsfuldt arbejde, som gør en forskel for borgere og virksomheder
  • fastansættelse med gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning
  • en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten. Der er tale om en stilling som fuldmægtig eller specialkonsulent. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. 
Opstart senest den 1. juli 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Sine Jochumsen på 2452 4305 eller enhedschef Stine Ocariz på 2034 5026.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedlægge CV og evt. eksamensbeviser og referencer.

Søg via linket senest fredag den 3. maj 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8. maj 2024.

Vi gennemfører blind rekruttering. Det vil sige, at alle oplysninger om navn, alder, køn, etnicitet o.l. vil blive slettet for ansættelsesudvalget.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektkonsulent
København
Projektkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nordea-fonden

    To projektkonsulenter til sekretariatet, Nordea-fonden

    Fuldtid

    Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere? Har du lyst til at arbejde for, at Danmarks største socialforvaltnings virke fortsætter med at hvile på e... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job