1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

HOFOR

Projektleder til Danmarks største vandværk

Fuldtid

Permanent

Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2579691
|
Indrykket for 19 dage siden

Vand er ikke bare vand – et moderne vandværk fungerer som en fødevarefabrik. HOFOR opfører en række fremtidssikrede vandværker for at forsyne Hovedstadsområdet.

Vi søger nu en erfaren projektleder til at indgå i ledelsen af fremtidens supervandværker. På projektet Værket ved Regnemark vil man indgå i en duo-projektledelse og fungere som vice-projektleder, hvor man på andre projekter vil fungere som projektleder alene.

HOFOR arbejder hele tiden på at gøre forsyningsløsninger mere bæredygtige i Hovedstadsområdet. HOFOR bygger oven på mange års erfaringer med byggeri af store moderne vandværker, og nu er turen kommet til vandværk nr. 6 i rækken. Alle vandværker er store projekter med en entreprisesum på over 1 mia. kr. men Værket ved Regnemark bliver HOFORs største vandværk. Vi søger nu en erfaren projektleder til at indgå i duo-projektledelse af Værket ved Regnemark, samt i rækken af fremtidens supervandværker.

Dine opgaver og ansvar

Som projektleder får du et alsidigt og interessant job, hvor du er ansvarlig for, at opgaven løses med HOFORs samlede interesser for øje. Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at:

  • Være med i projekterne helt fra den tidlige analyse- og skitsefase og til idriftsættelse
  • Kontraktstyring for at sikre overholdelse af aftalerne med vores samarbejdspartnere
  • Løbende dialog og samarbejde med interne og eksterne interessenter
  • Sikre at leverancer og kvalitet lever op til HOFORs standarder

Et engageret fagligt og kollegialt fællesskab

Du bliver en del af et godt kollegialt og fagligt fællesskab i sektionen Vandværker, der omfatter snart 20 projektledere, byggeledere og specialister. Til dagligt vil du, i tæt parløb med en erfaren projektleder, interagere med vores mange dygtige samarbejdspartnere ude på byggepladsen. HOFOR er en matrix-organisation, og du vil derfor også sparre med projektchefen. I det hele taget er der fokus på videndeling og på faglig såvel som personlig udvikling.

Du får en varieret og spændende arbejdsdag med forskelligartede opgaver. På en almindelig uge vil du typisk være ude på byggepladsen tre dage, på projektkontoret i Rødovre eller på hovedkontoret i Ørestaden en dag, og måske have en hjemmearbejdsdag – afhængigt af hvad der passer dig bedst.

Kulturen hos os er kendetegnet ved, at vi har en forbedringskultur, og vi arbejder for at nå vores mål om at blive byens bedste bygherre. Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde. På den måde bidrager vi aktivt til HOFORs samlede vision om at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Din profil

Du har relevant erfaring med at lede store projekter inden for anlægsbyggeri eller forsyning. Du har sikkert en akademisk uddannelse, men erfaringen er væsentligere end uddannelsen.

Samlet forestiller vi os om dig:

  • Minimum 3-5 års erfaring med projektledelse inden for bygge- og anlægsprojekter og gerne erfaring som byggeleder.
  • Relevan videregående uddannelse eller en helt anden uddannelse koblet med relevant erfaring.
  • Interesse for forsyningssektoren, vand-, klima-, og/eller miljøområdet.
  • Er initiativrig og samarbejdende ift. interessenthåndtering – skaber følgeskab og gode relationer.

Vil du vide mere?

Læs først den uddybende jobprofil og kontakt dernæst Magnus Stawicki Blak fra Mercuri Urval på 5076 1270 for en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder. Vi foretrækker, at alle ansøgere har været i dialog med Mercuri Urval inden ansøgning.  

Løn og ansættelsesforhold

I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en fordel. Hos os er det ikke kun energien, der skal være grøn – vi gør os også umage for, at det skal være bæredygtigt at gå på arbejde.

Stillingen søges hos Mercuri Urval via linket HER

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Projektleder til 3. parts projekter

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Lavendelstræde 1, 1462 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job