1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Glostrup
UDLØBET

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Fuldtid

Permanent

Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566494
|
Indrykket for 23 dage siden
Vil du være med til at hjælpe småbørn med psykiske vanskeligheder og deres forældre?
Vil du være en del af et velfungerende ambulatorium med høj faglighed og godt kollegaskab?


Så se her!



Jobbet
Vi undersøger og behandler børn i alderen 3-8 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder, herunder autisme, ADHD, affektive lidelser og angsttilstande, samt børn med tilpasningsreaktioner og forstyrret forældre-barn samspil.

Udredning og behandling varetages i et tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne. Behandling omfatter bl.a. psykoedukation, psykoterapi, forældretræning til børn med ADHD og autisme, psykofarmakologisk behandling og netværkssamarbejde.



Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
I dit daglige arbejde skal du varetage følgende:

  • Udredning, bl.a. samtaler, psykologiske tests og andre undersøgelser. Være klinisk kontaktperson og tovholder på udredningsforløb.
  • Behandling f.eks. forældresamtaler, psykoedukation, psykoterapi, netværkssamarbejde.
  • Kvalitetsudvikling og evt. undervisning.
Du refererer du til den afsnitsledende overlæge.



Velkommen indenfor hos Ambulatorie og dagafsnit for 3-8-årige børn, B291

Afsnittet består af et stort ambulatorium samt et dagafsnit med plads til 4 børn. Desuden har vi regions- og højt specialiseret funktion indenfor børn med komplicerede neuropsykiatriske tilstande samt psykofarmakologisk behandling af børn under 6 år.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, pædagoger, læger, speciallæger, specialpsykologer, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeut samt et sekretariat.

I afsnittet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi ser samarbejdet med forældrene som en vigtig del af udredningen og behandlingen af deres barn. Vi har fokus på løbende udvikling af kompetencer i form af sidemandsoplæring og relevante kurser og uddannelser.

Vi vægter faglighed, udvikling, samarbejde og arbejdsmiljø meget højt.



Vi tilbyder

  • Et grundigt introduktionsprogram samt oplæring.
  • Sparring og vejledning i dagligdagen
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Engagerede kolleger, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.
  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads.
  • Inddragelse i udvidelsen af vores ambulatorie.


Vi forventer
Du er uddannet cand.psych og vi ser gerne, at du har erfaring med børn og unge og/eller psykiatrisk erfaring. Desuden forventer vi, at du:

  • Har gode samarbejdsevner.
  • Viser og udøver fagligt engagement og ansvarlighed.
  • Har lyst og motivation til videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.


Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter pr. 1. juni 2023 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.



Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Tine Houmann på 38 64 06 15, oversygeplejerske Pernille Lindorff på 38 64 04 15 eller chefpsykolog Anne Murphy Kloster på [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 21. april.2024.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. april 2024.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Glostrup
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
Glostrup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Glostrup

    Sygeplejerske søges til specialiseret FACT-team for bipolar affektive lidelser i et ambulatorie med høj faglighed og patienttilfredshed

    Fuldtid

    Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job