1. Alle Job
  2. Industri
  3. Allerød
UDLØBET

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Brødeskov

Reparatør til Optronik- og sensorværksted Brødeskov

Fuldtid

Permanent

Brødeskovvej 17, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2513613
|
Indrykket for 75 dage siden
Vi mangler en faglært reparatør til vores Optronik- og sensorværksted på Brødeskov Kaserne. Har du lyst til at gøre en forskel med vedligeholdelse på en bred vifte af Forsvarets elektroniske udstyr bl.a. termisk- og laserudstyr, og vil du gerne arbejde på en god arbejdsplads med en dokumenteret høj trivsel, er du måske vores næste kollega.


Om os

Vi vedligeholder finmekanisk udstyr, optisk udstyr med og uden lysforstærkning, termisk- og laserudstyr samt køretøjsbaseret kamerasystemer.

Vi beskæftiger medarbejdere med blandt andet finmekaniske, optiske og elektroniktekniske kompetencer. Vi har stort fokus på fællesskabet og trivsel, da det skal være en positiv oplevelse at gå på arbejde.

Vi arbejder med et mindset hvor ressourcebevidsthed og innovation falder os naturligt, idet værkstedet sigter efter at bidrage med mest forsvar for pengene.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i vores sensorgruppen, hvor dine opgaver vil være vedligehold og reparation af mindre og større mængder termisk- og laserudstyr.

Du vil primært skulle løse dine opgaver individuelt, men du vil også i det daglige skulle indgå i samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere.

Hos os får du fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningen samt varierende og spændende opgaver. Vi betaler desuden din frokostpause, og vi har en god pensionsordning.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet. Dette gør vi blandt andet med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og interesse samt værkstedets behov.


Om dig

Du er faglært med sort svendebrev. Vi forestiller os, at du er uddannet elektronikmekaniker, radiomekaniker, elektronikfagtekniker eller har anden elektronikfaglig baggrund. Dine dokumenterede erhvervserfaringer vægtes højere end overskriften på dit svendebrev.

Du har kendskab til fejlfinding og reparation af eksempelvis elektronik, computer, data eller tilsvarende. Om du har meget eller lidt erfaring er ikke afgørende, men du skal være klar til et job, hvor opgaverne spænder bredt.

Du kan arbejde selvstændigt, men skal også aktivt kunne løse opgaver i samspil med andre.

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual.

Det er ønskeligt, at du har kørekort til kategori B.

Du bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Brødeskov, Nordsjælland.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Kenneth Helsby på telefon 7282 2901.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024.
Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Radiomekaniker
Allerød
Radiomekaniker
Hovedstaden
Industri
Allerød
Industri
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    WSAudiology

    Mechanical Design Engineer

    Fuldtid

    Nymøllevej 6, 3540 Lynge, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gydevang 35, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 19 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
Søg efter andre job