1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Glostrup
UDLØBET

Glostrup Hospital

Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glostrup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Fuldtid

Permanent

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2546969
|
Indrykket for 42 dage siden
Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glostrup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Er du på vej mod en uddannelse indenfor neurologi, lungemedicin, otologi eller et andet relevant speciale? Og er du interesseret i at styrke dit CV ved at tilegne dig og udvikle kompetencer indenfor søvnsygdomme på et højt specialiseret center med forskningsaktivitet? Så har vi måske jobbet, du er på udkig efter!

Til Dansk Center for Søvnsygdomme (DCSS) på Rigshospitalet søger vi en læge til snarest mulig tiltrædelse. Arbejdet omfatter varetagelse af en række kliniske opgaver indenfor udredning og behandling af søvnsygdomme. Som vores nye kollega vil du få et solidt indblik i afdelings fagområder og vil på sigt skulle arbejde selvstændigt med søvnpatienter. Da vores afdeling er særdeles forskningsaktiv, vil der være rig mulighed for at deltage i og/eller initiere forskningsprojekter indenfor afdelingens specialer. Det vil også være muligt at opnå meritering indenfor undervisning.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med dagtidsarbejde på hverdage. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 1 år. Du skal være opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde evalueringsstilling.

Du er

  • uddannet læge - gerne med faglig interesse indenfor neurologi, medicin (herunder kardiologi/lungemedicin), børnesygdomme og søvnmedicin
  • kan arbejde selvstændigt og kan godt lide at samarbejde med forskellige faggrupper
  • kan tage ansvar og initiativ
  • er god til at kommunikere med patienter og kolleger
  • er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver
  • er omhyggelig og positiv
  • er interesseret i faglig udvikling
  • er forskningsinteresseret
Vi tilbyder

  • en afvekslende hverdag med et spændende arbejdsområde, hvor det tværfaglige samarbejde og det gode arbejdsmiljø er i fokus,
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og kvalitet,
  • kolleger, der gerne lærer dig op i områdets funktioner,
  • mulighed for faglig og personlig udvikling,
  • mulighed for deltagelse i eller udførelse af forskningsprojekt,
  • mulighed for opnåelse af undervisningskompetencer,
  • ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I DCSS er der ca. 40 ansatte. Foruden en professor med fagsøjleansvar består vores center af afdelingslæger, reservelæger, sygeplejersker, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sekretærer, ingeniører og forskningspersonale. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med afdelingens personale og øvrige (eksterne) samarbejdspartnere.
Afdelingen har højt specialiserede funktioner og vores personale udreder patienter for respiratoriske og neurologiske søvnsygdomme og undersøger for søvnapnø, narkolepsi, REM-søvn forstyrrelser, parasomnier m.v.

Vi foretager søvnundersøgelser ved hjælp af cardio-respiratorisk monitorering, polysomnografi med og uden video, multipel søvnlatens test, lumbalpunktur o.a. Undersøgelserne foretages både ambulant og under indlæggelse.
I vores ambulatorium varetager vores sygeplejersker behandling af søvnapnø, og læger ser patienter, som er i behandling for alle typer af søvnsygdomme.
Du vil blive en del af det faglige netværk på HNU, som via konferencer, journal club mv. deler faglig viden.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Poul Jørgen Jennum, tlf. 4025 7495 eller ledende overlæge Steffen Birk tlf. 3147 6073.
Du kan orientere dig yderligere om vores klinik på www.rigshospitalet.dk.

Ansøgningsfrist mandag d. 05.04.2024. Samtaler forventes afholdt snarest derefter.

Ansøgning sendes via link.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Glostrup
Læge
Hovedstaden
Reservelæge
Glostrup
Reservelæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Glostrup Hospital

    Uklassificeret reservelægestilling i neurologi ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet Glostrup

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job