1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
UDLØBET

Svanemøllens Kaserne

Sagsbehandler til strategisk styring og rådgivning ved Forsvarsakademiet (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2578030
|
Indrykket for 15 dage siden
Vil du spille en central rolle i forhold til understøtte ledelsen med den strategiske styring af Forsvarsakademiet?
Har du flair for administration, analyse, systematik og formidling, og kan du drive forskellige typer af opgaver og omsætte dem til ledelsesinformation, der både giver overblik og indblik?
Kan du både arbejde selvstændigt og med kollegaer på alle niveauer og med forskellige fagligheder?
Så tilbyder Forsvarsakademiet en spændende stilling, hvor du som medarbejder i et alsidigt og dedikeret team skal bidrage til udviklingen af Forsvarsakademiet.

Om os

Forsvarsakademiet uddanner sergenter og officerer til hele Forsvaret. Vi udbyder grund- og videreuddannelser på både akademi-, diplom- og masterniveau samt en lang række efteruddannelser til Forsvarets militære og civile ledere. Det er Forsvarsakademiets mål, at vores uddannelser nyder fuld anerkendelse både inden for og uden for Forsvaret.

Du vil blive en del af Planlægnings- og Styringssektionen, der er en sektion med ni medarbejdere (både civile og militære).
Sektionen har til opgave at understøtte ledelsen med den strategiske styring af Forsvarsakademiet samt driver Forsvarsakademiets forligssekretariat.
Konkret betyder dette bl.a. at vi har ansvaret for Forsvarsakademiets struktur og ressourcer hvilket fordrer et tæt samarbejde med Forsvarskommandoens Økonomidivision og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

I sektionen har vi en rar og uformel tone, hvor vi går op i hinandens trivsel. Selvom vi hver især har forskellige ansvarsområder, er vores tilgang til arbejdet præget af et tæt samarbejde om opgaveløsningen. Vores sektion står for høj faglighed og en grundig tilgang til opgaveløsningen. Vores opgaver er mangeartede, hvilket også betyder, at vi samarbejder med store dele af organisationen.

Om stillingen

Som sagsbehandler kommer du til at være ansvarlig for din egen portefølje af opgaver og har et tæt samarbejde og sparring med dine tætteste kollegaer. Men stillingen giver tillige gode muligheder for at udvikle et solidt netværk af militære og civile ledere og sagsbehandlere på hele Forsvarsakademiet.

Konkrete arbejdsopgaver i sektionen:
- Vedligeholdelse og controlling af stillingsstrukturen ved Forsvarsakademiet.
- Udarbejdelse af lønprognoser.
- Faglig støtte omkring struktur og ressourcer til staben, skolerne og institutterne ved Forsvarsakademiet.
- Rådgivning til Forsvarsakademiets ledelse.
- Udvikling, styring og implementering af større tværfaglige projekter.
- Tæt samarbejde med HR- og økonomipartnerelementet ved Forsvarsakademiet.

I sektionen stiller vi høje krav til kvaliteten af opgaveløsningen, og selvom travlhed nogen gange præger hverdagen, er vi gode til på tværs af fagligheder at sparre, støtte og anerkende hinanden. Vi lægger vægt på, at vi skal kunne have det sjovt mens vi løser vores opgaver.

Ved Forsvarsakademiet er der generelt gode muligheder for kompetenceudvikling, ligesom vi giver mulighed for en vis grad af fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og har fokus på den nødvendige balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Om dig

Du kan både søge stillingen som militær chefsergent eller en erfaren seniorsergent, der er vurderet egnet til udnævnelse til chefsergent.

Du har gerne erfaring med samt interesse for controlling og udarbejdelse af lønprognoser med henblik på rådgivning af Forsvarsakademiets ledelse. Du har viden om eller erfaring med at samarbejde på tværs af en organisation og på alle niveauer og med forskellige fagligheder.

Du har en samarbejdende og positivt kritisk tilgang til opgaveløsningen og de udfordringer, du møder i dit arbejde. Nye opgaver møder du engageret og med nysgerrighed, og du opsøger den nødvendige viden og metodik til at løse dem. Du evner at tænke tværgående – herunder udvise forståelse for forskellige interessenters perspektiver og behov.

Du er struktureret, systematisk og du formår at nedbryde komplekse mål til forståelige opgaver. Du kommunikerer klart og tydeligt, såvel mundtligt som skriftligt, og trives med ud-færdigelse af skriftlige produkter og analyser som f.eks. rapporter på gennemførte undersøgelser. Du tager ejerskab for arbejdsprocesser og følger af egen drift op på iværksatte opgaver.

Det er ønskeligt, at du har anden erfaring som sagsbehandler, rådgiver eller konsulent fra Forsvaret eller en anden statslig organisation. Det forventes, at du i stillingen følger med i udviklingen i samfundet generelt, og herunder i særlig grad inden for Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er både slået op militært og civilt.

Militære ansættelsesvilkår:
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Astrid Bjerregaard på telefon 72 81 70 71.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 12. maj 2024 og samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    BCH Børneområdet

    Engageret børne- og ungerådgiver til HUF-team, Borgercenter Handicap

    Deltid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn med handicap og deres familier? Har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt via dit arbejde? Og trives du med en bred samarbej... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en erfaren rådgiver? Og har du lysten til at arbejde narrativt og genoprettende med udsatte børn og unge og deres familier på det kriminalitetsforebyggende område? Så skal du søge stillingen hos... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job