1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Aabenraa
UDLØBET

Brand & Redning Sønderjylland

Selvstændig medarbejder til serviceafdelingen

Deltid

Permanent

Kallemosen 18, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Brand & Redning Sønderjylland
ID: 2550123
|
Indrykket for 38 dage siden
Hos Brand & Redning Sønderjylland arbejder vi ikke kun med ”blå blink” og ”røde biler”, men vi arbejder bl.a. også med servicevagt, eftersyn af brandslukningsmateriel, førstehjælpsudstyr og hjertestartere.

Vores serviceområde har været, og er stadig i en rivende udvikling, og vi arbejder udelukkende med opgaver der er direkte relateret til vores tre ejerkommuner, Tønder, Haderslev og Aabenraa.

Der er i denne stilling tale om en funktion, hvor der skal arbejdes en del med fysisk udførende arbejde, samt arbejdes med, at sikre det samlede overblik hvor du bl.a. skal stå for bestilling, udførelse og efterfølgende fakturering af slukkereftersyn.

Vi søger en person der har lyst til og kan arbejde selvstændigt med serviceopgaver, men som samtidig også vil blive en del af en organisation hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.

Under slukkereftersynet foretager vi også eftersyn af førstehjælpsudstyr og hjertestartere. Man skal derfor være villig til, at give vores kunder vejledning i de rigtige produkter, og det er derfor vigtigt for os, at du besidder gode formidlingsevner.

Stillingen spænder bredt da du udover overstående også skal bistå med den daglige drift af servicevagten i samarbejde med andre kolleger, herunder bidrage til planlægningen af kompetenceløft/videreudvikling af servicevagten og temadage.

I denne stilling skal du være villig til at påtage dig vagtrelaterede opgaver, da der bl.a. vil blive behov for afløsning i forbindelse med ferie, andet fravær, samt forudbestilte servicevagtopgaver.

Vores forventninger til dig:
 
  • Du skal kunne arbejde i forskellige IT systemer.
  • God formidler af budskaber på rette niveau.
  • Systematisk tilgang til dit arbejde.
  • Du skal kunne optimere processer, og din tankegang må gerne være ”hvordan undgår jeg at køre to gange”.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt. Du vil dog blive en del af et team, men da mange af dine opgaver vil være ”ude af huset”, skal lysten til selvstændigt arbejde være der.
  • Du skal trives i rutine arbejde, da en stor del af din arbejdstid vil gå med slukkereftersyn.
  • Du skal kunne og have lysten til at udarbejde og ajourføre forholdsordre for vores servicevagter.
  • Skal kunne give konstruktiv og god feedback.
  • Det er en fordel, at du er uddannet "Grundlæggende vagt" eller tilsvarende, eller blot villig til at gennemføre kurset hurtigst muligt.
For at søge stillingen er det ikke afgørende, at du kan alt på nuværende tidspunkt, da vi nok skal sikre dig en god oplæring. Det vigtigste for os er at finde den rette person til stillingen.

Om Brand & Redning Sønderjylland

Brand & Redning Sønderjylland er et kommunalt ejet § 60-selskab mellem kommunerne Haderslev, Tønder og Aabenraa
Vi er kommunernes fælles myndighed i forhold til det forebyggende og afhjælpende redningsberedskab. Samtidig udfører vi forskelligartede opgaver for vores ejerkommuner, så som vægteropgaver og installation og servicering af indbrudsalarmer på kommunale bygninger, førstehjælpsuddannelse m.v.

Vi rykker ud til mere end 1000 indsatser årligt, og gennemfører omkring 700 årlige brandsyn, på i alt ca. 100 brandsynsobjekter. Vi er 29 fastansatte, 8 deltidsansatte indsatsledere, 16 servicevagter, ca. 40 timelønnede instruktører og omkring 870 frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk fordelt på 32 brandstationer.

Hos Brand & Redning Sønderjylland arbejder vi ud fra vores tre grundværdier som er ”ordentlighed, omhu og omtanke” og vi bestræber os på, altid at løse vores opgaver og møde andre ud fra disse tre ord. Det er derfor vigtigt for os, at du kan identificere dig selv med de tre grundværdier og inddrage dette i dit arbejde.

Yderligere oplysninger kan findes på Brand & Redning Sønderjyllands hjemmeside www.brsj.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. juni 2024.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte chef for Stab og Service Thomas Lund Sørensen på 21 30 87 04 eller [email protected] for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgning

Hvis ovenstående har vakt din interesse så send os din ansøgning og CV via linket senest den 17. april 2024. Ansættelsessamtalerne vil blive d. 25. april 2024.

Brand & Redning Sønderjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, nationalitet og seksuel orientering til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Servicemedarbejder
Syddanmark
Teknisk Servicemedarbejder
Aabenraa
Håndværk og service
Syddanmark
Håndværk og service
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    JobTeam Syd

    Vedligeholdelsestekniker søges nær Aabenraa

    Fuldtid

    Egevej 22, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Egevej 22, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Kliplev Erhvervspark 19, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Egevej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job