Er du supergod til at levere it-support? Og har du lyst til at være en vigtig del af at sikre, at pc’ere, mobile enheder, printere, it-systemer og netværk kører problemfrit hos vores mange brugere hospitalerne i Aarhus, Gødstrup og Randers? Er du så agil og fleksibel, at du kan håndtere en oftest skiftende hverdag med lige dele planlagte, spændende, udfordrende, tværgående, uplanlagte, haste, simple, monotone og kaotiske opgaver? Så læs videre her.
Vi søger både faste og midlertidigt ansatte
Lige nu har du alle tiders mulighed for at blive en del af en af landets største digitaliserings- og it-afdelinger i et dynamisk Mobilsupport-team, både som midlertidigt ansat eller som fastansat.
De fem fastansatte stillinger:
De tre midlertidige stillinger:
Vi søger tre ansatte i tidsbegrænsede stillinger til primært at hjælpe med opstilling af nyt udstyr og livscyklus-udskiftning af udstyr i klargøring til at rulle Windows 11 ud i regionen. Du kommer til at have flere indmødesteder, som aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen.
Second-line on-site support med tætte samarbejder
Som mobilsupporter kommer du til at yde second-line "on-site"-support i samarbejde med vores centrale Service Desk og kolleger fra andre grupper i Mobilsupport-teamet. Vi styrer alle vores opgaver via et fælles ITSM-system (Service Now).
Jobbet som it-supporter består af tre overordnede opgaver:
Vi har brug for en der kan – men især en der vil
Uanset om du bliver midlertidigt ansat eller fastansat, venter dig et spændende, udfordrende og selvstændigt job, hvor ikke to dage ligner hinanden. Det kræver, at du er en selvstændig it-supporter, der arbejder struktureret med et stort overblik, bolde i luften og et køligt hoved, når det hele går stærkt - og det sker ofte hos os.
Vi forventer, at du har en it-supporteruddannelse eller tilsvarende uddannelse. Du har generel viden om Office-pakken, Windows OS, Active Directory (AD), netværk (kablet og trådløs) samt TCP/IP-protokollen. Du kender sikkert til udrulning af software fra et centralt system til computere og mobile enheder.
Du har en fordel, hvis du har:
Det er ønskeligt, at du har B-kørekort og helst egen bil, så du også kan løse opgaver på andre lokationer og institutioner ved behov.
Samarbejdende, serviceminded og professionel
Vi er der for at hjælpe alle vores brugere på tværs af hospitaler, enheder og region. Samarbejdsfladerne er store, og det er derfor vigtigt, at du naturligt har flair for samarbejde, for mennesker med forskellige fagligheder, både administrative og kliniske, og du evner at møde dem, der hvor de er. Du får energi af at have brugerkontakt og du sætter en professionel ære i altid at levere så god og kompetent support som muligt.
Ønsker du et fleksibelt arbejdsliv og løbende udvikling?
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, en fleksibel og hybrid arbejdsdag og betalt frokostpause. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af området Mobilsupport, hvor vi er ca. 40 medarbejdere. I samarbejde med vores Service Desk løser vi sager for Region Midtjyllands brugere på hospitaler, stabe og institutioner.
Digitalisering og It er en åben organisation med plads til forskellighed. Dialog og åbenhed er afgørende for at finde den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt lige så højt som faglig kompetence.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Mobilsupport, Lars Axelsen, på 2475 0618.
Send din motiverede ansøgning og CV senest den 09. maj 2024. Det vil være muligt at søge både de fastansatte og tidsbegrænsede stillinger.
Vi lægger meget vægt på, at du i ansøgningen forklarer, hvorfor du brænder for at yde god it-support til brugerne, hvad der gør dig motiveret til at søge job lige præcis hos Region Midtjylland, og at du underbygger dine kompetencer med konkrete eksempler. Vis gerne dine mange relevante resultater i dit CV, så vi ikke alene kan se, hvad du har lavet, men også kan se, hvor godt du har gjort det.
Vi forventer at afholder samtaler den 15. og 17. Maj. Der vil ikke være særskilte samtaler til de tidsbegrænsede stillinger. Vi forventer tiltrædelse den 1. juli med mulighed for individuel aftale.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir