1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Rebild

N1 A/S

Skab dig en karriere som Key Account Manager inden for el-nettet

Fuldtid

Permanent

Juelstrupparken 16, 9530 Støvring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2580777
|
Indrykket for 14 dage siden

Mestrer du maskiner og teknik og brænder du for at give vores kunder de bedste el-tekniske løsninger? Kommer du f.eks. med en baggrund som el-installatør, maskinmester eller ingeniør? - så kan du hos os få en unik mulighed for at skabe dig en karriere som Key Account Manager i et stærkt el-fagligt miljø. 

 

Du arbejder sammen med og lærer af dygtige kollegaer 
I vores afdeling Key Account Management har vi den primære kundekontakt med kunder, der har større el-tilslutninger som for eksempel kraft- og fjernvarmeværker, sol- og vindmølleparker, landbrug, produktionsvirksomheder, store erhvervskunder og kommuner m.fl.  

 

I afdelingen vil du få ni kollegaer, der er specialiserede og engagerede, og du vil ligeledes blive mødt af kollegaer, der er blandt de “skarpeste knive i skuffen”, når det kommer til den tekniske forståelse af el-nettet og kundernes behov. Vi har da også en plads i el-branchen, hvor vi er med til at påvirke morgendagens el-forsyning i Danmark. Sammen med dem vil du kunne udvikle dig til en dygtig og specialiseret Key Account Manager inden for el-forsyningsbranchen.    

 

I Key Account Management er vi motiveret af at assistere vores kunder og samarbejdspartnere i forhold til at finde den bedste tilslutningsløsning til el-nettet , og dermed at kunne give kunden en rigtig god kundeoplevelse. Det gør vi blandt andet ved at følge tilslutningen fra start til slut. 

 

Nøglerolle midt i hjertet af den grønne omstilling 
Du bliver ansvarlig for dialogen med vores kunder om specialtilslutninger, og du bliver dermed også ansvarlig for at indgå net-tilslutningsaftaler herunder at fungere som bindeleddet mellem lovgivningen på den ene side og den gode pragmatiske løsning på den anden side.  

 

Du skal være med til at sikre udformning af tilslutningsbetingelser, skitsere muligheder og vilkår for tilslutning af kunder til el-nettet, samt sikre den løbende opfølgning på gennemførelsen af tilslutningsprojektet. Dermed får du nøglerollen for at stå for den store tværgående interne koordinering af et tilslutningsprojekt med blandt andet afdelingen for netdesign og vores anlægsforretning, der er ansvarlig for at projektere og bygge de nødvendige tekniske anlæg til el-tilslutningen.  

 

Dit primære arbejdssted er på N1’s kontor i Støvring, og der vil jævnligt være møder på vores øvrige lokationer i Esbjerg og Silkeborg samt hos kunderne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil i jobbet have mulighed for at have hjemmearbejdsdage, og dermed selv kunne skabe fleksibilitet i din hverdag. 

 

El-teknisk interesse og baggrund 
Du er sandsynligvis nyuddannet eller har blot 1-2 år på bagen inden for det el-tekniske område. Du har en teknisk uddannelse som for eksempel maskinmester, ingeniør, elinstallatør eller lignende. Du skal beherske både dansk og engelsk i skrift og tale. 

 

Hos os vil du lære, hvordan det er at være bindeleddet mellem kunder og el-tilslutninger. Vi lægger vægt på, at du kan tage initiativ, tænke nyt og at du bidrager med idéer til tilslutningsløsninger. Du vil i samarbejde med vores jurister lære om den lov lovgivning og de regulatoriske rammer, som N1 skal agere under – og sætte den viden i spil i praksis.  Du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem videre i et let forståeligt sprog.  

 

Vil du vide mere om jobbet? 
Er jobbet noget for dig, og er du interesseret i at høre mere? - så er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Max Hansen på mobil 2526 7490. 

 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Key account manager
Rebild
Key account manager
Nordjylland
Ledelse
Rebild
Ledelse
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    DINNERDELUXE ApS

    Køkkenchef i Rebild kommune

    Fuldtid

    9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Havnevej 4A, 9990 Skagen, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Tankedraget 7, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 47 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vestre Skovvej 3, 9600 Aars, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job