1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ballerup
UDLØBET

Topdanmark Forsikring A/S

Skadechef til efterforskning af forsikringssvindel

Fuldtid

Permanent

Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2539523
|
Indrykket for 49 dage siden

Vil du bruge alle dine lederevner i et varieret job med stor impact og gode lederkolleger?

Er ledelse din metier, og kunne du tænke dig et udfordrende lederjob, hvor du kan bruge al din viden, så er det nu, du skal slå til. Håndtering af svindelsager er lige så spændende, som det er højt på agendaen, da det er det store flertal af kunderne, der betaler regningen for de få. Du skal lede ca. 25 specialister i to grupper bestående af henholdsvis kontormedarbejdere og efterforskere fordelt over hele landet.

Ledelse, organisations- og forretningsudvikling samt drift på basis af bredt samarbejde

Samlet set handler dit nye job om ledelse, organisations- og forretningsudvikling og solid drift – alt sammen i spændingsfeltet mellem de juridiske regelsæt, branchens moralkodeks og en stor bevågenhed i og udenfor organisationen.

Fundamentet er, at du fastholder et solidt greb om driften, så håndteringen af sager kører efter planen og inden for de juridiske rammer. Udover juridisk forståelse kræver det også et godt moralsk kompas. I en stor organisation som vores kræver det samtidig, at du skaber relationer bredt i huset og herunder tæt dialog med alle de mange afdelinger, dit team samarbejder med.

Din overliggende ledestjerne er at skabe grundlag for at arbejde smartere og mere effektivt. Det gør du bl.a. ved at inddrage AI/machine learning og samtidig tilpasse afdelingens organisering og forretningsgange ift. de nye muligheder. Du skal derfor have tilstrækkelig teknisk interesse til at kunne identificere muligheder, som du kan kvalificere i samspil med Topdanmarks tekniske specialister. Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede, motivere og udvikle ca. 25 specialister fordelt i to faggrupper, delvist ved distanceledelse
  • Sikre, at flowet i sagsbehandlingen kører og tage action ved uregelmæssigheder
  • Identificere og kvalificere optimeringsmuligheder via øget brug af AI og machine learning
  • Udvikle/optimere forretningsgange og processer
  • Bidrage til at sætte overordnet retning m.m. som del af Skadejuras meget velfungerende lederteam

Solid erfaring på tværs af ledelse og forretningsudvikling med AI-interesse på toppen

Dette job kræver bredt funderede lederkompetencer, da dit team består af profiler med meget forskellige fagligheder fra tidligere politifolk til forsikringsspecialister. Dertil leder du både meget erfarne og relativt nyuddannede. Området for forsikringssvindel er som nævnt et område med mange interesserede og involverede, hvorfor det er afgørende, at du kan sætte retningen og afveje de forskellige hensyn i sagerne.

Et andet helt afgørende punkt er din evne til at samarbejde meget bredt og herunder at kunne sætte dig ind i forskellige forretningsområders forskellige måder at arbejde på. At du får brug for din åbne og transparente tilgang samt dine gode kommunikationsevner er således også givet.

  • Muligvis en juridisk uddannelse
  • Solid lederfaring og stor motivation for at levere synlig og nærværende ledelse
  • Erfaring med organisations- og procesudvikling i samspil med drift
  • Motivation for at sætte dig ind i forsikring, hvis du ikke kan det i forvejen
  • Motivation for at sætte dig ind i de følsomme og komplekse juridiske aspekter knyttet til svindelefterforskning
  • Interesse for AI og machine learning

Dit nye team

Du kan se frem til at skabe resultater på et rigtig godt grundlag, da topledelsen har trivsel som fast målepunkt. Arbejdsglæden er således generelt meget høj i Topdanmark, og det gælder for både dit team og ledergruppen, du bliver en del af. Din nye arbejdsplads er Topdanmarks hovedsæde i Ballerup, hvor vi har hybrid arbejdsplads med stor fleksibilitet.

Vi tilbyder

  • God pensionsordning og mulighed for at købe kvalitetsforsikringer med personalerabat
  • Betalt sundhedsforsikring samt tand- og ulykkesforsikring
  • Fleksible arbejdstider
  • God kantineordning og gratis frugt
  • Massageordning
  • Støtte til relevant uddannelse, certificeringer etc.
  • Mange medarbejderklubber på tværs af sport, kunst og andet godt

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside senest den 2. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skadedirektør Skade Jura, Ditte Dalsgaard på 2896 2037.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mod til at være på forkant
I Topdanmark er du en del af en organisation, hvor det er hurtigt at få ting til at ske. Vores succesfulde skadeforsikringsforretning giver dig et stærkt ståsted for at præge en meningsfuld arbejdsplads. Vi har ressourcerne og viljen til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det gør os til en dynamisk arbejdsplads, hvor du kan være med til at sætte retningen. Du får mandat og råderum til at løse din ledelsesopgave. Det giver dig energi til at skabe resultater sammen med dine medarbejdere.

Læs mere her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skadechef
Ballerup
Skadechef
Hovedstaden
Ledelse
Ballerup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Topdanmark Forsikring A/S

    Erhvervsassurandør - En unik chance hos Topdanmark

    Fuldtid

    Borupvang 4A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Motiveres du af at lede medstyrende teams tæt på praksis? Brænder du for at lede medstyrende teams, der kan samarbejde med og om borgerne og skabe de gode løsninger sammen? Drives du af at være den fa... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Grønnemarken 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at arbejde med personaleledelse, børn og forældresamarbejde? Har du ledelsesmæssig erfaring, er god til struktur og evner at opbygge et godt læringsmiljø? Vi har brug for en kompetent l... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Torvestrædet 26, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job