1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Slagelse
UDLØBET

Slagelse Kommune

Skadedyrsbekæmper/specialarbejder til Entreprenørservice

Fuldtid

Permanent

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572525
|
Indrykket for 21 dage siden
Vi søger en skadedyrsbekæmper, som er klar på at træde ind i en travl hverdag med fokus på bekæmpelse og forebyggelse indenfor rottebekæmpelsen i Slagelse Kommune.

Vi forventer du er serviceminded og kan arbejde selvstændigt, struktureret, effektivt og med overblik kan navigere i en til tider hektisk hverdag. Ligeledes at du har blik for at udvikle indsatsen i samspillet med kollegaerne indenfor arbejdsfællesskabet omkring skadedyr.

Jobbet
Du vil træde ind i en virksomhed, der samarbejder på tværs af afdelinger og teams efter princippet ”opgaven sætter holdet”.

Arbejdsopgaverne knytter sig primært til skadedyrsbekæmpelsen, men andre opgavetyper vil i perioder også skulle løses ud fra de aktuelle behov på tværs af virksomheden.

Opgaven løses i høj grad ”på landevejen” med brug af IT og teknologi (telefon, iPad/tablet-pc m.v.), RotteWeb (Driftsweb fra Sweco) samt webGIS i.f.t. ledninger, matrikler mv. samt bil indrettet til skadedyrsbekæmpelsen.

Du vil træde ind i et team på aktuelt 4 skadedyrsbekæmpere (i perioder suppleret af 1-2 yderligere), hvor der både arbejdes med og uden rottehund (efter opgaven/stedet). Du vil skulle træde ind i en ”rottevagt”, hvor borgere og virksomheder kan få assistance til akutte rotteanmeldelser i weekender og på helligdage m.v. (indendørs i beboelse samt fødevarevirksomheder). Vagten varetages på skift mellem bekæmperne i skadedyrsteamet.

Du skal have et robust mind-set i forhold til mødet med mange forskellige person- og virksomhedstyper, familieforhold og livssituationer, som hverdagen som skadedyrsbekæmper fører med sig og heri fastholde professionalismen, dokumentationen og prioriteringen. Der er tæt samarbejde med myndighed om hverdagens udfordringer og behov, men også i.f.t. Slagelse Kommunes rottehandleplan og de indsatser der prioriteres derfra.

Vi forventer, at du
  • har kørekort til min. kat. B og gerne ”Vejen som arbejdsplads”
  • er R-1 autoriseret skadedyrsbekæmper
  • har almene skriftlige- samt IT-mæssige kompetencer, og nemt kan orientere dig vha. kortprogrammer på Ipad samt benytte skadedyrssystemet RotteWeb (DriftsWeb)
  • har relevant erfaring/baggrund som kan styrke opgaveløsningen og er motiveret for at bidrage til faglig vækst i teamet
  • har rottehund, som du vil anvende i jobbet, medbringes hunden til jobsamtalen.

Vi tilbyder
Et arbejde i en alsidig drifts- og entreprenørvirksomhed, der leverer 365 dages handlekraft indenfor vejdrift, parkdrift, renholdelse, vejafvanding, vandløbsvedligeholdelse, vintertjeneste, grå og grønne anlægsopgaver m.v.

Vi er en virksomhed med højt til loftet, og hvor arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø, et godt humør og det gode kollegaskab vægtes højt – vi har omtanke for hinanden.

Arbejdstiden starter som udgangspunkt kl. 6.30 og slutter kl. 15.00 – fredag kl. 11.30, fleksibilitet og variation skal forventes i forhold til opgaverne i forhold til arbejdstid (eks. en dag der mødes senere og slutter senere for at træffe flere hjemme).
Mødested er ude på arbejdsstedet (bil med hjem).

Ansættelse: 1 juli 2024 eller efter aftale. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • driftsleder Michael Thelin på telefon 20 29 08 32 på hverdage i tidsrummet kl. 8.00-14.00.

Frist for ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde fredag den 30. april 2024.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 20.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialarbejder
Slagelse
Specialarbejder
Sjælland
Skadedyrsbekæmper
Slagelse
Skadedyrsbekæmper
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Slagelse Kommune

    Genopslag - specialarbejder til Team Vej og Grå anlæg til Entreprenørservice

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 28, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 28, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job