1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Skarp, udviklingsorienteret kontorchef, der kan få tingene til at ske på opkrævningsområdet

Fuldtid

Permanent

Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2581993
|
Indrykket for 12 dage siden
Vi søger en stærk leder, der – sammen med souschef, to teamkoordinatorer og de rigtig dygtige medarbejdere i kontoret Erhvervsopkrævning – kan formå både at drive den fortsatte udvikling og sikre effektiv drift af de samfundskritiske systemer og forretningsprocesser, der skal understøtte korrekt og effektiv opkrævning af godt 1 billion kr. årligt i skatter og afgifter fra virksomhederne. Kontoret er en helt central del af opkrævningsområdet i Skattestyrelsen.

Erhvervsopkrævning varetager procesejerskabet for opkrævningen af skatter og afgifter fra virksomheder, og du vil få ansvaret – og muligheden – for at sikre en korrekt, moderne og effektiv opkrævning fra virksomhederne. Kontoret er involveret i mange forskelligartede initiativer fra at drive udvikling af både større IT-projekter og mindre systemtilpasninger over lovforberedende arbejde og procesudvikling til udvikling og implementering af initiativer mod hvidvask, optimering af opkrævningsprocesserne for at sikre ordentlige og effektive brugerrejser. Og meget mere.

Fælles for opgaverne er, at de foregår på en og samme tid. Det kræver, at du kan drive ofte meget forskelligartede og komplekse processer frem over isen samtidig, men også selvstændigt kan prioritere på tværs – og lægger vægt på at sikre ordentlige rammer for kontorets og medarbejdernes opgaveløsning. Du vil få ledelsesansvar for et kontor bestående af tre teams, med i alt +20 medarbejdere med forskellige baggrunde, erfaringer og kompetencer. Det er et kontor med et højt fagligt niveau, hvor der er plads til at prioritere de sociale relationer. Vi er ambitiøse og lægger vægt på, at det skal være godt at gå på arbejde.

Du bliver en del af en tæt sammentømret, velfungerende ledergruppe med tre kontorchefer og en underdirektør, hvor vi har stærkt fokus på fælles sparring, transparens, inddragelse og samarbejde. Du refererer til underdirektøren for afdelingen.

Som kontorchef i Erhvervsopkrævning får du en bred berøringsflade i Skattestyrelsen, Skatteministeriets departement samt de øvrige styrelser under Skatteministeriet, og vi lægger vægt på, at du kan skabe og sikre kontakt til relevante interessenter mv.

Høj faglighed, tillidsfuld ledelse og ambitiøs udviklingsdagsorden
Vi forventer, at du kan bidrage i sparring om både faglige og processuelle spørgsmål, og at du i samspil med kontoret, dine kontorchefkolleger og underdirektøren kan udvikle initiativer, strategier, politikker og metoder, der både styrker området og understøtter det politiske niveau. Du stiller spørgsmål, tænker nyt og udfordrer. Og du får ting til at ske, så vi kommer fremad og hele tiden bliver bedre.

Du trives i en politisk styret organisation, har stor beslutningskraft og er god til at skabe relationer. Derudover er du en åben kommunikator, både i forhold til medarbejdere og andre kolleger, som prioriterer et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø. Du kan samarbejde på tværs og sikre den nødvendige koordinering og videndeling i organisationen. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har ledelseserfaring og kan skabe følgeskab og trivsel, gerne på komplekse driftsområder
  • er samarbejdsorienteret – med øje for tværgående arbejdsprocesser og behovet for at tænke løsninger i et helhedsperspektiv, også når det kræver noget ekstra af os selv
  • skaber resultater gennem faglighed, samarbejde, ordentlighed og tillid
  • er fagligt og analytisk stærk
  • er robust og kan holde hovedet koldt, også i pressede situationer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med at arbejde med tal, projekter – også gerne IT-projekter – og ledelse. Det kan være ud fra en lignende stilling, men det er ikke afgørende. Det afgørende er, at du er engageret i ledelsesopgaven og kan formå sammen med kontorets medarbejdere at fortsætte udviklingen på opkrævningsområdet.

Viden om skatteområdet er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt og professionelt miljø med gode lederkolleger og store udviklingsmuligheder. Arbejdsopgaverne er forskelligartede og udfordrende, fagligheden er stærk, og humøret er højt. Kontoret er en del af afdelingen Procesejer og Driftsudvikling med godt 60 medarbejdere og tilhører Fagdirektørområdet Borger- og Virksomhedskontakt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 21. maj 2024.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til – ja, du opfordres faktisk til – at række ud til underdirektør Sune Thvilum-Kannegaard på telefon 41 39 39 99 for at høre nærmere om stillingen, stille konkrete spørgsmål mv.

Vi forventer at indkalde til og gennemføre 1. samtaler løbende.

Derudover skal du afsætte tid til testforløb med personprofilanalyse, logikanalyse, en case samt en 2. samtale, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Arbejdstilsynet

    Kontorchef til områder med stor politisk opmærksomhed

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job