1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Økonomistyrelsen

Skarpe akademikere med interesse for digitalisering

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2543777
|
Indrykket for 45 dage siden
Vil du være med til at gøre statens it-projekter til en succes og it-systemerne til et sikkert fundament for udviklingen af den offentlige sektor? Er du i begyndelsen af din karriere og på udkig efter et job ansvar og faglige udfordringer? Så søger vi lige nu kolleger, der interesserer sig for digitalisering og offentlig styring, og som ønsker at komme tæt på Finansministeriets maskinrum.

Om stillingerne Den offentlige sektor skal gribe de nye teknologiske muligheder, så vi som samfund kan blive ved med at skabe effektiv service, værdi og vækst. Det arbejde bliver du en del af. Dit nye skrivebord står i Kontor for it-styring i Økonomistyrelsen, hvor du sammen med et dygtigt hold af kolleger skal være med til at sikre, at den offentlige sektor fortsat leverer velfungerende digitale løsninger. Du bliver en del af et hold, der er med til at sætte den strategiske retning for digitaliseringen af Danmark, hvor du får indblik i og berøring med regeringens strategier og udspil på en af de store udgiftspolitiske dagsordener i staten. Du får samtidig en bred kontaktflade til ministerier, interesseorganisationer og Statens It-råd.

Vi har brug for dig til at være med til at:

  • udvikle fremtidens it-styring og tænke den sammen med den øvrige udgiftsstyring i staten
  • rådgive de statslige myndigheder om deres store it-projekter og it-systemporteføljer
  • rammesætte og gennemføre større analyser i tæt samarbejde med resten af Finansministeriet og andre statslige myndigheder
  • sekretariatsbetjene Statens It-råd
  • afrapportere status på statens store it-projekter til Statens It-råd og regeringens økonomiudvalg
  • understøtte myndighederne i deres arbejde med it-økonomistyring samt bidrage til økonomiske analyser ifm. direktionssager og politiske indspil
  • udarbejde analyser baseret på datamateriale fra statens største it-projekter og it-systemporteføljer med samlede udgifter i milliardklassen.
Undervejs får du et stort ansvar og masser sparring fra dine kolleger og chef, så du hele tiden får feedback og har mulighed for at udvikle dig. Afhængig af dine kompetencer og interesseområder tilrettelægger vi et udviklingsforløb i forbindelse med din ansættelse, hvor du bliver klædt på til arbejdet som embedsmand i staten. Du lærer blandt andet at lave gode beslutningsoplæg, styre sagsprocesser, datafremstilling og præsentationer. Desuden kan du afhængig af dine interesser se frem til at blive klædt på til projektledelse, blive klogere på cyber- og informationssikkerhed og styrke dine evner til økonomistyring.

Om dig Du har en længere videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, og går op i, at vi som samfund får mest muligt ud af de muligheder, som digitaliseringen giver. Du er nyuddannet eller har et par års erfaring, og har mod på at kaste dig ud i et spændende og udfordrende job fra dag ét.

Derudover vil vi gerne finde dig, der:

  • kan arbejde i krydsfeltet mellem it og den offentlige sektors kerneopgaver
  • holder styr på processer med mange interessenter og forskellige dagsordener
  • vil styrke din faglighed ift. offentlig styring generelt og it-styring specifikt
  • motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation
  • analytisk sans og god talforståelse
  • tager ansvar og leverer løsninger af høj kvalitet
  • har personlig og faglig gennemslagskraft.
På tværs af vores opgaver udarbejder vi notater, beslutningsoplæg og præsentationer til vores direktion, departement og minister. Det er derfor afgørende, at du trives med en høj grad af skriftlighed.

Om os Du bliver en del af Kontor for it-styring, hvor vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du uanset profil og erfaring kan forvente at blive fagligt udfordret, få et stort selvstændigt ansvar og blive udviklet og støttet af din chef og kolleger. Vi er aktuelt 22 kolleger i kontoret, der synes, det er sjovt at gå på arbejde, og vi glæder os til at arbejde sammen med dig. Vi har en travl og afvekslende hverdag, hvor vi altid har tid til at samarbejde og hjælpe hinanden - og så har vi et stort netværk på tværs af staten, som du bliver en vigtig del af. Læs mere om os og vores arbejde her.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kolleger meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

I Økonomistyrelsen er vi ca. 450 ansatte, og vi har hele staten som arbejdsplads. Vi udvikler og driver fælles løsninger, som skal understøtte sikker og effektiv drift. På den måde hjælper vi vores kollegaer i de statslige og selvejende organisationer med at skabe mest mulig værdi med deres kerneopgaver. Vores opgaver omfatter digitale, analytiske og rådgivende fællesstatslige løsninger, fastsættelse af regler for økonomiforvaltning, og vi bidrager med viden og løsninger, der både fremmer effektiv drift og bidrager til den grønne omstilling. Vi sætter samtidig en ære i at gøre det i fællesskab og i tæt dialog med vores kollegaer på tværs af staten. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jeppe Drivsholm Eriksen på 2332 7561 / [email protected], eller kontorchef Kristoffer Lange på 2487 1450 / [email protected].

Vi benytter en case i forbindelse med ansættelsessamtalerne.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og eksamenspapirer via vores online-system og knappen ’Søg her’ senest torsdag den 4. april 2024.

Vi holder 1. runde samtaler den 10, 11 og 12. april og 2. runde samtaler i uge 16. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. juni 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri (JOB)

    Har du økonomiske og analytiske kompetencer, og kunne du tænke dig at arbejde med den grønne omstilling af landbrug- og fødevaresektoren i Danmark?

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job