1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Viborg

Flyvestation Karup

Skibsfører til Maritime Assistance Service i Søværnets Operationscenter

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2569905
|
Indrykket for 24 dage siden
Vil du have et alsidigt job, hvor tjenesten og opgaverne fra dag til dag er foranderlige og til tider uforudsigelige?

I et job hvor du vil blive udfordret i tanke og handling, og du kan være med til at gøre en forskel i overvågningen af danske farvande, i redning af menneskeliv, havmiljø og værdier.


Om os

Maritime Assistance Service er integreret i Nationalt Maritimt Operationscenter, som er en enhed i Søværnskommandoen. Vi består derudover af en farvandsovervågningsdel, Redningscentral Danmark samt Lyngby Radio. Vi har blandt andet ansvaret for indsættelse og koordination af Søværnets kapaciteter på den nationale scene, og er Danmarks centrale maritime kontaktpunkt.

Vi fungerer som et centralt maritimt bindeled mellem kyststaten Danmark og skibe i dansk farvand og havne. Maritime Assistance Service er døgnbemandet og sikrer effektiv assistance og professionel støtte til skibe i forbindelse med kollisioner, grundstødninger, forureningsulykker m.v.

Vi støtter maritime myndigheder med administrative spørgsmål og andre relevante aktører i den maritime industri med eksempelvis tekniske havarier, kollisioner og grundstødninger. Håndtering af alarmer fra Ship Security Alert Systems på danske skibe varetages også af os.

Vi har en proaktiv tilgang til overvågning og et intensivt kendskab til normalbilledet for den maritime trafik. Der stilles krav til at vi, som medarbejdere, skal tænke ud af boksen og udvise initiativ. Vi indhenter oplysninger, vurderer og behandler dem sådan, at Nationalt Maritimt Operationscenter til stadighed har den størst mulige situationsbevidsthed.

Endelig er samarbejde på tværs af de døgnbemandede positioner i Nationalt Maritimt Operationscenter en væsentlig faktor for at opgaven kan løses effektivt.

Om stillingen

Du deltager i udviklingen og løsningen af Forsvarets civile maritimt relaterede opgaver.

I samarbejde med Søværnskommandoens militære og civile sagsbehandlere og operatører deltager du i løsning af opgaver inden for sejladssikkerhed, forureningsbekæmpelse og farvandsovervågning og medvirker til at sikre at skibstrafikken overholder lovgivningen.

Der vil i stillingen være megen kontakt til andre maritime myndigheder i både ind- og udland. Der kan også forekomme andre typer opgaver.

Du medvirker gennem din viden og færdigheder til at opretholde Nationalt Maritimt Operationscenters beredskab. Gennem din personlige indsats medvirker du selv til løbende udvikling af dine færdigheder inden for dit funktionsområde.

Stillingen er en vagtgående stilling, hvor du indgår i en gruppe på i alt 8 kolleger, hvoraf en person er afsat til at gøre daglig tjeneste. På vagten har du ansvaret for Maritime Assistance Services del af opgaveløsningen, hvori du støttes af to operatører. Vagterne har en varighed af 12 timer og er delt op i dag og nat.


Om dig

Du er uddannet skibsfører og har mindst 3 års sejltid som styrmand/skibsfører. Du har gerne supplerende uddannelse i eller indgående kendskab til IT. Desuden er du god til engelsk.

Som person er du ansvarlig og selvstændig og god til at skabe samarbejdsrelationer både til dine kolleger og vores eksterne samarbejdspartnere. Du har en helhedsorienteret indgangsvinkel til jobbet og forståelse for, hvordan løsningen af dine opgaver påvirker den samlede opgaveløsning.

En god gennemslagskraft i både skrift og tale er vigtig, og du skal have vilje og evne til at håndtere flere forskellige opgaver samtidig.

Idet du indgår i en vagttørn med 6 andre personer, er det vigtigt, at du har forståelse for, at der til tider kan opstå behov for, at du dækker en ekstravagt i andres fravær. Da hverdagen i operationsrummet til tider kan være travl, er det desuden vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og forståelsen for at balancere, hvornår du handler selvstændigt og hvornår du afventer/indhenter instruks.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Lederne Søfart om løn- og ansættelsesvilkår mv. for VTS- og MAS-personel samt maritime sagsbehandlere.

Den samlede løn er 42.488,62 kr. pr. måned, som er sat sammen af en basisløn på 36.045,42 kr. og et funktionsbestemt tillæg på 6.443,20 kr.

I tillæg til lønnen er der variable ydelser for at gå vagter om natten og i weekender,

Der er mulighed for forhandling af et pensionsgivende kvalifikationstillæg på baggrund af din erfaring og dine kvalifikationer.

Derudover er der tilknyttet en pensionsordning, hvoraf 12% er arbejdsgiverfinansieret og 6% er egenbetaling.

Dit daglige tjenestested ligger på Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte leder af Maritime Assistance service, Lars von Seelen på telefon 7284 0266 eller via e-mail: [email protected]
Du kan også kontakte chefen for Søværnets Operationscenter, orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen på telefon 7284 0260 eller via e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.

Stillingen er på fuld tid (37 timer) og ønskes besat 1. juni 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 10. maj 2024 og vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket på ”Job i Forsvaret”, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og skibsførerbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen samt et ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skibsfører
Midtjylland
Skibsfører
Viborg
Andre erhverv
Midtjylland
Andre erhverv
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Flyveinstruktør (kaptajn) ved Flyveskolen

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job